Morten Uhrskov og Lone Nørgaard: DF lover stadig, at EU kan ’rulles tilbage’. Det er utænkeligt. Danmark skal ud

Morten Uhrskov og Lone Nørgaard: DF lover stadig, at EU kan ’rulles tilbage’. Det er utænkeligt. Danmark skal ud

19.01.2018


Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og gratis adgang til en række udvalgte arrangementer)

Tilhængerne tager fejl, når de påstår, at alternativet til EU er ikke-eksisterende. Som Storbritannien skal Danmark melde sig ud af EU – og bl.a. lære af Schweiz.

Kommentar af Morten Uhrskov Jensen og Lone Nørgaard, Dansk Samling

Vi hører det igen og igen: Der er ingen vej udenom EU, hvis Europa skal overleve. To grunde angives: 1) Det er på grund af de åbne grænser og den fri bevægelighed for arbejdskraft og handel, at EU-borgerne har så høj en levestandard. Og 2) kun i fællesskab kan Europa få styr på strømmen af migranter. Dansk Samling har det stik modsatte synspunkt: Det kan kun gå for langsomt med at frigøre Danmark fra EU, hvor magthaverne dagligt arbejder for at styre de europæiske nationalstater lige lukt i afgrunden. Åbne grænser skaber massetilvandring og dermed befolkningsudskiftning. Omfortolkningen af konventionerne – den øvelse, der virkelig kunne gøre en forskel – lader vente på sig.

Hvorfor? Fordi et politisk flertal vælger at lade det blive ved diskussionen, som reelt og sørgeligt nok ikke er nået meget længere, end den var i 1983. Dette år vedtog Folketinget en fatal udlændingelov, der gav enorme grupper af mennesker, der kunne opfylde visse betingelser, retskrav på asyl. Dette retskrav gælder stadig, og det underminerer ethvert håb om en selvstændig dansk udlændingepolitik, hvor vi selv beslutter, hvem der kommer ind.

Dansk Folkepartis svigt
Var EU’s Lissabontraktat kommet til afstemning, da den blev underskrevet i 2007, kunne vælgerne have taget stilling til både Schengen-samarbejdet, der skulle fjerne grænserne, og det dertil knyttede Europol, da begge dele var en del af traktaten. Men et flertal af Folketingets partier var enige om, at traktaten ikke skulle til afstemning – herunder Dansk Folkeparti, der havde lovet VK-regeringen ikke at vælte den på EU-spørgsmål. Dette er nok DF’s allerstørste svigt.

Med Lissabontraktaten blev dansk ret underordnet EU-retten, og charteret for grundlæggende rettigheder blev traktatfæstet. En måbende offentlighed måtte se til, at den stor- og seriekriminelle Gimi Levakovic ikke kunne udvises af Danmark, fordi han som EU-borger har ret til familieliv. Samtidig viste den såkaldte Metock-dom, at alene det indre marked med dets krav om fri bevægelighed over grænserne giver selv tredjelandes borgere ret til at opholde sig i EU.

 

DF påstår, at EU kan rulles tilbage til en idealtilstand, som aldrig har eksisteret, hvor det daværende EF skulle forestille alene at være en frimarkedsplads
_______

 

Trods denne viden er DF tilhængere af EU. For DF påstår, at EU kan rulles tilbage til en idealtilstand, som aldrig har eksisteret, hvor det daværende EF skulle forestille alene at være en frimarkedsplads. Skulle denne tilbagerulning ske, vil det kræve et opgør med alle traktater, der er blevet udformet siden den allerførste – Rom-traktaten – fordi målet i dem hele vejen har været ønsket om en stadig snævrere union. Genforhandling af disse traktater vil kræve enighed blandt alle 27 medlemslande. Det er næsten utænkeligt. Alligevel fortsætter DF med at bilde vælgerne ind, at det kan lade sig gøre. Hvorfor?

Forklaringen er den enkle, at et parti altid er sig selv nærmest: Man lever sig ind i det taktiske spil om magten, og man bilder sig ind, at man gennem kompromiserne trækker i den rigtige retning og sikrer stabiliteten.

Tag afstemningen
Dansk Samling vil følge Storbritannien ud af unionen. Et studie fra Syddansk Universitet (juni 2016) viste, at et dansk exit ikke vil betyde et fald i den danske levestandard. Set over perioden 1961 til 2011 gør det ingen forskel, om et medlem af OECD – de rige lande – har været medlem af EF/EU eller ej.

EU (tidligere EF) har aldrig dannet ramme om upolitisk frihandel. Meget af den harmonisering og standardisering, som virker formynderisk og fremmer bureaukrati, skyldes det indre marked. Det gør ingen forskel på længere sigt, om Danmark er medlem af EU eller ej, som studiet ovenfor har vist.

Efter Brexit er Danmarks position i EU stærkt svækket. Storbritannien var vores vigtigste samarbejdspartner, og problemerne med at lande en aftale om Europol har afspejlet den nye situation: EU er meget lidt interesseret i at lytte til et lille land, der har tabt sin vigtigste allierede.

 

Storbritannien var vores vigtigste samarbejdspartner, og problemerne med at lande en aftale om Europol har afspejlet den nye situation: EU er meget lidt interesseret i at lytte til et lille land, der har tabt sin vigtigste allierede
_______

 

Nogle påstår, at der ikke findes alternativer til EU. Det er forkert. Men sandt er det, at vi taler alt for lidt om disse alternativer. Dansk Samling er et nationalt rodfæstet parti, der har været klokkeklare modstandere af Unionen, siden den blev skabt. Her er vores køreplan for en “Dan-exit”:

Først udtræder Danmark af Schengen – og lader sig ikke indfange i et overnationalt Europol. Opgøret med Schengen er nødvendigt for at bekæmpe migrantstrømme og grænseoverskridende kriminalitet. Selvfølgelig skal der være en eller anden form for europæisk politisamarbejde, men det var netop ikke mindst for at undgå EU-politi, EU-militær og den slags, at danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992.

Dernæst afholder Danmark en folkeafstemning om medlemskab af EU. Dansk Samling ønsker en lang valgkamp med en dybdegående debat, hvor oplysningsmidlerne fordeles ligeligt mellem tilhængere og modstandere. Det er vigtigt, fordi de gamle medier i så vidt omfang støtter EU. Denne ubalance er bl.a. analyseret i Erik Høgh-Sørensens bog ”Mod vinden” (2014). Forfatteren – der i skrivende stund er folketingskandidat for DF – var Ritzaus korrespondent i Bruxelles fra 1995 til 2009 og drager konklusionen: Pressen er overfladisk og EU-positiv, og i dansk EU-journalistik bliver den tilstræbte objektivitet for ofte til tilstræbt konformitet.

DR’s mangeårige mand i Bruxelles, Ole Ryborg, fører feltet an, og beklageligvis bliver Ryborgs ubalance til DR’s ubalance. Den systematiske suverænitetsafgivelse og politiske, moralske økonomiske korruption lever den danske befolkning med relativt få undtagelser i (u)lykkelig uvidenhed om. Altså indtil chokbølgen rammer.

I valgkampen vil Dansk Samling udbrede kendskabet til det oplagte alternativ, som står solidt på disse ben: Dels skal vi satse på et styrket nordisk samarbejde og fortsat medlemskab af NATO. Dels skal Danmark søge medlemskab af EFTA [frihandelsområde, der i 1960 blev skabt som et alternativ til EU og i dag tæller Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein – Danmark, Storbritannien og Irland var medlemmer inden EU-medlemsskabet, red.] og indgå supplerende handelsaftaler. Et EFTA-medlemskab er nødvendigt, fordi Danmark ikke har Storbritanniens størrelse.

 

Nogle påstår, at der ikke findes alternativer til EU. Det er forkert. Men sandt er det, at vi taler alt for lidt om disse alternativer
_______

 

Siden 1995 har EFTA etableret en række frihandelsaftaler med stater og handelsorganisationer i både Østeuropa, Mellemøsten, Afrika, Asien og Amerika. Disse omhandler ikke forædlede landbrugsvarer, der er så vigtig en eksportvare for Danmark, men Danmark eksporterer allerede landbrugsvarer til flere tredjelande, så sagen er langt fra uløselig.

De økonomiske teorier om fordelene ved international handel er i hovedsagen gode nok. For et land som Danmark handler det om at indgå handelsaftaler med så mange lande som muligt, sådan som Danmark har handlet med sin omverden i mere end tusind år. Tilsvarende er der ingen grund til at frygte for eksporten til Storbritannien, der har som erklæret mål at oprette frihandelsaftaler med så mange parter som muligt.

Et frit Danmark skal – ligesom Schweiz – stå udenfor EØS-aftalen, der i 1994 blev dannet mellem EU og tre EFTA-lande. Aftalen betyder, at EU’s bestemmelser om det indre marked (undtaget toldunion, fiskeri og landbrug) også gælder i disse lande – dvs. de stadig 28 EU-lande samt Island, Liechtenstein og Norge. Som Schweiz skal vi også have fuld frihed til at indgå selvstændige handelsaftaler.

Efter et dansk EU-exit følger en omstillingsperiode, hvor vi står godt rustet. Danmark er netto-bidragyder til EU, idet vi årligt betaler ca. seks milliarder kroner mere, end vi modtager. Dansk Samling foreslår, at de milliarder, vi sparer ved udmeldelsen, midlertidigt fordeles til de erhverv, der midlertidigt måtte tabe på vores udtræden. Det samme gælder de midler, der via EU skulle være gået til regional- og landbrugsstøtten. Det er selvfølgeligt usikkert, om disse seks milliarder kroner står på kontoen fra dag ét, men uanset dette krav vil Danmark stadig vinde ved en udmeldelse, da vi som sagt betaler langt mere, end vi modtager.

Tilbage til suveræniteten
Skal Folketinget genvinde sin suverænitet, må vi melde os helt ud af EU. Ved en folkeafstemning skal danskerne vide præcist, hvad de stemmer om. Alt for mange har endnu ikke gennemskuet den snævre sammenhæng mellem Lissabon-traktaten, Schengen-aftalen og Den europæiske Menneskerettighedskonvention. Disse tre er uløseligt sammenflettet. Det er derved, at EU’s såkaldte grundlæggende rettigheder er i harmoni med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det grænseløse Schengen-samarbejde stadfæster staternes magtesløshed ved at ophæve kontrollen med de nationale grænser.

Det hele er altså slet ikke så udsigtsløst, som EU-tilhængerne vil have os til at tro. Når man sætter sig ind i substansen, viser det sig, at det er muligt at vinde Danmarks suverænitet tilbage. ■

 

Skal Folketinget genvinde sin suverænitet, må vi melde os helt ud af EU. Ved en folkeafstemning skal danskerne vide præcist, hvad de stemmer om. Alt for mange har endnu ikke gennemskuet den snævre sammenhæng mellem Lissabon-traktaten, Schengen-aftalen og Den europæiske Menneskerettighedskonvention
_______

 

Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er historiker og formand for Dansk Samling. Lone Nørgaard (f. 1952) er medlem af hovedstyrelsen i Dansk Samling.

ILLUSTRATION: Kristian Thulesen Dahl i Statsministeriet, december 2017 [foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix]


Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og gratis adgang til en række udvalgte arrangementer)