28.05.2018

Delaftalen i regeringens ghettoplan er udtryk for en pænt sagt misforstået form for tidlig indsats, der med tvang og trusler om sanktioner – og detailstyring af det pædagogiske arbejde – får et både udemokratisk og symptombehandlende perspektiv.

Kommentar af Elisa Rimpler Bergmann

REGERINGEN har i dag præsenteret en delaftale af ghettoplanen. Den omhandler et såkaldt obligatorisk læringstilbud, der med et “læringsprogram” har til hensigt at modvirke parallelsamfund. At regeringen har planer om tvungen vuggestueindskrivning i særlige boligområder, har ikke været nogen hemmelighed, men forliget viser desværre flere elementer af samme medicin. Det er udtryk for en pænt sagt misforstået form for tidlig indsats, der med tvang og trusler om sanktioner – og detailstyring af det pædagogiske arbejde – får et både udemokratisk og symptombehandlende perspektiv. Symbolpolitikkens pisk svinges over familier og børn med kulturelle og sociale barrierer og desværre uden at lytte til viden fra hverken fra forskning eller de fagprofessionelles praksis: At vi kan få flere børn langt tidligere i daginstitution gennem systematisk opsøgende arbejde i forældrenes hjem. Det sker gennem dialog og rådgivning, og dermed kan vi sikre en god udvikling for barnet – uden tvang og trusler.

Alle forældre vil deres børn det allerbedste, og langt de fleste familier i de udsatte boligområder har ressourcer, der skal bringes i spil, så børnene trives og er i god udvikling. Det ved vi som pædagoger, og det er altid vores faglige udgangspunkt. Vi skal møde forældrene dér, hvor de er. Men bliver regeringens plan en realitet, stigmatiseres 500-700 familier og deres børn på en måde, der risikerer at avle mere af den modstand, parallelsamfund opstår af. Vi risikerer at støde en masse familier fra os – i stedet for med brobygning og dialog at gøre dem til vores samarbejdspartnere. Og det er børnene, der betaler prisen.

Skal mennesker forandre deres ståsted, skal de mødes med forståelse og nysgerrighed, ikke mistillid. For mange familier med anden etnisk baggrund end dansk er det kulturelle og familiemæssige traditioner, der gør, at barnet beholdes i hjemmet. Men udviklingen er på rette vej. Allerede i dag ser vi et stigende antal børn med etnisk minoritetsbaggrund i de lokale dagtilbud, og der kan gøres langt mere for, at den tidlige opsporing og brobygning udvides. Meget peger nemlig på, at det virker, når pædagoger fra daginstitutionen sammen medsundhedsplejersken møder forældrene i eget hjem og dermed bygger bro til dagsinstitutionen. Succesfulde men mindre projekter, der ofte er finansieret af midlertidige puljemidler, foregår allerede i nogle kommuner i dag. Desværre nedlægges projekterne ofte, når puljemidlerne forsvinder, og der sker aldrig den systematiske vidensopsamling, der kan udbrede resultaterne.

 

For mange familier med anden etnisk baggrund end dansk er det kulturelle og familiemæssige traditioner, der gør, at barnet beholdes i hjemmet. Men udviklingen er på rette vej
_______

 

I DELAFTALEN peges på sprog og danske værdier som det, der skal styrkes i et såkaldt ”læringstilbud”. Hvad og hvordan er detaljeret beskrevet. Regeringen har ellers igen og igen givet udtryk for, at kvalitet i det offentlige styrkes med langt mindre detailstyring og mere tillid til fagpersonalet. Det giver netop ingen mening, at dygtige pædagoger reduceres til kontrollanter, der skal holde øje med, hvor mange timer børnene er i daginstitutionen, hvornår de sover og i øvrigt ”træne” dem i dansk sprog og kultur. Ikke alene er det at spilde pædagogernes tid. Det udfordrer også det etiske grundlag, pædagoger bekender sig til, hvor netop lighed og social retfærdighed er grundpiller. Samtidig står det i skærende kontrast til den dagtilbudsreform, som regeringen er pennefører på. Her respekterer man i høj grad, at daginstitutionen ikke er en ”træningslejr”. I stedet er fokus på det levede liv for vores yngste medborgere og en videreudvikling af den gode danske daginstitutionstradition, hvor børneperspektivet understøttet af stærk faglighed er i centrum.

Selvfølgelig skal vi hylde lighed og demokrati som universelle værdier. Men det lærer børn – ligesom de lærer alt muligt andet – ved at opleve det. Og ved at leve det. Det er det, pædagoger skaber rammerne for hver dag. De små børns sprogudvikling skal styrkes og bruges til at give udtryk for følelser og behov. Den skal lære dem, hvordan man begår sig i og bidrager til fællesskabet. Det er jo netop i fællesskabet, at de demokratiske principper udleves hver eneste dag – og ikke ved at terpe Grundloven. Den allerstørste integrationsudfordring er, at børn ikke skal føle sig udstødte og anderledes men gennem hele barndommen være en del af et inkluderende fællesskab. Det er fællesskabet, der skal løfte selv det mest udsatte barn.

Men her hopper kæden også af. For hvor er de massive investeringer i børnenes tidlige år, som forskningen faktisk viser os, er vejen frem? Hvor er de ressourcer, der gør det intensive familiearbejde muligt? Hvor er de sociale normeringer, der sikrer, at dygtige pædagoger kan nøjes med at have ansvaret for 5 eller 6 børn, så det bliver muligt at se det enkelte barns behov? Der er alt for langt mellem pædagogerne – og alt for langt mellem de kommuner, der sørger for, at de mest udsatte boligområder har de nødvendige rammer og ressourcer til at løfte integrationsarbejdet og en tidlig indsats.

Drop symbolpolitikken. Lyt til fornuften og de fagprofessionelles viden og faglighed. Og hav en ambition om, at børnene skal opleve den integration og det børneliv, der bygger på vores danske værdier – på lighed, tillid, dialog, fællesskab og demokrati. ■

 

hav en ambition om, at børnene skal opleve den integration og det børneliv, der bygger på vores danske værdier – på lighed, tillid, dialog, fællesskab og demokrati
_______

 

Elisa Rimpler Bergmann (f. 1970) er formand for BUPL. ILLUSTRATION: Børne- og socialminister Mai Mercado (C) samt Pernille Rosenkrantz-Theil (A), Marlene Borst Hansen (B) og Jacob Mark (F) præsenterer ghetto-delaftale i Børne- og Socialministeriet i København, mandag den 28. maj 2018. Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali