4. Er det realistisk at der indenfor de næste 5 år opstår så alvorlig uenighed mellem Europa og USA om sikkerhedspolitikken, at NATO reelt ophører med at fungere? Hvilken begivenhed kunne føre til en sådan uenighed?

Nej. Det mener jeg heldigvis er fuldkommen urealistisk.

EU og USA har forskellige indgangsvinkler til en lang række internationale problemer: Miljø, handel, præventive interventioner m.v. Og der vil være en række opgaver om konfliktløsning m.v., hvor EU forhåbentlig i fremtiden vil kunne løse opgave selv.

Det ændrer ikke på at NATO er og bør fortsat være grundlaget for Europas territoriale sikkerhed. Det anerkendes heldigvis af stort set alle politiske kræfter i blandt de europæiske lande. Selv i flere neutrale lande som Finland og Sverige blusser NATO-debatten op med fornyet styrke.

Kristian Madsen, DSU

Det er svært at spå - især om fremtiden. Sådan sagde Storm P. engang. Først og fremmest vil jeg sige, at jeg ikke håber, at det sker. Men det er klart, at det er en reel risiko, hvis enten amerikanerne synes at europæerne er for stor en klods om benet, eller europæerne synes, at amerikanerne går for meget enegang. Men overordnet set tror jeg, at der på begge sider af atlanten er en interesse i at bevare de sikkerhedsmæssige samarbejde.

Simon Emil Ammitzbøll, RU

Nej,  jeg  tror ikke at det er realistisk. Netop forholdet samarbejdet i FN og NATO vil netop give en større samhørighed mellem sikkerhedspolitikkerne.

Lasse Krull, KU

Det er svært at spå! Det vil være en meget kedelig situation, men næppe usandsynlig. En kraftig økonomisk nedtur kunne forstærke politiske og økonomiske uenigheder over Atlanten så voldsomt, at det sikkerhedspolitiske samarbejde ophører. En skandale om overvågning a la Echelon, omfattende industriel spionage eller lignende er måske enkeltfaktorer, der kunne udløse scenariet. Desuden kunne Bush jr. vende sig mod isolationismen i udenrigspolitikken og nødvendiggøre seriøst europæisk sikkerhedspolitisk arbejde.

Troels Krarup Frandsen. CDU

Jeg tror ikke at der inden for 5 år vil opstå så store spændinger, at NATO sprænges. På lidt længere sigt er det dog en mulighed, at USA og Europa politisk fjerner sig så meget fra hinanden, at alliance ikke kan holde. Det vil være en meget trist udvikling, hvis alliancen splittes pga. politisk uenighed. Dette er ikke fordi jeg på nogen måde støtter, hverken EU’s eller USA’s udenrigspolitik, men fordi en sådan sprængning formentlig vil have sit udgangspunkt i, at USA er rykket enormt i retning isolationisme, selvtilstrækkelighed og våbenets frem for ordets magt.

Verden har brug for præcis det modsatte; at verdens rigeste lande er deres ansvar bevidst og skaber en verden med frihed og retfærdighed for alle – ikke de få.

Torben Kastrup, SFU

Det synes usandsynligt, at Europas lande skulle kunne blive enige om at gøre op med den amerikanske overgrebspolitik. USA’s utålmodighed i forbindelse med opbakningen til angreb på og sanktioner overfor anti-amerikanske lande kan dog føre til, at USA i stigende grad vil arbejde uden om NATO. Om Europa vil tøve så længe med opbakningen, at dette bliver tilfældet, er dog tvivlsomt.

Signe A.E. Larsen, Min.

Ja, desværre. Stærke kræfter i Europa arbejder jo på et EU-forsvarsværk, som uden tvivl vil have den konsekvens, at NATO-samarbejdet og forholdet til vor stærkest allierede, USA, svækkes. Det er med beklagelse, at man må konstatere disse kræfters forsøg på at svække alliancen, og forklaringen må findes i, at man tilsyneladende ikke har forstået nødvendigheden af, at civilisationen holder sammen.

Morten Messerschmidt DFU

Det tror jeg ikke. Men der eksisterer substantielle sikkerhedspolitiske forskelle mellem EU-landene og USA. Frankrigs og Tysklands modstand mod USAs krig i Irak og "slå først"-princippet viser fx en grundlæggende forskel på synet på legitimitet i sikkerhedspolitikken.

Bruno Langdahl, KFU

Forhåbentlig ikke. Det er svært at forstille sig én begivenhed, der smadrer hele det vigtige, transatlantiske samarbejde. Men hvis f.eks. Europa gentagne gange viser sig uvillige til at løfte sin del af opgaven og ikke bakker op om fælles sikkerhed vil det formodentlig give NATO-samarbejdet en væsentlig anden karakter – hvilket vi absolut ikke har interesse i. NATO’s rolle er fortsat at sikre medlemslandenes sikkerhed. Trusselsbilledet har ændret sig væsentligt siden den kolde krigs ophør, men den internationale terrorisme viser, at sikkerhedsaspekter for NATO-landene i den grad fortsat eksisterer.

Torsten Schack Pedersen, VU

Det er på ingen måder et usandsynligt scenario. Den fælles fjende er væk og den US-amerikanske og europæiske stor-kapital har ikke samme interesser. Derfor ser man i stigende grad EU såvel som USA indgå særskilte aftaler med bl.a. Asiatiske lande ligesom EU indgår frihandelsaftaler med Latin Amerika. Den enighed der er på overfladen mod den nye "fjende" – den internationale terrorisme” – er lige så meget et magtspil om, hvem der skal styre verden.

Men hvis det ville betyde NATOs nedlæggelse - så fint med os.

Desværre ville det nok bare betyde endnu mere enegang fra USA’s side, så det er ikke bare kampen mod NATO som er vigtig, men også kampen mod USA's - med eller uden allierede - politiske, militære og økonomiske dominans over hele verden. Derfor går vi også imod opbygningen af en europæisk supermagt i form af EU. Vores modsvar består i at styrke modstanden mod NATO såvel som EU. De er en del af det system, som forsvarer de dem der sidder på pengene i begge kontinenter.

Charlotte Walkusch, Anissi Thorndal, Lars Lyndorff Krelskov, Socialistisk Ungdomsfront

5. Er VK-regeringen danmarkshistoriens mest USA-venlige regering?