Anders Ladekarl: Socialdemokratiet kommer med et helt konkret forslag, som indebærer en markant forhøjelse af hjælpen til nærområderne. Det vil jeg gerne rose

Anders Ladekarl: Socialdemokratiet kommer med et helt konkret forslag, som indebærer en markant forhøjelse af hjælpen til nærområderne. Det vil jeg gerne rose

12.02.2018


Med deres udspil er Socialdemokratiet det første store parti, der kommer med et helt konkret forslag, som indebærer en markant forhøjelse af hjælpen til nærområderne. Socialdemokratiet vil nemlig give 3,5 milliarder mere til nødhjælpsarbejdet i forbindelse med krige og katastrofer, og de penge vil de tage fra den langsigtede udviklingsbistand. Det er en prioritering, vi er helt enige i, og jeg vil gerne rose Socialdemokratiet for, at de tør prioritere.

Kommentar af Anders Ladekarl

DEBATTEN HAR været intens, siden Socialdemokratiet for en uge siden fremlagde deres omfattende udlændingeudspil. I store dele af NGO-miljøet er udspillet modtaget relativt kritisk med begrundelsen, at det er for kortsigtet. Det vil jeg gerne nuancere. Vi er i Røde Kors på ingen måde enige i hele udspillet, men det skal ikke forhindre os i at forholde os konstruktivt og kritisk til de elementer, der peger i den rigtige retning.

Siden flygtningekrisens begyndelse har stort set samtlige politikere sagt, at vi skal hjælpe flygtninge i nærområderne frem for hjemme i Danmark – eller i andre europæiske lande for den sags skyld. Med deres udspil er Socialdemokratiet det første store parti, der kommer med et helt konkret forslag, som indebærer en markant forhøjelse af hjælpen til nærområderne. Socialdemokratiet vil nemlig give 3,5 milliarder mere til nødhjælpsarbejdet i forbindelse med krige og katastrofer, og de penge vil de tage fra den langsigtede udviklingsbistand. Det er en prioritering, vi er helt enige i, og jeg vil gerne rose Socialdemokratiet for, at de tør prioritere.

For Røde Kors har de mest udsatte førsteprioritet, og vi har i årevis kæmpet for at få politikerne til at prioritere netop de mest udsatte i nærområderne. 90 pct. af verdens flygtninge opholder sig i konfliktzoner og nabolande. Mange har dårligt tag over hovedet. De sulter og mangler beskyttelse. Vi er nødt til at prioritere hjælp til dem højere end alt andet.

 

Den omprioritering, S foreslår, er at flytte midler fra en gruppe af fattige mennesker til en anden gruppe af udsatte mennesker, som er på flugt og også lever i dyb fattigdom
_______

 

Vi mener som Globalt Fokus, at udviklingsbistanden skal tilbage på én pct. Det kan ikke komme som en overraskelse, at vi gerne så, at den samlede pose med penge blev større, så der fortsat kunne være det samme beløb til udviklingsbistanden og samtidig mere til nødhjælpsarbejdet under krige og katastrofer. Men det er der ikke politisk flertal for på Christiansborg, og det har der ikke været længe.

DET ER EN SVÆR øvelse, om man skal give den trods alt begrænsede danske bistand til den ene eller anden udsatte og fattige gruppe. Og jeg har fuld respekt for, at der er forskellige holdninger til dette spørgsmål. Men det ændrer ikke på, at den omprioritering, S foreslår – og som i øvrigt er i tråd med de løfter, alle andre partier har givet i årevis – er at flytte midler fra en gruppe af fattige mennesker til en anden gruppe af udsatte mennesker, som er på flugt og også lever i dyb fattigdom.

Der er en tendens til, at vi i udviklingsverdenen opsætter en myte om, at udviklingsbistand er den eneste vej ud af fattigdom. Det er både farligt og misvisende. Udviklingsbistand er en af mange bidrag til at løfte folk ud af fattigdom. Men udviklingsbistanden er kun en lille brik. Mængden af midler fra den vestlige verden til Afrika i form af direkte investeringer og remitter er langt større. Kigger på vi på de lande, som har løftet flest ud af fattigdom, kan vi se mod Asien – fx Indien og Kina. Her spiller vækst en langt større rolle end udviklingsbistand. Dette siger jeg ikke for at underminere bistanden. Den spiller en afgørende rolle – særligt i forhold til at opbygge institutioner og stærke civilsamfund med kapacitet til selv at skabe forbedringer og modstå katastrofer. Men det nytter ikke noget, at vi fortæller en historie, hvor udviklingsbistanden er det eneste redskab, vi har til at løfte folk ud af fattigdom. For når det så mislykkes – eller blot ikke går så hurtigt som man kunne ønske, har vi også kun et sted at se hen for at finde en årsag – og det er farligt for opbakningen til udviklingsbistanden.

 

Udviklingshjælpen er kun et ben. Vi skal også arbejde med skattesystemer, handelsaftaler, korruption og meget andet – og det skal ske gennem EU
_______

 

SAMTIDIG FORESLÅR Socialdemokratiet, at EU skal opprioritere Afrika med inspiration fra Marshall-hjælpen efter Anden Verdenskrig. Og det er helt rigtigt, at vi skal have EU på banen. Der er et vedvarende migrationspres mod Europa, som skyldes grundlæggende fattigdom, ulighed, korruption og mangel på muligheder i langt de fleste lande i Afrika. Skal vi løse denne udfordring kræver det, at vi leverer en indsats af en helt anden kaliber – en indsats Danmark på ingen måde kan levere alene, heller ikke selvom vi gav mere i udviklingsbistand. For udviklingshjælpen er som sagt kun et ben. Vi skal også arbejde med skattesystemer, handelsaftaler, korruption og meget andet – og det skal ske gennem EU.

Det er positivt, at danske politikere har ambitioner for EU og medtager dem i den danske debat. I foråret skal det næste syvårige budget for EU forhandles, og her håber jeg, at Socialdemokratiet sætter handling bag ordene og arbejder for større humanitære og udviklingsbudgetter til Afrika samt bedre handelsaftaler, hjælp til bedre skattesystemer mv. Når vi taler om EU, er det dog også vigtigt, at vi i vores iver efter at stoppe migrationsstrømmen mod Europa ikke får lavet aftaler, der har negative konsekvenser for fattige i Afrika. Vi skal fx ikke hindre den naturlige migration, der er mellem landene i Afrika efter bl.a. arbejde. Og vi skal ikke forhindre dem med et beskyttelsesbehov i at opnå denne beskyttelse. Her er der tendenser i EU’s nuværende politik og aftaler, der bekymrer mig. Vi skal heller ikke udelukkende fokusere vores hjælp på de lande, hvorfra der kommer flest migranter – for det vil være kortsigtet.

DER ER masser af dele af Socialdemokratiets forslag, jeg ikke er enig i. Der er dele, jeg ikke ser som realistiske. Jeg har ikke forholdt mig til dem alle her. Mit ærinde har været at gøre opmærksom på de positive perspektiver i forhold til en omprioritering af bistanden og en Marshall-lignende hjælp til Afrika gennem EU. Det er forslag, som vi i Røde Kors også selv har fremsat, da der sidst blev holdt topmøde om flygtninge og migranter, og det er forslag, som der fortsat er behov for, at Danmark og verden handler på. ■

 

Jeg håber, at Socialdemokratiet sætter handling bag ordene og arbejder for større humanitære og udviklingsbudgetter til Afrika samt bedre handelsaftaler, hjælp til bedre skattesystemer mv.
_______

 

Anders Ladekarl (f. 1960) er generalsekretær for Dansk Røde Kors. ILLUSTRATION: Socialdemokratiet præsenterer deres nye udlændingeudspil, februar 2018 [foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix]