Valget: Vælg fremtiden!

Danmark og verden står overfor en række problemer, som vil vokse sig til en møllesten om halsen på fremtidens samfund, hvis ikke vi tager hånd om dem nu. SFU’ere over hele landet slås for vores visioner. Det er afgørende at disse temaer kommer til at præge valgkampe – og m mine øjne er der tre temaer, der er særligt vigtige: 

Uddannelse. Uddannelse for alle er et kodeord for en bedre fremtid. God uddannelse giver bedre muligheder for at skabe sig det liv, man ønsker. I SFU kæmper vi sammen med elever og studerende mod regeringens forringelser af uddannelsessystemet. I SFU arbejder vi for:
- max. 28. elever i klasserne
- praktikpladser til alle og genindførelse af skolepraktikken
- kvote 2 skal opretholdes og forbedres
- ingen brugerbetaling på uddannelse
- store investeringer i undervisningsmiljøet i Folkeskolen

Global retfærdighed. I dag bliver der flere og flere fattige i ulandene. Samtidig afleverer mange ulande mere i afdrag på deres gæld, end de modtager i bistand. Det er et moralsk problem for os i vesten, at vi fastholder så mange mennesker i nød og fattigdom. Og det er et sikkerhedsproblem, fordi fattigdom og uretfærdighed skaber konflikter og grobund for terrorisme. Mens regeringen svigter verdens fattigste arbejder SFU for:
- at afskaffe EU’s toldmure og landsbrugsstøtte hurtigst muligt
- at AIDS
-ramte i den fattige verden får adgang til medicin
- at fordoble ulandsbistanden
- eftergivelse af ulandenes gæld 

Miljø. Miljøproblemerne tårner sig op. De vil kun være større i fremtiden og være endnu mere alvorlige for vores børn, hvis ikke vi tager ansvar nu og vælger fremtiden. SFU kæmper for et rent miljø og en rig natur. I modsætning til VK-regeringen, sætter vi altid miljøet højere end virksomhedernes interesser og landbrugets pres for en slap miljølovgivning. Vi kræver:
-         markante prislettelser på bus- og togtransport - på sigt skal kollektiv transport være gratis.
-         50% af Danmarks energi skal komme fra vedvarende energikilder inden 2015
-         forbud mod sundhedsskadelige stoffer i fødevarer. Ud med medicinrester og stoffer, der fremkalder allergi eller er hormonforstyrrende

I alt for mange år har vi som samfund stået stille - eller endda gået tilbage. SFU har visionerne for fremtidens danske samfund og for en bedre verden: Vi vil give almindelige mennesker mere frihed og indflydelse og skabe et samfund for fremtiden.  

De fem vigtigste begivenheder i 2004:

1. Krisen i Darfur og Vestens manglende indgriben er uden tvivl den begivenhed der har gjort størst indtryk i år 2004. At så mange mennesker kan dø, være på flugt og sulte uden at nogen griber ind er frygteligt - og det viser, at Anders Fogh, Tony Blair og George Bush ikke er friheden og fredens forkæmpere i verden. At Vesten vælger ikke at gribe ind i Sudan, men kun i Irak, demonstrerer dobbeltmoralen og hykleriet og ikke mindst behovet for en helt ny dagsorden og regering. 

2. Tragedien i Asien har vist os hvor skrøbelige menneskeliv er, og hvor hårdt katastrofer rammer, når den globale ulighed er så stor og så mange mennesker lever i fattigdom. Men det har været fantastisk at se hvordan så mange mennesker har hjulpet med at bidrage til hjælpen, både her i Danmark og i resten af verden. I den situation er det under alt kritik at den danske regering ikke har gjort nok. På papiret var den danske regerings udspil gavmildt – man sagde, at man afsatte 420 mio kroner.  Men det har vist sig, at regeringen ikke giver - men i stedet tager: De 420 mio. kroner er taget fra ulandsbistanden og den kasse, som skulle gøre os i stand til at hjælpe ofre for katastrofer i 2005. I modsætning til lande som Norge og England, har Danmark ret beset ikke bevilget en eneste ny krone, sådan som statsministeren ellers gav indtryk af under sin nytårstale. Regeringen har derimod brugt af de penge, der i forvejen var lovet ud til andre fattige mennesker i nød. 

3. 100.000 omkomne irakere, torturskandaler, et demokratiet i ruiner og et USA der har sat sig på olien…  De officielle begrundelser for krigen er smuldret mellem fingrene på højrefløjen. Det står klart at Irak ikke havde masseødelæggelsesvåben – selvom det var hovedargumentet for krigen.

Anders Fogh og Per Stig Møller griber nu febrilsk efter andre forklaringer, og den eneste de kan finde, er at FN’s resolution 1441 (som i starten af 90’erne pålagde Saddam Hussein at afvæbne) er grundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen. Knapt har højrefløjen hængt deres argumentation på resolution 1441, før det viser sig at USA’s udenrigsminister, Colin Powell i et brev til Syriens udenrigsminister, Farouk ash-Shara, skriver; ”Der er ikke noget i resolution 1441, som tillader, at den anvendes som påskud for at starte en krig mod Irak.” Dette skrev Colin Powell fire måneder før krigen. Grundlaget for krigen skal findes et helt andet sted end ønsket om at afvæbne Irak – krigen handlede om olie, og Irak-besættelsen bliver et større og større problem for højrefløjen. En højrefløj for hvem Irak-krigen er blevet et Frankensteinagtigt monster. 

4. For SFU var udvidelsen kærkommen. Hvis den udmøntes korrekt kan den være en forankring af fred og stabilitet i hele Europa. Desværre har de vigtige mål om fred og stabilitet ikke været drivkraften bag udvidelsen. Den har i stedet taget udgangspunkt i en benhård kalkulation af, hvorledes de nuværende medlemslande kan optimere deres profitindtjening på baggrund af østlandene. I forhandlingsfasen befandt østlandene sig i en situation, hvor de enten kunne vælge at stå udenfor EU (hvilket betød, at de ikke kunne opnå adgang til det attraktive europæiske marked) eller at lade sig optage på trods af, at de i dag er underlagt nogle økonomiske og sociale strukturer, som er langt hårdere end i de nuværende medlemslande. Dette kan meget vel få store økonomiske konsekvenser, når nedenstående bliver en realitet:

- Optagelsen i Euro-samarbejdet, der med kravet om lavinflation vil forhindre landene i at bekæmpe arbejdsløshed og derved også afskære dem fra at kunne minimere sociale problemer.

- Indgåelsen i et forpligtende samarbejde med de nuværende medlemsstater, som har vidtrækkende ambitioner om et mere integreret samarbejde på områder som fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Østlandene bliver herved tvunget til at afsætte ressourcer til opbygning og omstrukturering af deres militær – penge, der ellers kunne være afsat til eksempelvis bekæmpelse arbejdsløshed og opbygning af infrastruktur. 

På trods af disse problemer er der dog stadig gode muligheder for at Østudvidelsen kan blive en stor succes, og kan være med til at skabe fremgang og frem i Europa. 

5. George Bush genvalg er en katastrofe. Bush startede i sin første periode krigen i Irak, som FN's generalsekretær har kaldt ulovlig, og som millioner af mennesker protesterede imod. Bush' udenrigspolitik med ”forebyggende angreb” og ligegyldighed overfor FN har gjort verden, og i sidste ende Danmark, mindre sikker. Også derfor støttede de fleste danskere John Kerry.  

Fremtidens FN – et svar til VU 

Jeg er enig med VU i, at FN har brug for en lang række reformer. Jeg støtter en afskaffelse af vetoretten til Anden Verdenskrigs vindere; at FN skal have ret til at lave juridisk bindende resolutioner og have styrket økonomien meget markant. Den nuværende opbygning gør organisationen delvist handlingslammet - så opretholdelsen af fred og sikkerhed i fremtiden kan kun baseres på FN, hvis det reformeres. Organisationen skal fungere som en demokratisk erstatning for nutidens unipolære magtbillede, hvor USA er alene om at diktere den sikkerhedspolitiske dagsorden.  

FN skal stå for en demokratisk konfliktløsning i verdens brændpunkter, og det fredsskabende og fredsbevarende arbejde må aldrig overskygges af andre interesser. Organisationen skal arbejde for et afmilitariseret sikkerhedspolitisk billede - med fokus på at bremse den stigende oprustning i verden. Medlemslandenes våbenproduktion skal i stigende grad underlægges FNs kontrol - en kontrol, der giver FN ret til uanmeldte kontrolbesøg i alle virksomheder, som producerer og handler med våben, samt forpligtiger medlemslandene til at aflevere en detaljeret opgørelse over våbenproduktion og handel. Og FN’s militære styrke SHIRBRIG skal udbygges for at muliggøre store selvstændige fredsskabende opgaver uafhængigt af USA og andre stormagters interesser. 

Fremtidens FN skal i højere grad sætte handling bag ordene, og gennem økonomiske og politiske sanktioner markere sig tydeligt på verdensplan og overfor de enkelte lande: fx skal lande, der bryder en handelsblokade, også pålægges sanktioner. FN’s resolutioner mere respekterede og resultatorienterede.  Når dette er sagt skal det dog på det kraftigste understreges at FN’s vigtigste middel til opretholdelse og skabelse af fred fortsat er mægling og forståelse mellem parterne.  

DOWNLOAD SOM PDF-FIL

Thomas Medom (f.1980) er lærerstuderende på Århus Dag- og Aftenseminarium. Bor i Århus og kommer fra Herning. SFU er Danmarks 3. største politiske ungdomsorganisation med godt 2000 medlemmer.

PRESSEMEDDELELSE

Thomas Medom i RÆSON | Efter flodbølgen: Ikke én ny krone fra regeringen 

”På papiret var den danske regerings udspil gavmildt – man sagde, at man afsatte 420 mio kroner.  Men det har vist sig, at regeringen ikke giver - men i stedet tager: De 420 mio. kroner er taget fra ulandsbistanden og den kasse, som skulle gøre os i stand til at hjælpe ofre for katastrofer i 2005. I modsætning til lande som Norge og England, har Danmark ret beset ikke bevilget en eneste ny krone, sådan som statsministeren ellers gav indtryk af under sin nytårstale.” 

Det skriver SFUs landsformand, Thomas Medom. I RÆSON opridser han valgets væsentlige temaer, vælger de vigtigste begivenheder i verden i 2004 og svarer på det oplæg til en reform af FN, som Venstres Ungdom i forgårs lancerede i RÆSON:

”Jeg er enig med VU i, at FN har brug for en lang række reformer. Organisationen skal fungere som en demokratisk erstatning for nutidens unipolære magtbillede – hvor USA er alene om at diktere den sikkerhedspolitiske dagsorden. FN’s militære styrke SHIRBRIG skal udbygges for at muliggøre store selvstændige fredsskabende opgaver uafhængigt af USA og andre stormagters interesser. FN skal i højere grad sætte handling bag ordene: fx skal lande, der bryder en handelsblokade, også pålægges sanktioner.” 

Om 2004: ”Krisen i Darfur og Vestens manglende indgriben er uden tvivl den begivenhed der har gjort størst indtryk. At så mange mennesker kan dø, være på flugt og sulte uden at nogen griber ind er frygteligt - og det viser, at Anders Fogh, Tony Blair og George Bush ikke er friheden og fredens forkæmpere i verden. At Vesten vælger ikke at gribe ind i Sudan, men kun i Irak, demonstrerer dobbeltmoralen og hykleriet og ikke mindst behovet for en helt ny dagsorden og regering.”

LÆS ARTIKLEN NU:
Thomas Medom i RÆSON | Efter flodbølgen: Ikke én ny krone fra regeringen

                                                              TIL FORSIDEN

_____

RÆSON er et uafhængigt nyhedsmagasin forbeholdt de største spørgsmål i dansk og international politik: det startede i 2002 og er siden udkommet på www.raeson.dk, hvor størstedelen af stoffet er annoncefinansieret og derfor gratis. For mere information, kontakt RÆSONs ansv. chefredaktør, Clement Behrendt Kjersgaard: clement@raeson.dk. [EVERYBODY WINS]

DOWNLOAD SOM PDF-FIL