|
Illustrationsfoto: Dept. of
Defense |
2. Har usbekerne Glasnost til gode?
Den centralasiatiske respekt for autoriteter betød,
at 1980’ernes Glasnost og Perestrojka aldrig nåede til dette
område. Den første regulære ikke-kommunistiske bevægelse ”Birlik”
(enhed), opstod først i 1989. Bevægelsen kom til at tælle 1,5 million
tilhængere, men blev nægtet opstilling til den øverste sovjet i Usbekistan i
1990, hvor man valgte Islam Karimov til præsident. Karimov havde hidtil været
førstesekretær i Usbekistans kommunistiske parti.
I august 1991, da verden blev vidne til opstanden i
Moskva, valgte Karimov at forholde sig passiv og se tiden an, således han
kunne vælge sejrherrens side. Da udfaldet af kuppet blev åbenbart, erklærede
Karimov Usbekistan for selvstændigt. Dette skete 31. august 1991 og 1.
september bliver i dag fejret som landets selvstændighedsdag. Karimov omdøbte
sit kommunistiske parti til ”Det Folkelige Demokratiske Parti i Usbekistan”.
Ved det første valg i december 1991 vandt Karimov med 86 % af stemmerne, mens
de to store oppositionspartier ”Birlik” og IRP (et islamisk
parti) fik forbud mod at stille op. Dette var på trods af at Karimov var
russer, og ikke talte et ord usbekisk.
Karimov konsoliderede sin magt op gennem
halvfemserne gennem forbud, forfølgelse og kidnapning af politiske
modstandere. Et nyt valg blev afholdt i 1994 hvor kun Karimovs parti og et
andet parti, som blev oprettet med Karimovs velsignelse, stillede op. I marts
1995 blev Karimov genvalgt uden modkandidat. Den eneste reelle opposition der
var tilbage i landet, kom fra det fortrinsvis muslimske syd og fra
Ferghana-dalen i øst.
I 1998 eksploderede en serie bomber i Tasjkent, og
Karimov var ikke sen til at placere skylden hos den islamiske opposition. I
kølvandet på bomberne blev der vedtaget en lang række af forbud mod udøvelsen
af religion i Usbekistan. Moskeerne fik forbud mod at kalde til bøn,
mullaherne blev pålagt at rose regeringen i deres prædikener og andelen af
usbekere som gik i moské faldt, da politiet overvågede alle som havde deres
gang i moskeerne. I dag mener mange observatører og analytikere i Usbekistan,
at bomberne blev placeret af Karimovs støtter, således at han kunne starte et
opgør med den sidste opposition der kunne true hans enevældige magt.
Karimov har gjort Usbekistan til sit eget
forretningsimperium, og ingen udenlandske selskaber kan gøre forretninger i
landet uden præsidentens godkendelse. Tidligere var der forbud mod at veksle
den usbekiske møntenhed sum til dollars for landets befolkning. Denne
lov er i ophævet, men i stedet eksisterer en lov mod at trække profit ud af
landet, hvorfor kun enkelte udenlandske firmaer opererer i Usbekistan, og de
som gør, har alle en forståelse med præsidenten, som skummer en andel af
profitten til sig selv og sine nærmeste. Karimovs stigende grådighed har
betydet at antallet af udenlandske virksomheder i landet faldt voldsomt gennem
sommeren 2003, og nogle af de selskaber som trak sig ud, efterlod hele
produktionsapparater fra den ene dag til den anden.
ARTIKLENS FORSIDE
NÆSTE
SIDE
TILBAGE
|
|
