ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1. Slikpapiret og fragtflyet
2. Her er Europa ikke Venus
3. Hvorfor USA har brug for Europa
4. Terrorismen som den strategiske udfordring
5. Succesens usynlige bevis
6. Friheden og sikkerheden
7. Danmark i skudlinien?
8. Ideologi og opportunisme
9. Mulighedens vindue
10. Kravet om handling
11. Den intelligente grænse
12. Hvorfor opmærksomheden må fastholdes

 

1. Slikpapiret og fragtflyet

Hvorfor var overskriften på de europæiske avisforsider dagen efter bomberne i Istanbul ikke "Europa ramt af terror"? Hvilken betydning får anslaget for terrorbekæmpelsen i Europa og USA?

ANJA DALGAARD-NIELSEN (ADN): Ligesom vi alle sammen ”var amerikanere” efter 9/11 burde vi alle have været tyrkere efter de fire angreb i Istanbul! Men det var vi ikke og det er jo ikke så underligt taget i betragtning hvor ambivalent Europa har det med Tyrkiet som muligt EU-medlemsland. Vi har trukket en mental grænse mellem Tyrkiet og Europa og derfor vil angrebene ikke få umiddelbare konsekvenser på den måde vi opfatter truslen og bekæmper terrorisme på herhjemme – pånær, måske, i Storbritannien, der jo blev ramt direkte i Istanbul.

Du er fornylig vendt tilbage fra USA. Nu har vi hørt om det nye ministerium for indenrigssikkerhed - Department of Homeland Security - og alle de forskellige foranstaltninger, der er blevet truffet. Er det noget man mærker når man rejser i landet?

ADN: Ja, i vid udstrækning. Jeg havde nær ikke nået mit fly hjem: efter at have stået i kø i godt og vel 2 timer for at komme gennem security screeningen måtte jeg tage mine støvler af, tømmer mine lommer for slikpapir - alt, hvad der var metalfolie i. Fjerne sikkerhedsnåle og bæltespænder, og hvad jeg ellers havde af klædestykker med metal i – før jeg kunne passere igennem the security check. I sidste øjeblik kom jeg på flyveren – nu er jeg her, så vi kan gennemføre interviewet. Men man mærker det i høj grad – specielt i lufthavnene.

Hvordan tager folk imod det? Finder de sig i det eller bliver det mødt med utålmodighed?

ADN: Der er to elementer i den amerikanske homeland security-strategi. Det ene element går ud på, at man går noget hårdere til den indenfor retsplejen; man har indført nye muligheder for CIA og FBI hvad angår det at spionere mod amerikanske og ikke-amerikanske borgere; også lokale politimyndigheder har fået udvidede beføjelser. Den del af homeland security er der øget skepsis i forhold til - der er mindre tålmodighed end der var bare for et års tid siden. Debatten er også meget livligere nu end der var for et års tid siden. Den anden del af homeland security - som er af mere beskyttende karakter – går ud på at reducere sårbarheder og beskytte svage punkter i samfundet mod terrorister.

Altså: del eet går egentlig ud på at nappe terroristerne før de kan slå til, del to går ud på at forsøge at gøre samfundet mindre sårbart i forhold til den trussel –  fx luftfartssikkerhed. I den sammenhæng er folk faktisk overraskende tålmodige: jeg så ikke nogen ubehagelige scener i mine to timer i lufthavnskøen. Folk er generelt tålmodige, og synes det er i orden, det viser meningsmålinger også: at amerikanerne synes, at de ting der foregår i lufthavnene er ok. Så det er altså et to-delt billede.

Hvad er grunden til, at debatten er skiftet i USA? Er det et spørgsmål om trusselsopfattelsen - at vi er kommet på afstand af 11. september uden, at der er sket terrorhandlinger mod, hvad mange ville kalde den Vestlige Verden? Ihvertfald ikke i den størrelsesorden - der har været arrestationer, episoder, men ikke noget lignende. Eller er det en reaktion på de faktiske lovgivningstiltag, man har gennemført?

ADN: Det er en blanding. Trusselsopfattelsen har måske ændret sig en lille smule: man er ikke helt så meget på tæerne længere, man er ikke helt så bange som var man i den første lange periode efter 9/11. Det hænger måske også sammen med, at de amerikanske myndigheder har skiftet strategi: lige efter 9/11 var der trusselsindikatoren, hvor man ved hjælp af forskellige farvetrin skulle advare befolkningen om, at der var fare eller ikke-så-stor fare for terrorangreb. Den indikator bouncede så frem og tilbage mellem rød og orange i lang tid. Det gjorde folk usikre og nervøse – og det er man er holdt op med. Man har forstået, at det ikke er en god idé at skræmme folk på den måde – uden at give dem nogle konkrete informationer, som de kan forholde sig til.

Det var i de måneder, hvor vi hørte om, hvordan folk hamstrede duct tape…

ADN: Ja, lige netop – og plastic sheeting, plastiklagner, så de kunne lave beskyttelsesrum derhjemme mod bio attacks. Der har man ændret strategi: man bruger ikke længere den trusselsindikator og man informerer kun befolkningen, hvis man har noget konkret eller specifikt.

Men varslerne bliver stadig udsendt, ikke?

ADN: Ja, men man går ikke så aggressivt til værks.

De går ikke ud sammen med vejrudsigten?

ADN: Nej, lige netop. Hovedsagligt gør man det kun, hvis man har noget mere specifikt. Fx: der var en warning der angik fragtfly - at Al-Qaida stadig var interesseret i at hi-jacke [kapre] dem. På et tidspunkt var der også en specifik advarsel om, at Al-Qaida-terrroister eksperimenterede med at gemme sprængstoffer inde i kameraer. Den slags specifikke advarsler kommer man stadigvæk ud med, men det er noget, folk kan forholde sig til. Hvorimod det helt uspecifikke - med at der er forhøjet fare for terroranslag - det kan man ikke rigtig bruge til noget: det gør folk nervøse så det er man holdt op med. Selvfølgelig også det, at der ikke har været nogen anslag i USA, at der er ikke sket noget siden 9/11. Opmærksomheden er nu i høj grad fokuseret på Irak, og ikke så meget derhjemme. Folk er mindre nervøse end de var for et stykke tid siden.

ARTIKLENS FORSIDE

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

 

 

Manhattan set fra verdensrummet: IKONOS-satelliten tog dette billede 12. september 2001 kl.11.43. Fordi alle amerikanske fly blev holdt på jorden efter 9/11 havde Ikonos det eneste privatejede high-resoluton camera, der kunne fotografere resterne af World Trade Center fra luften. FOTO: Space Imaging

 

Illustrationsfoto:
Space Imaging