23. april 2004 | 2. kvartal | 3:6                                                                           < >

           
 

ON THE LAST PAGE THE INTERVIEW CAN BE DOWNLOADED IN DANISH AND ENGLISH BOTH

 

 

   
   

   

3. Clintons arv

Via din rolle som Clintons viceforsvarsminister har du et enestående kendskab til dennes regering. Hvad er der sket med Clintons arv under den nuværende regering?

JN: Der er en række sager, som Clinton-regeringen håndterede med succes. En af dem var problemerne i Bosnien og Kosovo. Der har Bush-regeringen – selvom den fra starten sagde, at man ikke ville føre udenrigspolitik gennem socialt arbejde – spillet sin rolle på en sådan måde, at situationen er meget mere stabil end i midthalvfemserne.

Clinton-regeringen søgte samarbejde med Kina samtidig med, at man styrkede alliancen med Japan. I starten meldte Bush-regeringen, at man ville betragte Kina som en strategisk konkurrent i stedet for en strategisk samarbejdspartner. Men nu har man indset, at Clintons tilgang var den rigtige. Så der er store områder, hvor Clintons udenrigspolitik stadigvæk lever.

Forholdet til Europa er dog blevet meget værre, og jeg tror, at forholdet til den islamiske verden er meget værre, som meningsmålinger viser. Så er der Israel-Palæstina-konflikten, som det ikke lykkedes Clinton at løse, men han var meget tæt på en løsning, og jeg mener, at Bush-regeringen lod muligheden for at løse konflikten glide dem af hænde ved ikke at arbejde videre, hvor Clinton slap, og fordi man i for lang tid negligerede konflikten.

 

Hvorfor gjorde Bush ikke Clintons arbejde med Israel-Palæstina-konflikten færdigt?

JN: Under valgkampen hævdede Bush-lejren, at Clinton havde brugt for megen opmærksomhed og for megen politisk kapital på at løse et problem, der endnu ikke var parat til at blive løst – så de ventede på, at konflikten modnedes, men den rådnede i stedet for.

Du har argumenteret imod en unilateral kurs i amerikansk udenrigspolitik. Det må være fristende at ordne alt alene, når man er så magtfuld, som USA er i dag. Hvorfor ikke gøre netop det med henblik på at forme verden efter USA - og når kritikken løber ind så modsvare med et citat brugt om Bush: ”hellere blive fordømt for det man gør end for det, man ikke gør.”

JN: Det er fristende at bruge sin magt uden snærende bånd, når den er overvældende. Blandt de nykonservative er der dem, der mener, at hvis Præsident George H. W. Bush havde haft en mindre koalition i 1991 ville han have fjernet Saddam Hussein og undgået alle problemerne, som kom bagefter. Det, mener jeg, er et forsimplet standpunkt, da det ikke kun var vores allierede, der holdt os tilbage i 1991. Dengang frygtede man for Iraks stabilitet og faren ved at besætte Baghdad samt for forholdet mellem Irak og Iran. Alt dette lagde en dæmper på os dengang. Så når nykonservative bruger vores alliancer i 1991 som argument for, at vi ikke fik fjernet Saddam Hussein, er det alt for simpel en fremstilling. Der var meget andet, der holdt os tilbage i 1991.

 

Artiklens forside

                                                                     NÆSTE SIDE

TILBAGE