Søren Kenner: Burkaforbuddet og det gradvise tab af frihed i det danske demokrati

Søren Kenner: Burkaforbuddet og det gradvise tab af frihed i det danske demokrati

03.06.2018

.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge m.m.)

I virkeligheden er burkaforbuddet blot endnu et skridt i en lang række tiltag, der over de sidste 10 år tilsammen har indsnævret danskernes frihed på en lang række områder. Politik er ikke længere drevet af et ønske om at tjene borgerne, men hjemsted for en ny herskende klasse, der kun varetager én interesse: Sin egen.

Kommentar af Søren Kenner

Først et citat fra en DR-artikel fra januar 2018: “Der er blevet tænkt kreativt i Justitsministeriet for at leve op til regeringens ønske om at forbyde tildækning af ansigter i det offentlige rum, herunder de muslimske beklædningsgenstande burka og niqab. Ifølge Khader siger juristerne i ministeriet, at et decideret burkaforbud strider imod Grundloven, og derfor bliver et kommende forbud mod burka og niqab formuleret på en ”anderledes måde”, siger retsordfører Naser Khader fra regeringspartiet Konservative. Det betyder blandt andet, at det også vil blive forbudt at bære kunstige skæg, hjelme, huer, tørklæder og andre beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, ifølge et udkast fra Justitsministeriet.” (https://www.dr.dk/nyheder/politik/khader-om-forbud-mod-skaeg-og-huer-vi-vil-blive-latterliggjort)

OK – prøv lige at tænke lidt over det. Vores regering har nu ganske bevidst valgt at omgås grundloven for at opnå et politisk mål – og så må borgerne bare finde sig i, at forbuddet også rammer skæg, huer, tørklæder mv.

 

Vores regering har nu ganske bevidst valgt at omgås grundloven for at opnå et politisk mål – og så må borgerne bare finde sig i, at forbuddet også rammer skæg, huer, tørklæder mv.
_______

 

For det første: Hvor fedt er det lige at have politikere, der bevidst søger at omgå grundlovens bestemmelser?

For det andet: Hvor smart er det at tage 6 millioner borgeres brug af huer, halstørklæder mv. gidsel, fordi man gerne vil ramme en 2-300 kvinder i burka?

For det tredje: Hvis kvinder i burka er ofre for social kontrol, hvad hjælper det så at kriminalisere dem for at gå i en dragt, de er tvunget til at gå i?

For det fjerde: Hvis kvinder, der går i burka, ikke er ofre for social kontrol –– hvorfor vil vi så bestemme over, hvordan folk skal have lov til at gå klædt?

Det er trist at gradbøje grundloven. Det er trist at tage hele befolkningen som gidsel for at ramme nogle få. Det er trist at kriminalisere ofre for social kontrol. Det er trist at blande sig i folks ret til at gå klædt, som de vil.

Men i virkeligheden er burkaforbuddet blot endnu et skridt i en lang række tiltag, skiftende regeringer har truffet hen over de sidste 10 år, der i dramatisk grad tilsammen har indsnævret danskernes frihed på en lang række områder.

Alt sammen uden tvivl af “gode grunde” og fordi man gerne ville “støtte befolkningen” i dens ønsker. Men det meste med ofte voldsomme utilsigtede virkninger – som fx udlændingestramninger, der resulterer i, at velintegrerede teenagere fra Thailand og mødrene til nyfødte udvises, samtidig med at dybt kriminelle gangstere får lov at blive.

Måske har politikerne i deres iver efter magt og privilegier glemt, hvad det egentlig er, deres mandat går ud på? Demokratiets og folkestyrets opgave er at varetage borgernes interesser og ønsker bedst muligt. At forvalte borgernes “medlemskontingent” med omhu og forsigtighed. At sikre leverance af de services og ydelser, man er enedes om på de bedst mulige vilkår.

 

Måske har politikerne i deres iver efter magt og privilegier glemt, hvad det egentlig er, deres mandat går ud på?
_______

 

Samt ikke mindst (og måske allervigtigst): At sikre borgernes individuelle frihedsrettigheder, så mindretal aldrig risikerer at blive trådt under fode af et populistisk flertal. At sikre ytringsfrihed, ejendomsret, forsamlingsfrihed og retten til at bevæge sig frit omkring uden at udsættes for vold og tvang. Det er jo netop dét, der adskiller demokrati fra flertalstyranni.

Den opgave svigter vores Folketing, vores ministerier og styrelser, vores regioner og vores kommuner i ganske katastrofalt omfang.

Politik er blevet til en kamp om magt frem for et ønske om at tjene borgernes interesser.

En ny herskende klasse er opstået, der via adgang til systemet tiltusker sig ganske særlige privilegier og særlige muligheder – ekstra pension, adgang til finansiering af projekter, der aldrig kunne trives på markedsvilkår, uddeling af ben i form af bestyrelsesposter, gratis adgang til kulturbegivenheder med meget mere. Reelt en gøgeunge solidt parkeret i magtens centrum, der ikke tjener andre interesser end sin egen.

Resultaterne af denne sørgelige tilstand kan aflæses mange steder:

Sundhedsvæsnet sejler. Ældreplejen hænger i laser. Ventelisterne på børnepasning er lange. Og skrankepaveriet er gået amok. ALT skal styres ned i mindste detalje – alt skal opsamles og rapporteres. En gigantisk opgave, der giver højt betalt arbejde til mange og ikke bidrager med ret meget værdi til borgerne.

Selv de allervigtigste services fungerer ikke godt længere. Politiet sørger ikke for ro og orden. De kommer ikke længere, når der er indbrud, vold, slagsmål – de er nærmest helt væk. Bortset selvfølgelig fra på motorvejen med fartmålere og til at foretage “præventive” anholdelser, hvis man vil udnytte sin grundlovssikrede ret til at demonstrere mod fx Kinas overtagelse af Tibet.

 

Selv de allervigtigste services fungerer ikke godt længere […] Politiet er nærmest helt væk
_______

 

Heller ikke ejendomsretten kan man længere føle sig sikker på – skal en rockfestival bruge ekstra plads? Fint, vi tager bare jorden fra en gartner i området. Og det er jo ikke et enkeltstående tilfælde – siden ekspropriation blev lagt ud til kommunerne, er der nærmest gået sport i at tage folks ejendom fra dem til fordel for golfklubber, lagerhaller mv.

Samtidig er den nidkærhed, med hvilken systemet går i rette med borgerne efterhånden fuldstændig grotesk: Total razzia på motorvejen blokerer tusinder af bilister i timevis fordi man vil se om en enkelt kører bil beruset. Folk får bøder for at rense tagrenden på den forkerte måde eller for at stille stenene om bålpladsen forkert. Og ve dig, hvis du glemmer refleksbrikken på din cykel eller parkerer din bil 5 cm forkert – for så falder der brænde ned.

Driver du virksomhed – så husk at stå ekstra tidligt op. Der er meget, der skal rapporteres, meget, der skal betales og meget, der skal dokumenteres. Og gør du det forkert, vanker der klækkelige bøder.

Allerværst er det selvfølgelig, hvis du falder i unåde hos SKAT. De har magten til at beslutte, at du er skyldig, til du selv har bevist, at du er uskyldig. Og de misbruger gerne denne magt, som man jo kunne se fx med sagen omkring Camilla West – fotomodellen, som SKAT gerne ville sende i fængsel for at have gjort præcist det samme, som andre fik at vide, var helt i orden. Der er såmænd forskel på folk, husk det!

 

Allerværst er det selvfølgelig, hvis du falder i unåde hos SKAT. De har magten til at beslutte, at du er skyldig, til du selv har bevist, at du er uskyldig
_______

 

Før i tiden kunne man bede SKAT om forhåndstilsagn omkring skatteforhold. Det kan man stadig, men det er ikke længere bindende. Det betyder, at SKAT nu kan fortælle dig, at det er helt OK at foretage en eller anden disposition – for efterfølgende at skifte mening og straffe dig for det, de selv havde sagt god for. Lyder det absurd? Det er sandt!

Til gengæld sørger SKAT selvfølgelig for, at deres egne små problemer – som fx at blive snydt for 12 mia. kr. ved hjælp af en stak fotokopier eller spilde 3 mia. på et defekt edb-system – ikke får nogen konsekvenser af betydning. Især ikke for de politikere, der har været involveret i skandalerne. Og selv når man til sidst beslutter sig for at slippe af med den direktør, der har siddet for bordenden gennem alle disse fadæser, er det med et gyldent håndtryk, en flot afskedsreception og en gigantisk pension til snarlig udbetaling.

Skulle du selv være utilfreds med den måde, du bliver behandlet på, har systemet også en løsning på det: De gør det svært eller umuligt at klage og sørger for, at fejl ALDRIG resulterer i nogen form for konsekvenser for systemets flittige skrankepaver. Tænker du fx nogensinde på at klage over din ejendomsvurdering? Det kan du ikke! Da det gik op for SKAT og Folketinget, at ejendomsvurderingssystemet sejlede, og at alt for mange boliger var sat alt for højt og derfor betaler for meget i skat, gjorde de det umuligt at klage.

Rimeligt? På ingen måde. Men du må finde dig i det. Det har man besluttet på Christiansborg.

Jeg fatter ikke, hvorfor folk bliver ved med at acceptere det. Og jeg fatter ikke, at borgerne – uanset politisk overbevisning – ikke kan enes om, at der skal ryddes op i dette morads af selvbestaltede privilegier, ineffektivt bureaukrati, ligegyldig registrering, detailstyring, manglende placering af ansvar etc. Det er trist at se på. Det er trist at spilde så mange ressourcer på den måde – især når de kunne bruges så meget bedre på at styrke servicen, der hvor den halter.

 

Jeg fatter ikke, hvorfor folk bliver ved med at acceptere det. Og jeg fatter ikke, at borgerne – uanset politisk overbevisning – ikke kan enes om, at der skal ryddes op i dette morads
_______

 

Kommer forandringen? Næppe. Fordi ethvert forslag om reform af hvad som helst imødegås med et hylekor, der ikke handler om indholdet men om spilfægteri og positionering omkring adgang til “magten” – og så selvfølgelig af hensynet til de særinteresser, der sørger for at man selv kan blive siddende klistret fast på taburetten.

Så længe systemet sejrer, fortsætter erosionen af borgernes frihed under mottoet: “vi gør, hvad der er bedst for dig” – eller blot: “hvad et populistisk flertal ønsker”. Grundloven? Ikke meget bevendt. Let at ignorere. Nem at sejle udenom. ■

 

Så længe systemet sejrer, fortsætter erosionen af borgernes frihed
_______

 

Søren Kenner. Vranten gammel iværksætter med en fortid i reklamebranchen og en tyrkertro på, at demokratiet kan reddes. ILLUSTRATION: Kristian Thulsen-Dahl (DF), Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) [foto: Søren Bidstrup/Scanpix]