08.03.2018

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge m.m.)

Kommentar af Rikke Hvilshøj, adm. direktør for Dansk IT og tidl. integrationsminister og MF (V)

VI HAR som borgere i det danske samfund i årtier været vant til, at myndighederne indsamler data til afgrænsede formål. Det har været rimelig gennemskueligt for os som borgere, hvad de indsamlede data er blevet brugt til. Mange undersøgelser viser også, at vi som borgere gerne ser, at det offentlige genbruger data – også på tværs af myndigheder. Så slipper vi nemlig for flere gange at skulle opgive de samme oplysninger. Det er udtryk for en meget stor tillid til den offentlige sektor, som man ikke finder i mange andre lande.

Med indtoget af teknologier, der kan bearbejde store mængder data og finde sammenhænge, som vi som mennesker måske ikke umiddelbart kan opdage, er helt nye muligheder opstået. Data, som er indsamlet til vidt forskellige og isolerede formål, kan nu samkøres og bruges til helt nye formål. I mange sammenhænge kan det give rigtig god mening og kan give rigtig meget værdi til os som borgere og til samfundet som helhed. Men det er også et redskab, der skal bruges med meget stor omtanke, og bare fordi man kan, betyder det ikke nødvendigvis, at man skal.

 

Data, som er indsamlet til vidt forskellige og isolerede formål, kan nu samkøres og bruges til helt nye formål. […] Men det er også et redskab, der skal bruges med meget stor omtanke, og bare fordi man kan, betyder det ikke nødvendigvis, at man skal
_______

 

Særligt når det kommer til data på individniveau, skal vi være meget varsomme. I vores begejstring efter at kunne løse alverdens problemer, hvis bare vi kan samkøre data, skal vi hver gang være knivskarpe på, hvilke konsekvenser det kan have for den enkelte. Vi kan meget hurtigt komme til reelt at ophæve retten til privatlivsbeskyttelse, hvis vi ukritisk kaster os ud i samkøring af data.

Vi er fuldstændig utrænede i at gennemskue konsekvenserne af at samkøre personlige oplysninger, der oprindeligt er indsamlet til et isoleret formål. Detaljerede digitale profileringer kan pludselig blive brugt til at kategorisere og vurdere hver enkelt borger – og det i en grad, vi aldrig har oplevet før.

Til maj træder EU’s databeskyttelsesforordning i kraft (GDPR). Den skal sikre, at vores data bliver beskyttet og kun bliver brugt til formål, som vi på forhånd bliver gjort bekendt med. I slutningen af april forventes Folketinget at vedtage forslag til databeskyttelsesloven, der kommer til at sætte rammerne for den offentlige sektors beskyttelse og brug af vores data. Nogle har stillet spørgsmål ved, om databeskyttelsesloven lever op til ånden i GDPR, eller om der med loven gives meget vide rammer for myndighederne til at bruge borgernes data uden tilstrækkeligt samtykke.

 

Nogle har stillet spørgsmål ved, om databeskyttelses-loven lever op til ånden i GDPR, eller om der med loven gives meget vide rammer for myndighederne til at bruge borgernes data uden tilstrækkeligt samtykke
_______

 

Problematikken kommer tydeligt til udtryk i Politikens artikel om det projekt, som Gladsaxe Kommune allerede har fået godkendt af regeringen som et frikommuneforsøg. Med det formål at hjælpe udsatte børn vil man samkøre en lang række data, og på den måde forudsige hvilke børn, der har en risiko for mistrivsel. Målgruppen er forældre med børn mellem 0 og 6 år. Hvis man som forældre falder ud på en parameter af en række, så vil man samkøre en lang række øvrige data og dermed skabe en tæt digital profilering af det enkelte individ. Er jeg således forælder i Gladsaxe kommune og i en periode ledig, vil jeg automatisk blive profileret og vurderet for, om mine børn skulle være under risiko for mistrivsel. Ingen begrundet mistanke nødvendig.

Vi har i Danmark en unik tillid til de offentlige myndigheder. Det har vi som borgere og som samfund stor gavn af. Jeg frygter, at denne tillid vil blive gevaldigt udfordret, hvis vi oplever, at myndigheder begynder at bruge vores data på en måde, som vi ikke selv kan gennemskue, og til formål, som giver os indtrykket af at blive monitoreret i en grad, der vil blive oplevet som krænkende. Hvis myndighederne også i fremtiden vil nyde borgernes tillid, så skal de vise os, at de behandler vores data med respekt. Bare fordi vi kan, så er det vigtigt grundigt at overveje om vi skal. Det bør være en pligt at sandsynliggøre konsekvenserne ved samkøring af data udover det snævre formål, inden man sætter den kunstige intelligens i gang med at lege med vores data.

 

Vi har i Danmark en unik tillid til de offentlige myndigheder. […] Jeg frygter, at denne tillid vil blive gevaldigt udfordret, hvis vi oplever, at myndigheder begynder at bruge vores data på en måde, som vi ikke selv kan gennemskue, og til formål, som giver os indtrykket af at blive monitoreret i en grad, der vil blive oplevet som krænkende
_______

 

Projektet i Gladsaxe Kommune er et eksempel på de dilemmaer og udfordringer, en data-baseret verden bringer os. Der er i teorien ingen grænser for, hvad data kan bruges til, hvis man samkører forskellige registre og begynder at analysere på dataene. De mange nye muligheder skal dog forvaltes med mådehold. Ellers risikerer vi ganske enkelt at ødelægge tilliden mellem borgere og myndigheder. ■

Rikke Hvilshøj (f. 1970) er administrerende direktør for Dansk IT, tidligere medlem af Folketinget (V) og tidligere integrationsminister. ILLUSTRATION: Rikke Hvilshøj [foto: Lars Krabbe/Scanpix]