|
|
|
|
Flere frisører i gaden
Men de danske medier er jo drevet af folk, der med garanti allesammen glæder sig til at læse Lettre, ikke? Som ihvertfald i deres selvopfattelse har fornemmelsen af, at det ikke er fordi DE ikke selv vil læse lange artikler, men der et læserpres, et annoncørpres el.lign. Er de danske dagblade og medier blevet så lammede af de nedadgående kurver, som de har betragtet i 10-15 år, at der har været en ulyst til at eksperimentere? Er det fordi der mangler dynamik? Eller tvivler de bare på at der er læsere til det?
PN: Det er en blanding af mange ting, tror jeg. Jeg tror at der selvfølgelig har været spørgsmålet: Hvis de vil overleve som store aviser, som store dagblade, har de været nødt til at omstille sig og gøre nogle af de der ting - det tror jeg ikke der er nogen tvivl om: tænke på hvordan deres læsere ser ud og hvor deres læseres kompetencer ligger, og tilpasse sig. Et dagblad kommer jo også hver dag - det er underkastet nogle krav, hvor der er nogle nødvendigheder i den situation. Men det betyder ikke at vi så skal afskære os fra alt det andet - hvorfor skulle vi så ikke samtidig med det have publikationer, der kan noget andet? Som ikke kun er bestemt af den logik? Med sådan et blad som Lettre Internationale er vi også underkastet kravet om at folk gider læse det - synes det er nogle gode tekster, at de er godt skrevet, at det er relevante emner, at det er noget, der vedrører dem.
Og I er vel sårbare fordi mange af de læsere læser engelsk, måske endda tysk - mange i den målgruppe skaffer sig information på andre sprog.
PN: Ja. Det er jo også det, der kunne være at rejse som et spørgsmålstegn: Kan man have sådan et magasin i Danmark? Fordi mange af de folk henter deres information andre steder fra. Der er én ting der gør at jeg tror på man kan have sådan et medie til trods for det - det er også ud fra tankegangen om at det ikke nødvendigvis er dårligt hvis der ligger én frisør i en gade og der kommer én mere - og der kommer en tredje og en fjerde. Ofte er det sådan at jo flere der er, jo flere kunder kommer derhen. Jeg ser ikke nogen konkurrence: at dem, som abonnerer på New York Review of Books så ikke læser Lettre - nej, tværtimod vil de føle sig bekræftet i noget af det, de gerne vil.
Det er den ene side - det anden er den rent sproglige. Vi vil gerne placere os: vi gør meget ud af oversættelser - at det er gode oversættelser og på den måde: velfungerende tekster, som folk med læselyst godt kan lide at kaste sig over. At få bragt nogle af de internationale navne ind i en dansk sproglig kontekst - så vi på vores eget sprog kan diskutere. Der er vi ude i spørgsmålet om mangfoldighed - de enkelte sprog, overfor de fælles sprog som mange kan forstå og læse: engelsk. At vi kan have dialogen direkte - 'nede' på vores eget sprog. Det er den opgave, der også er interessant og spændende. Det tror jeg giver noget andet - og det vil også gøre at en publikation som Lettre kan placere sig og kunne have folks interesse.
Der er også forskellen på at kunne modtage informationer på et udenlandsk sprog og så bruge sprogene selv.
PN: Ja - så er vi tilbage igen ved definitionen af kultur. Kultur hænger så tæt sammen med sprog - og selvfølgelig kan vi kommunikere, forstå hinanden på tværs af grænser, det er ihvertfald en pæn procentdel af befolkningen, der har det behov og ønske om at kommunikere på tværs. De kan gøre sig forståelige og få budskaber og informationer på engelsk - men de mangler noget, en dimension, og det er det, vi godt vil være med til at give.
Illustrationsfoto:
Lettres tyske udgave
