FJERDE KVARTAL 2002: 3.december 

 

 

 

 

 

 

> SPØRGSMÅL #4

 

3. Kan NATO blive en mere effektiv ’politimand’ på verdensscenen end FN?

Ja. Og det er NATO for så vidt allerede.

De famlende erfaringer fra begyndelsen af halvfemserne taler deres tydelige sprog. Billederne af de fredsbevarende FN-styrker, der blev lænket til hangarer og radaranlæg af Slobodan Milosevic for at beskytte mod bombninger står klart i min erindring. Billederne fra Srebrenica, hvor hollandske FN-soldater nærmest blev gjort til serbiske assistenter i et folkemord, der kostede 10.000 livet er uafrystelige.

Da NATO rykkede ind ændrede tingene sig og folkemord og etnisk udrensning blev effektivt bekæmpet. Det viste om noget FN’s begrænsninger og NATOs nye muligheder.

Kristian Madsen, DSU

Egentlig bryder jeg mig slet ikke om udtrykket "politimand". Men NATO kan helt sikkert blive et vigtigt redskab for at sikre/skabe fred rundt om i verden. Det er dog stadig vigtigt at have et FN-mandat i ryggen, så opgaverne har en international legitimitet.

Simon Emil Ammitzbøll, RU

Det  er  ikke  et  spørgsmål om et valg mellem NATO og FN. Organisationerne skal  spille  sammen,  FN  har  brug  for  NATO,  der  kan  følge  op på de beslutninger, der træffes i sikkerhedsrådet og omvendt har NATO brug for at handle på et folkeretligt grundlag.

Lasse Krull, KU

Det så vi i Kosovo-konflikten, hvor NATO blandede sig uden FN-mandat. Det tror jeg dog ikke bliver normsættende globalt, men indenfor NATO-medlemslandenes regioner som f.eks. Kosovo i Europa er det meget realistisk.

Troels Krarup Frandsen. CDU

 

 

Nej – en effektiv politimand skal beskytte alle borgere – ikke kun de få og rige. NATO er helt klart mere effektiv i forhold til at kunne reagere med militær magt. For at være international politimand, skal der være en blanding af ”hård” magt, forebyggende konfliktløsning og  evne til at handle i forhold til de skader der er sket og sker i et område.

FN er den eneste globale organisation, der har denne blanding – om end FN stadig lider under store organisatoriske og politiske problemer. 

Disse problemer hænger i høj grad sammen med at lederne i verdens eneste supermagt ikke kan se ud over kanonløbets spids. Derfor ligger der en stor opgave i at fjerne magten fra organisationer, der satser entydigt på militær, og over til organisationer, der i højere grad ser nødvendigheden af social og grøn sikkerhedspolitik.

Denne ændring af magtforholdene er vel nok den største længeresigtede kamp. Det er kampen for at de få ikke kan bestemmer over de mange. Umiddelbart er det et arbejde, der får Maos lange march til at ligne en søndagsudflugt i det grønne, men det gør ikke projektet mindre vigtigt.

Torben Kastrup, SFU

I forbindelse med Kosovo-krigen hævdede Nyrup i sin tid, at NATO skulle være ”en politibetjent for menneskelighed, værdighed og humanisme”, hvilket naturligvis lyder smukt, men samtidig runger hult ikke mindst set i lyset af de civile tab i krigen. Denne floskel legitimerer desuden et hvilket som helst overgreb fra NATOs side, også selvom nationerne motiveres af helt andre interesser end ”menneskelighed, værdighed og humanisme”. Det er dog ganske givet, at NATO vil kunne arbejde mere hårdtslående end FN, eftersom sidstnævnte inddrager langt flere lande og synspunkter. Dette betyder, at NATO i højere grad vil kunne operere ”effektivt”, men desværre udelukkende som et legitimerende redskab for den militært funderede udbredelse af USA´s magtbeføjelser.

Signe A.E. Larsen, Min.

NATO skal ikke være politimand, men skal være en forsvarsalliance, der sikrer os imod vore fjender.

Morten Messerschmidt DFU

Uden tvivl, men med hvilken ret? NATO har en langt skrøbeligere demokratisk legitimitet end FN. Derfor må målet være, at gøre FN mere demokratisk og handlekraftigt.

Bruno Langdahl, KFU

Der er ingen tvivl om, at FN er en uhyre vigtig international organisation. Men den er også i afgørende situationer hæmmet af manglende handledygtighed, af en problematisk økonomi, af uhensigtsmæssigt bureaukrati og en utidssvarende organisation. Srebrenica står som det skræmmende eksempel. NATO er mere handlekraftig og derfor kan det være nødvendigt og ønskeligt at anvende NATO i stedet for FN. NATO er imidlertid en regional aktør og derfor ikke nogen egentlig ”globo-cop”. NATO vil i mange situationer kunne levere den militær styrke, som det er nødvendigt for at sikre overholdelsen af forskellige FN-resolutioner. NATO og FN vil derfor i fremtiden blive endnu større samarbejdsorganisationer end konkurrenter.

Torsten Schack Pedersen, VU

Ja, uden tvivl. NATO-alliancen er en samling af de stærkeste militærmagter i verden. Så den er uden tvivl mere effektiv. Men det gør os ikke til tilhængere på nogen måde. NATO-alliancen er ikke FN, og hvis alliancen begynder at tage FNs plads er det bare endnu et tegn på at det kun er de stærkeste lande i verden der skal have lov at lege "politimand".

I det hele taget er det er det hyklerisk alt det der med at lege politimand rundt omkring i verden. Hvis man ser på hvor NATO/FN har leget politimand de sidste 10 år, så vil der vise sig et mønster, hvor et eller flere NATO-lande forud for interventionen har støttet den ene eller anden krigsførende part.

Men en ting er at komme ilende med våbenisenkram når konflikten ER brudt ud. Noget helt andet, og langt mere effektivt, ville være at se på, hvad der skaber problemerne FØR katastrofen bryder ud. F.eks. ved at kigge de store våbenfirmaer efter i sømmene eller olieselskaber der finansierer private hære. Det er der bare ikke den store chance for sker, for der er rigtig mange penge i krig. Og eftersom det er disse selskaber som f.eks. støtter Bush, så ser vi nok ikke USA gå forrest som konfliktforebygger.

Og dermed heller ikke NATO eller FN!

Charlotte Walkusch, Anissi Thorndal, Lars Lyndorff Krelskov, Socialistisk Ungdomsfront

4. Er det realistisk at der indenfor de næste 5 år opstår så alvorlig uenighed mellem Europa og USA om sikkerhedspolitikken, at NATO reelt ophører med at fungere? Hvilken begivenhed kunne føre til en sådan uenighed?