Niels Westy i RÆSON KOMPAKT om toldtruslerne: Trump forstår ikke hvordan handel fungerer. Men dét er han ikke alene om

07.03.2025

Hvis USA står fast på indføre straftold overfor Europa, er vores eneste rigtige svar: Ingenting.


RÆSON KOMPAKT af Niels Westy

Bemærk: Denne serie er for abonnenter, men vi har i en begrænset periode lagt denne artikel gratis ud. Et års abonnement på RÆSON koster blot 250 kr./200 for studerende+pensionister.

Findes der én ting, som økonomer er enige om, er det at frihandel mellem landene er et gode, som fremmer velstand og levevilkår. Betyder det at ALLE økonomer er enige i det? Nej, men man kan sikkert også finde biologer som afviser Darwins udviklingslære og mener at Gud skabte jorden på seks dage og hvilede på den syvende.

At handel er et ubetinget gode, har vi vidst lige siden Adam Smith (1723-1790) og Ricardo (1772-1823) formulerede teoriern om absolutte fordele – at man skal lave det man er bedst til – og teorien om komparative fordele – som tilsiger man skal lave det man er bedst, eller: mindst ringe til. Især den sidste er vigtig. Det indebærer nemlig at alle vinder på at handle.

En og anden vil måske sige: ”Jamen, det er jo teori – hvor er beviserne?” Det er sådan set også rigtigt, og da økonomi er en samfundsvidenskab, må vi jo ty til den historiske empiri. Den er til gengæld klokkeklar. Der ER en klar sammenhæng: Kort fortalt er åbne økonomier, alt andet lige, relativt velstående og lukkede økonomier relativt fattige.

Vi lever jo selv i en fremragende demonstration af hvad det betyder at kunne handle ret frit med andre lande. Danmark er et rigtigt godt eksempel på hvorledes et mindre land med relativt få råstoffer kan blive et af verdens rigeste lande gennem handel med andre lande. Ved at udnytte vores komparative fordele og eksportere til andre lande har vi kunne betale for den import, som sådan set er det vigtigste når vi taler om velstand og levevilkår.

For det er importen, som sikrer at forbrugerne (og det er vi jo alle – i hvert fald i vores del af verden) de bedste produkter til prisen, ikke nødvendigvis fordi det er i den enkelte producents interesse, men fordi konkurrencen om forbrugernes gunst på (legale) fri markeder sikrer dét. I øvrigt har dette størst betydning for dem med de laveste indkomster, dels fordi handlede varer fylder mest i deres samlede forbrug, og dels fordi de varer, de efterspørger. er de varer hvor konkurrencen på pris betyder mest.

 

Desværre ender de fleste handelsaftaler med kompromisser, som ofte primært er drevet af snævre erhvervsinteresser
_______

 

På den måde er eksport et nødvendigt onde for at kunne importere. Desværre er denne sidste erkendelse ikke specielt udbredt udenfor økonomikredse. Herhjemme dyrker mange i stedet øget eksport på en nærmest religiøs manér. Vi får at vide at det giver flere arbejdspladser – netto giver det ikke en eneste – men det giver bedre betalte jobs, hvis vi deltager i den internationale arbejdsdeling. Dvs., hvor dét, vi eksporterer, er det, vi er bedst/mindst ringe til og importerer resten.

Desværre ender de fleste handelsaftaler med kompromisser, som ofte primært er drevet af snævre erhvervsinteresser. Det gælder i den grad også de aftaler, der indgås af Europa, selv om det skal medtages at EU (og USA?) er blandt de mest åbne økonomier i verden. Man vil gerne øge handlen på områder, hvor man er konkurrencedygtig, mens man samtidig lægger hindringer i vejen for import i sektorer, hvor man er mindre konkurrencedygtig. Et klassisk eksempel er naturligvis EUs landbrugspolitik, hvis primære effekt har været at fødevarerne er dyrere end nødvendigt.

Nu risikerer vi handelskrig. Ja, det ville være umanérligt tåbeligt af Donald Trump at lægge 25 pct. ”straftold” på import fra Canada og Mexiko – hvis det ender der – og de to landes varslede modreaktioner er på mange måder forståelige. Men reaktionen bør være… ingenting!

Ret beset burde de ikke gøre noget som helst, lige som vi ikke bør gøre det, når/hvis tiden kommer til EU. Og hvorfor nu ikke det?

For det første er der tale om selvskade, når USA indfører høje toldbarrierer (eller andre typer af handelsrestriktioner) overfor omverdenen. Jo, det vil også have en negativ effekt på økonomierne i de lande som eksporterer til USA, men størstedelen af prisen vil blive betalt af amerikanerne selv i kraft af højere priser. Og øger vi vores handelsrestriktioner, kommer vi selv til at betale en øget pris i form af lavere vækst og velstand.

For det andet skader øget amerikansk importtold USA’s egen eksport – også selv om vi ikke reagerer med øget told. Ud over at importerede rå- og hjælpematerialer vil blive dyrere på grund af den højere told, vil priserne på amerikansk producerede rå- og hjælpematerialer også stige på grund af mindsket konkurrence. Endelig vil dollarkursen, alt andet lige, stige fordi højere told selvfølgelig medfører mindre import. Alt sammen til skade for amerikansk eksport. Af samme grund er der ikke just glæde at spore i store dele af amerikansk erhvervsliv. De eneste, som kan juble, er sådan set de hjemmemarkedsproducenter, der ikke er konkurrencedygtige sammenlignet med deres rivaler i andre dele af verden. Og hvad gør de nu? Rigtigt gættet, de sætter selvfølgelig prisen i vejret. Til glæde for kapitalejerne og de ansatte i de pågældende virksomheder, men til skade for alle andre amerikanere – ikke mindst de vælgere, der i november var mest optagede af at få priserne ned.

Ja, det er sgu så dumt som det kan blive. Så derfor er mit råd. Lad være med at gøre noget som helst. Endnu bedre ville naturligvis være at vi ensidigt gjorde adgangen for import nemmere. Dén idé behøver man egentlig ikke lave handelsaftaler med andre lande om – det er bare at sætte i gang. Sådan et tiltag ville nemlig øge vækst og velstand i Europa, og dét kunne vores kontinentet unægtelig godt trænge til. ■

 

De eneste, som kan juble, er sådan set de hjemmemarkedsproducenter, der ikke er konkurrencedygtige sammenlignet med deres rivaler i andre dele af verden. Og hvad gør de nu? Rigtigt gættet, de sætter selvfølgelig prisen i vejret
_______

 

Bemærk: Denne serie er for abonnenter, men vi har i en begrænset periode lagt denne artikel gratis ud. Et års abonnement på RÆSON koster blot 250 kr./200 for studerende+pensionister.

Apropos denne artikel:

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Har Trump glemt Ukraine?

Hans Mouritzen i RÆSONs nye trykte nummer: Hvordan sikres USA's forbliven i Europa? Svaret er kollektiv finlandisering

Tim Jackson: Der er brug for en økonomi, hvor omsorgen er det organiserende princip 

Frank Aaen (Ø): I årtier er grænser for frihandel blevet afvist som den rene kommunisme. Nu har Trumps toldkrig endegyldigt sat en ny dagsorden

Marina Yue Zhang i RÆSONs nye trykte nummer: Kina er på vej til at blive den førende teknologiske supermagt

RÆSON61: HVAD VERDEN VIL FORTÆLLE TRUMP