|
||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
|
DET lyder om en LP-plade, der er gået i hak. Ikke desto mindre er den store indenrigspolitiske opgave i de kommende år at udstyre Danmark med redskaber, der kan styrke og bevare velfærdsstaten. Det bliver en stor udfordring, men projektet kan lykkes, hvis vi begynder nu og opfører os økonomisk fornuftigt. Hvor skal man begynde? Med uddannelse. En uddannet befolkning er grundbetingelsen for, at en stat kan klare sig i det moderne verdenssystem. I Danmark har selvopfattelsen været, at vi har været gode til at uddanne os. Det har vi måske også, men i tiden der kommer, er det nødvendigt, at vi uddanner os mere og bedre. Vi skal så at sige ”rustes til tænderne” – og opgraderingen af uddannelsessystemet skal foregå på alle niveauer. Folkeskolen skal styrkes og delvist reformeres. Vi mener, at det er hensigtsmæssigt at lovgive om, hvor mange børn der må være pr. kvadratmeter i skolerne og institutioner. Desuden skal der også stilles krav til, hvor mange børn der må være pr. voksen. Disse forslag skal sikre gode fysiske rammer. Selve indlæringen skal styrkes ved at give lærerne mere tid hos børnene. I dag bruger lærerne al for meget energi på bureaukratiske byrder. Vi ser også lektiehjælp til børnene som et centralt element i kampen om ikke at tabe børnene og deres fremtidige uddannelse. 7.-8.-9.-klasserne skal delvist omlægges: vi ser gerne, at de traditionelle 7.-8.-9-klasser skal erstattes af mere specialiserede overbygningsskoler. Vi forestiller os blandt andet en decideret erhvervslinje, en naturfaglig linje, en håndværkerlinjer, en sproglinje osv. Det vil give eleverne mulighed for at beskæftige sig med det, som de bedst ”kan holde ud”. Et positivt bi-produkt af denne specialisering vil være, at det vil motivere eleverne yderligere. På forskningsområdet er der ligeledes et behov for forbedrede forhold. Der er presserende, at forskningsmiljøerne får bedre finansielle vilkår. Det offentlige forskningsbudget skal nå 12 mia. Sigtet er, at den offentlige forskning skal udgøre 1.5% af BNP. Der er desværre stadig lang vej igen. Desuden skal forskningsmidlerne være relativt målrettede. Det hjælper ikke meget at begynde at forske i områder, hvor Danmark står svagt. Tiden er ikke til at skyde med spredehagl. Forskningsindsatsten skal hovedsagligt lægges, hvor Danmark ligger langt fremme. Det er blandt andet indenfor medicinalsektoren, IT-sektoren, vedvarende energi og design. Dermed ikke sagt, at grundforskningen skal glemmes og pakkes væk. Det handler blot om at prioritere vore begrænsede ressourcer. Foruden uddannelse og forskning ønsker vi at reetablere servicesektoren og dermed skabe nye jobs og dæmme op for sort arbejde. Det være meget billigere at få udført serviceydelserne: En elektriker, damefrisør eller rengøringshjælp skal være lettere at finansiere end i dag. Som det er nu, skal man som privat køber af en serviceydelse betale høje afgifter for at få servicen udført. Det hindrer skabelsen af nye jobs for den gruppe af borgere med ingen og kort uddannelse, der går ledige rundt og føler sig overflødige. Desuden er de en stor økonomisk ”udfordring” for statens husholdningsbudget. Vi foreslår derfor at nedsætte momsen på serviceydelser. Netop det kan (gen)skabe arbejdspladser for de borgere, der er blevet ramt af udflytning af arbejdspladser og nedskæringer. Det er vigtigt ikke at glemme denne gruppe af borgere. Det er ikke godt nok at vente på globale økonomiske opsving, for det handler om mennesker. Det er ikke godt nok at vente på globale økonomiske opsving, for det handler om mennesker.
Genindførsel af retsstaten I CDU vil vi også genindføre retsstaten. Hvad mener vi så med det? Jo, fra vores perspektiv er det tydeligt, at det med tre års højrefløjsregering står skidt til med retsprincippet ”lighed”, som er et af retsstatens hovedelementer. Lighedsprincippet om ligebehandling for alle borgere, og om at statens love gælder alle, er blevet brudt af den endnu siddende regering. Tydeligst ses det i reglerne om familiesammenføring. Det er ikke længere muligt for danske statsborgere gift med udlændinge at få et hjem i Danmark. Det er i det hele taget ikke længere muligt at gifte sig med udlændinge. Vi mener, at alle over 18 skal kunne gifte sig med hvem de vil - staten skal blande sig udenom. Familiesammenføringsreglerne fortolker vi som et udtryk for, at VKO ikke har respekt for de helt grundlæggende borgerrettigheder. Ikke mindst det såkaldte tilknytningskrav bryder lighedsprincippet. Det er forskelsbehandling efter etnicitet – og skaber en glidebane for retssikkerheden i Danmark. Denne tendens skal bremses og tilbagerulles. Vi skal have respekt for det liberale demokratis spilleregler og grundbetingelser. En af disse grundbetingelser er, at borgernes rettigheder som minimum bliver holdt intakte. Der er også på den baggrund, at vi vil modarbejde tiltag, der vil gøre det lettere for det offentlige at overvåge og snage i borgernes privatliv. Senest har der været forslag om forringelser for borgerne på persondataloven – sådanne forslag tager vi skarp afstand fra.
Verden og de liberale værdier CDUs udenrigspolitik er bygget på traditionelle liberale værdier. Vi ønsker en styrkelse af international lov, frihandel og transnationale dialoger, da vi ser disse som de grundlæggende betingelser for at fremme global velfærd og fred. Det er derfor også med beklagelse, at vi har konstateret, at netop disse ting har haft svære kår i den seneste tid. Internationale love er blevet brudt og stillet til side af mange stater for at fremme snævre indenrigspolitiske interesser. Frihandlen er ikke blevet styrket - stadig flere stater har ønsket at besværliggøre frihandel, da det i deres optik har kunnet tjene kortsigtede økonomiske interesser. På samme måde er den transnationale dialog blevet præget af en stadig mere skinger tone mellem stater, der på overfladen synes at have uforenelige mål. Denne tendens skal stoppes og erstattes af konstruktive tiltag, der kan opnå de ovenfor beskrevne mål. Et redskab, der skal bruges for at nå disse målsætninger, er multilaterale fora - herunder ikke mindst FN. Det er vores overbevisning, at der skal genskabes respekt om FN. Forudsætningen for det er, at FN-systemet reformeres. Sikkerhedsrådet bygger på en international magtstruktur, der var gældende efter den Anden verdenskrig. I stedet skal det afspejle tidens magtstrukturer. Vi ser gerne, at tredje verdensstater får adgang til sikkerhedsrådet eventuelt med særlige rotationsordninger. Vi ønsker også, at EU får permanent plads i sikkerhedsrådet – gerne repræsenteret af en særlig FN-kommissær fra kommissionen. Vi ønsker også, at EU får permanent plads i sikkerhedsrådet – gerne repræsenteret af en særlig FN-kommissær fra kommissionen. I FNs daglige arbejde for fred og stabilitet skal medlemsstaterne være bedre til at støtte op. Det er eksempelvist underminerende for FNs virke at skære i ulandsstøtten, når FN har tabt vejret og beder de rige stater som øget bistand. FNs bestemmelser og retningslinjer skal tages alvorligt. Det er ligeledes CDUs ønske at udstyre FN med fredsskabende kompetencer. Det vil betyde, at der vil være bedre betingelser for, at verdenssamfundet igennem FN vil dele byrden om at være klodens ”politibetjent”. Det vil ligeledes bryde anarkiet i det internationale system og fremme en FN-monopolisering af voldsanvendelse. I arbejdet med et styrket samarbejde i og omkring FN, vil det passe fint med en formulering af fælles værdigrundlag. Man kan sige, at menneskerettighederne allerede danner dette grundlag, men de er for mange, for åbne for fortolkning og uhåndterlige. Et kort og klart værdigrundlag, der understreger menneskets ret til frihed, vil være på sin plads. Men også her skal der tages højde for, at det ikke bliver for løst, og kommer til at virke som lutter tomme ord om fred på jord. I de næste fire år skal der på det globale niveau også arbejdes på at skabe øget økonomisk lighed mellem ”nord og syd” dvs. mellem de rige stater og de fattige stater. Dette skal ske igennem bedre rammevilkår for den globale handel. For at skabe en ”international arbejdsinddeling” skal WTO styrkes og dets virke tages seriøst. Fra både de rige og fattige staters side må der afvikles handelsbarrikader på alle områder. Den logiske konsekvens heraf vil således blive, at der skal tilstræbes frihandel på følsomme områder som tekstil og landbrugsvarer. Dette kan blive smerteligt for en række vestlige stater så vel som for en række udviklingslande, men vil på længere sigt give en mere harmonisk global udvikling, hvilket både økonomisk, politisk og sikkerhedsmæssigt tjener vores målsætning om fred og velstand. Dette betyder også, at den berygtede EU-landbrugsstøtte skal udfases for at give udviklingslandene bedre handelsvilkår indenfor denne sektor og samtidig give forbrugerne billigere varer. I denne sammenhæng må man også holde sig for øje, at øget økonomisk lighed mellem verdens borgere vil bidrage til en vanskeliggørelse for terrorismens grundvilkår, da det antageligt vil blive sværere for terrorenhederne at finde villige folk til at udføre terrorforbrydelserne. Den berygtede EU-landbrugsstøtte skal udfases for at give udviklingslandene bedre handelsvilkår indenfor denne sektor og samtidig give forbrugerne billigere varer. Et andet område, der skal styrkes, er den internationale miljøindsats. Miljøet er af mange internationale aktører blevet glemt, pakket ned eller gemt godt og grundigt væk. Ikke desto mindre er forurening i dens mange former stadig en trussel for verdensborgere uanset, om man bor i Luxembourg eller Malawi. Forurening truer folkesundhed globalt set og truer en positiv økonomisk udvikling i udviklingslandene. Dette er baggrunden for, at miljøet skal tages alvorligt internationalt. CDU mener, at der skal kastes lys over dette aspekt af internationale forhold. Det er nødvendigt med en international debat om emnet for at fremme forståelsen for alvoren omkring miljøtruslerne. Dertil kommer, at der bør arbejdes på at skabe internationale overenskomster omkring miljøet. Disse overenskomster skal indeholde muligheden for negative sanktioner overfor eventuelle overtrædere af aftalerne. Men først og fremmest skal der på det globale plan skabes forståelse for miljøet og dets centrale betydning for borgerne og deres velstand og sikkerhed.
Ro om EU For at nå målet om international lov og velfærd skal der igennem de næste år skabes ro om EU-samarbejdet. Der har i flere år været for meget fokus på EU's form. Nu skal det handle om samarbejdets substans, altså om at skabe effektive overstatslige politiske løsninger på eksisterende samfundsproblemer. Forudsætningen for, at EU og debatten om EU i fremtiden kommer til at handle om ”dagligdagspolitik” og ikke traktater og stemmevægt, er naturligvis, at forfatningen bliver vedtaget i alle medlemsstater. CDU vil aktivt arbejde for, at Danmark med et stort flertal stemmer for forfatningen. Herefter skal EU slå rødder og vise borgerne, hvilke fordele og gevinster EU og dets politikker kan tilføre samfundet. En anden forudsætning herfor er, at Danmark endeligt siger farvel til forbehold, der i stigende grad skader Danmarks politiske indflydelse og borgernes rettigheder. Endeligt bør en bedre international dialog nævnes som et af CDUs udenrigspolitiske mål. Nærmere bestemt ønsker vi en bedre dialog mellem EU og USA, som igennem de sidste fire år har fået noget rust. I CDU ser vi USA og EU som naturlige ligestillede partnere. Overordnet set deler vi grundlæggende værdier som liberalt demokrati, borgerrettigheder, ytringsfrihed etc. Dette faktum bør ikke glemmes. Det er derfor også disse værdier, som vi skal samles om. Et bedre forhold over Atlanten forudsætter en mere forfinet gensidig respekt end vi har set på det seneste. Gensidig respekt vil både kunne gavne amerikanske og europæiske mål på den globale arena. I fremtiden må det transatlantiske forhold tage afsæt i vores ligheder og fælles mål i stedet for eventuelle modsætningsforhold, der kan udlignes ved en bedre dialog og udarbejdelse af fælles strategier for eksempelvist begyndende demokratiseringsprocesser i lande med autokratiske regimer, herunder arabiske stater.
Anna Sigrid Pii Svane (f. 1983) er kemimolekylærbiologistuderende på 5. semester ved Århus Universitet. Landsformand for Centrumdemokraternes Ungdom (CDU), medlem af CDs hovedbestyrelse og spidskandidat for CD i Århus Amt. Folketingskandidat i Mariagerkredsen april 2001-oktober 2003 og folketingskandidat i Århus Vest siden oktober 2003.
PRESSEMEDDELELSE Anna Sigrid Pii i RÆSON | Forskningen skal målrettes ”Det hjælper ikke meget at begynde at forske i områder, hvor Danmark står svagt. Tiden er ikke til at skyde med spredehagl. Forskningsindsatsten skal hovedsagligt lægges, hvor Danmark ligger langt fremme. Det er blandt andet indenfor medicinalsektoren, IT-sektoren, vedvarende energi og design. Dermed ikke sagt, at grundforskningen skal glemmes og pakkes væk. Det handler blot om at prioritere vore begrænsede ressourcer.” Det fastslår formanden for CentrumDemokraternes Ungdom i dag i RÆSONs valgserie, hvor de politiske ungdomsorganisationer fremlægger deres visioner. Uddannelse er det første punkt, hun nævner: ”De traditionelle 7.-8.-9-klasser skal erstattes af mere specialiserede overbygningsskoler. Vi forestiller os blandt andet en decideret erhvervslinje, en naturfaglig linje, en håndværkerlinjer, en sproglinje osv. Det vil give eleverne mulighed for at beskæftige sig med det, som de bedst ”kan holde ud”. Et positivt bi-produkt af denne specialisering vil være, at det vil motivere eleverne yderligere.” Om VU’s forslag om et nyt værdigrundlag for FN hedder det: ”Man kan sige, at menneskerettighederne allerede danner dette grundlag, men de er for mange, for åbne for fortolkning og uhåndterlige. Et kort og klart værdigrundlag, der understreger menneskets ret til frihed, vil være på sin plads. Men også her skal der tages højde for, at det ikke bliver for løst, og kommer til at virke som lutter tomme ord om fred på jord.” LÆS ARTIKLEN
NU: _____ RÆSON er et uafhængigt nyhedsmagasin forbeholdt de største spørgsmål i dansk og international politik: det startede i 2002 og er siden udkommet på www.raeson.dk, hvor størstedelen af stoffet er annoncefinansieret og derfor gratis. For mere information, kontakt RÆSONs ansv. chefredaktør, Clement Behrendt Kjersgaard: clement@raeson.dk. [EVERYBODY WINS] |
|||||||||||||||||||||||
