|
|
|
6. Alt det mellemstatslige er vi trygge ved
|
CBK: Men nu talte du før om hvorvidt politikerne fører befolkningen eller følger efter befolkningen når det gælder flygtninge-indvandrerspørgsmålet. Kan man sige i tilfældet Østeuropa, at der gik politikerne foran? Når Uffe Ellemann-Jensen og regeringen i den grad satte prestige ind på det her, så var det et opdragelsesprojekt, hvor man går ind og lærer danskerne: ”Se, Østeuropa ligger lige dér, nu må vi gøre sådan og sådan”, på et tidspunkt, hvor befolkningen ikke af sig selv ville have tænkt ”ih, hvor er det synd for Estland!
MOURITZEN: Det kan du have ret i – men forskellen er, at dette foregår i trygge rammer, selv fra den danske befolknings synsvinkel – det er fordi det er inter-governmentalt, fordi det der mellem-statsligt. I modsætning til de andre ting, vi har talt om – EU og flygtninge-indvandrerspørgsmålet – så er det netop noget, der ikke er mellemstatsligt, men noget trans-nationalt: det er derfor, folk går i panik, ikke? Vi er trygge når det er noget mellem-statsligt: Regering til regering. Og det er jo sådan noget som Øststøtten, Baltikum, anerkendelse af de nye lande, eller for den sags skyld udsendelse af fredsbevarende styrker, det er der jo heller ikke nogen folkelig modstand mod: tværtimod – eller ulandsbistand, det er også noget statsligt, det er noget hvor Danmark agerer som stat. Der kan vi være trygge. Derfor kan du godt sige det er opinionsførende, det som både Hans Hækkerup og Uffe Ellemann gjorde, men der er det heller ikke særligt farligt at være opinionsførende, fordi der er ikke nogen barriere i befolkningen
CBK: Det er jo en interessant pointe, fordi vi er jo så vant til til at se internationalt samarbejde som noget gradvist, det er i hvert fald som politikerne meget gerne vil opstille det: vi kan være mere eller mindre åbne overfor verden, hvis vi er lidt åbne – ja, så er det de dér ting du taler om, bilateralt-mellemstatsligt samarbejde af den ene og den anden karakter, hvis vi nu er meget åbne overfor verden, så er vi meget integreret, så er vi meget med - integreret i EU, og så videre, så nationalstaten opløses. Når du siger, at danskerne ikke har noget problem med mellemstatslige relationer, bilaterale relationer, er det så et udtryk for at vi i virkeligheden godt kan lide tanken om, at det er DANMARK, der agerer? At ”Danmark” vinder en identitet ved at handle i forhold til ulandsbistanden eller i forhold til Baltikum, hvor Danmark taber en identitet ved at handle i forhold til EU-integrationen og gå ned af integrationsslidsken? At det i virkeligheden er det, det drejer sig om – mere end solidaritet?
MOURITZEN: Eller både-og, igen. Det kan godt være du har ret; der kører jo lidt på det underbevidste, ikke, men det er der ingen tvivl om: det ligger dybt i den politiske kultur, ikke, at det er rart at ”kunne sætte Danmark under” Danmark som aktør, Danmark som enheds-aktør.
CBK: Og hænger det igen sammen med den selvopfattelse som du har talt om og skrevet om, med den danske samfundsopfattelse og fornemmelsen af, at vi har en model, vi har en formel, vi kan eksportere?
MOURITZEN: Ja, på flere områder. Både med ulandspolitikken og Øststøtten, der er det jo også eksport af danske måder at gøre tingene på.
CBK: Vi er jo gået fra en identitet som randstat og som frontliniestat og så til… Hvor stor har den forandring i grunden været? Fordi hvis man ser det magtpolitisk, igen, så vil man jo sige, at det er en meget voldsom forandring i det miljø, vi er placeret i. I 80erne talte man meget om, hvilken betydning det havde med de sovjetiske ubåde og Danmarks placering ved bælterne, og alt det her. Og så til den placering i dag, hvor vi tilsyneladende ikke har nogen som helst sådan umiddelbare sikkerhedsproblemer i vores eget nærområde af den gammeldags karakter. Er det den spændings-sænkning, der har været anledningen til at Danmark i 90erne måske har – i hvert fald i en periode i 90erne – ført en lidt højere profil udenrigspolitisk?
MOURITZEN: Jamen, det er det helt klart. Hvis man kigger på et kort fra den Kolde Krig med farver på oven i købet måske, så kan man jo tydeligt se, hvor meget vi sidder i – selvom vi er medlem af en beskyttende alliance – så alligevel er geopolitisk meget udsat. Og du kan se helt tidsmæssigt fuldstændigt sammenfaldende med at det strubegreb der holder op, så vokser vores cigarføring noget så enormt. Dét tidsmæssige sammenfald det synes jeg siger en hel del, selvom geopolitiske ting er jo ikke noget som man normalt finder i politikernes udtalelser, fordi det er ikke så salgbart, lidt kynisk. Men alene det tidsmæssige sammenfald støtter den tolkning.
