Uffe Elbæk: Jeg er meget bekymret for den analyse, der lige nu hersker i Socialdemokratiet og i det politiske flertal

Uffe Elbæk: Jeg er meget bekymret for den analyse, der lige nu hersker i Socialdemokratiet og i det politiske flertal

20.04.2017


”Inden vi overhovedet begynder at pege på nogen som helst, så vil vi gerne diskutere politik. Vi fastholder vores ret til, at vi skal diskutere politik, før vi diskuterer navne”, siger Alternativets partileder, Uffe Elbæk, der på nuværende tidspunkt ikke vil pege på Mette Frederiksen som partiets statsministerkandidat.

Interview af Ehsan Faizzad

RÆSON: Den 3. april skrev du en kommentar i Politiken, som du kalder et brev til seje, nye danskere. Her udtrykker du din taknemmelighed og begejstring for nydanskerne og deres efterkommeres bidrag for et mangfoldigt Danmark. Hvad fik dig til at skrive brevet?

Uffe Elbæk: Det var en beslutning, som blev truffet på baggrund af en masse hændelser igennem mange år. Jeg har igen og igen set politiske kollegaer og politiske kommentatorer definere en negativ dagsorden omkring, at Danmark er blevet et langt mere mangfoldigt samfund, end vi var bare for få årtier siden. Man fremhævede hele tiden dårlige eksempler, udfordringer, konflikter og tegnede til en vis grad fjendebillede-agtige scenarier op. Jeg kunne ikke holde det ud længere. Jeg blev nødt til at bruge min politiske platform til at sende et meget stærkt signal til alle de mange nydanskere, som bor i Danmark og gerne vil bidrage til det. Om at der også er mange af os, der værdsætter, at de er en del af Danmark. Så det var for at nuancere debatten. Men det var også for at stille mig op ved siden af de mange nydanskere, som hver eneste dag kan læse, at de er uønskede, hvor jeg havde lyst til at sige, at I i den grad er ønsket.

RÆSON: Ifølge en ny analyse fra Finansministeriet koster ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere statskassen 33 milliarder kroner, mens de vestlige indvandrere fra fx USA og de øvrige EU-lande giver en økonomisk gevinst på fem milliarder. Hvordan gør det Danmark rigere?

Uffe Elbæk: Jeg kigger på, hvordan min hverdag hænger sammen, hvor jeg bor. Der er det helt klart et plus. Betyder det så, at jeg er blind over for, at der er rigtig mange nydanskere, der ikke er i arbejde? Nej, for det er der jo. Det er vigtigt at understrege, at 80 procent af de mennesker, som den analyse dækker, er under 25 år. Og hvis man sammenligner den målgruppe med etniske danskere under 25 år, så er langt de fleste også en udgift. Det bliver først spændende, når de 80 procent får taget deres uddannelse. Kommer de så i job, eller kommer de ikke i job? Undersøgelsen fortæller også, at hvis den pågældende borger kommer i job og får bare 200.000 om året i løn, så er det en gevinst for Danmark. Der skal ikke meget til, at man skubber et meget negativt billede over i et positivt scenarie. Udfordringen fra begge sider af bordet er, at nydanskerne selvfølgelig også skal gribe chancen og komme ind i gode uddannelsesforløb og gå efter de job, som de virkelig håber på, kan blive deres. Det er både noget med, at os, der sidder i magtpositionerne, skal åbne dørene op, men nydanskerne skal også gå igennem døren. Det kan vi andre jo ikke gøre for dem.

RÆSON: I dit brev skriver du om Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, og din uenighed med ham på nogle udlændingeområder. Er det retorikken eller indholdet, som du er uenig i?

Uffe Elbæk: Jeg er uenig i deres politiske analyse. Jeg er meget bekymret for de konklusioner, der er i den analyse, de fremlægger.

RÆSON: Men er du uenig i den politik, der er ført de seneste år?

Uffe Elbæk: Ja, det er jeg i den grad. Der er gennemført rigtig mange stramninger bare indenfor de sidste par år, hvor det handler om flygtninge og til en vis grad også indenfor integrationsområdet. Alt lige fra kontanthjælpsloftet til integrationsydelsen. Der er også en retorik. Men det er ikke bare en retorik, det er også et menneskesyn. Det er en analyse af, hvad der motiverer folk til at komme i gang. Og lige for øjeblikket er der indenfor det største politiske flertal en analyse af, at hvis man sænker den sociale bistand, så vil det motivere folk til at komme i gang. Det er ikke min og Alternativets analyse. Vi tror ikke på, at det, at man gør folk fattige, motiverer dem mere til at tage et job eller starte en uddannelse. Vi synes, at det er den forkerte vej at gå.

 

Jeg er helt sikker på, at den der meget negative italesættelse og de lovbeslutninger, som bliver truffet her på Christiansborg, er med til at demotivere folk og til at skubbe folk ud og føle, at de ikke er ønsket.
_______

 

RÆSON: Hvor går det bedre, end det man hører fra fx Socialdemokratiet og Henrik Sass Larsen?

Uffe Elbæk: Nu siger jeg, hvad jeg kan huske på stående ben. Andelen af nydanskere sammenlignet med etniske danskere, der starter på en uddannelse, er faktisk lige, hvis ikke bedre. Så vi kan se, at der kommer generationer ind af nydanskere, der ønsker at få en uddannelse og blive en del af samfundet og bidrage til det. Man kan også se, at andelen af flygtninge, som kommer i job, er markant stigende. Der er stadig alt for mange, der ikke får job. Men antallet af flygtninge, som kommer i job, er markant stigende. Det er udtryk for, at virksomhederne også påtager sig det sociale ansvar. Jeg mener, at det er tal som det her, man skal fremhæve. Man kan altid diskutere, om glasset er halv tomt eller halv fuldt. Jeg vil hellere sig, at glasset er halv fuldt. Derfor ser jeg det som, at vi er på rette spor. Jeg er helt sikker på, at den der meget negative italesættelse og de lovbeslutninger, som bliver truffet her på Christiansborg, er med til at demotivere folk og til at skubbe folk ud og føle, at de ikke er ønsket. Og hvis man skubber folk tilstrækkelig langt ud, så vil de også reagere negativt. Vi har bare forskellige analyser og vurderinger af, hvad der skal til for, at Danmark kommer i den rigtige retning.

RÆSON: Hvor ser du så problemerne på integrationsområdet?

Uffe Elbæk: Man kan sagtens komme med rigtig mange bud på udfordringer. Jeg synes, at der stadigvæk er alt for mange (nydanske, red.) kvinder, der er arbejdsløse og får bistandshjælp. Antallet af dømte er alt for høj sammenlignet med tilsvarende grupper af etniske danskere. Antallet er for højt, både når det handler om arbejdsløshed, og når det handler om kriminalitet.

RÆSON: Hvorfor er vi endt der? Og hvordan løser vi de problemer?

Uffe Elbæk: Det er jo ikke raketvidenskab. Det handler om, at de skal i gang med en uddannelse og et job og dermed indgå i forpligtende sociale fællesskaber. Hvis man isolerer folk og marginaliserer folk, så begynder folk også at træffe nogle potentielt ukloge beslutninger. Derfor er det vigtigt i alt, hvad der overhovedet kan understøtte, at mennesker bliver en del af sociale fællesskaber. Det er den vej, vi skal.

RÆSON: Nu siger du, at du ikke kan lide den drejning som udlændingeområdet har taget de seneste år.

Uffe Elbæk: Det er ikke bare de seneste år. Det er jo snart de sidste 15 år. Det har været en meget lang og kontinuerlig proces.

 

Det er jo ikke raketvidenskab. Det handler om, at de skal i gang med en uddannelse og et job og dermed indgå i forpligtende sociale fællesskaber. Hvis man isolerer folk og marginaliserer folk, så begynder folk også at træffe nogle potentielt ukloge beslutninger.
_______

 

RÆSON: Vil I så gerne tættere på den udlændingepolitik, som vi så det i 90’erne?

Uffe Elbæk: Jeg er ikke typen, der ønsker at gå tilbage. Jeg synes til gengæld, at det er meget mere interessant at se, hvordan vi får verdens bedste integrationspolitik. Jeg håber, at det er det, som vi kan blive enige med socialdemokraterne om. Man blander ofte flygtningespørgsmålet sammen med integrationsspørgsmål. For mig er det to forskellige problemstillinger. Det er klart, at når der er borgerkrig i Syrien, og vi har et Mellemøsten, som er blevet total destabiliseret, så er vi også med til at skabe nogle flygtningestrømme, som vi også skal forholde os til. Det er der, at Socialdemokratiet siger, at de ikke ønsker at tage imod så mange flygtninge. Vi kan blive enige i, at vi kan gøre meget mere i nærområderne. Men vi skal stadigvæk leve op til konventionerne. Det er vores holdning. Parallelt med det, er der hele spørgsmålet omkring, hvordan vi får en bedre integration. Der er der ikke bare én løsning, men en kombination af mange tiltag. Der er alt lige fra uddannelse, jobmuligheder, boligpolitik og alt, hvad vi overhovedet kan trække af gode initiativer, når det handler om at invitere folk ind i meningsfulde fællesskaber.

RÆSON: I Sverige gør de det anderledes. Der har man en anderledes retorik. Er det i virkeligheden den udlændingepolitik, vi skal tættere på?

Uffe Elbæk: Terrorangrebet i Stockholm har også rejst debatten i hele Sverige: Skal vi gå mere i retningen af Danmark? Det er jo den diskussion, som kører i Sverige i de her dage.

RÆSON: Men mener Alternativet, at det vil være bedre, hvis vi kom tættere på den udlændingepolitik, man har i Sverige?

Uffe Elbæk: Jeg har ikke brug for at definere mig ud fra et andet land. Jeg har lyst til at definere vores integrationspolitik ud fra den måde, vi analyserer Danmark på. Og på flygtningespørgsmålet siger vi, at vi skal leve op til både menneskerettighederne og konventionerne. I forhold integrationsspørgsmålet ønsker vi, at der skal være meget mere målrettede initiativer. Vi skal få unge i gang med en uddannelse, sørge for, at de boligområder, som mange nydanskere bor i, bliver opgraderet. Vi skal indgå et meget tættere samarbejde med virksomhederne og andre former for organisationer og institutioner for, at de skal åbne deres døre, så folk kan komme i gang med jobforløb. Vi laver vores egen flygtninge- og integrationspolitik og har ikke lyst til at sige, om det skal være mere eller mindre Sverige-“look-alike”.

RÆSON: Men det er jo ikke kun Socialdemokratiet, som har kaldt jer utopister. Sidste år sagde SF’s partileder Pia Olsen Dyhr: ”Der findes utopisterne, som jeg vil kalde Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Alternativet. De ser slet ikke ingen udfordringer eller problemer med antallet af flygtninge.” Hvad siger du til det?

Uffe Elbæk: For det første laver hun en stråmand på os, hvis det citat, du har læst op, er korrekt. Fordi der er ingen, der siger, at antallet ikke betyder noget. Selvfølgelig betyder antallet af flygtninge noget. Det er også derfor, at Alternativet for snart to år siden gik ud med vores bud på, hvordan vi løser flygtningesituationen i Europa. Der er vores holdning, at den eneste begavede måde at løse det på, er, at de europæiske lande arbejder sammen og bliver enige om en kvotefordeling af de flygtninge, som kommer til Europa. Parallelt med det vil det være med til stabilisere regionen i Syrien og nabolandene, så det, der skaber flygtningestrømmene, bliver løst. Vi har masser af bud på, hvordan det skal gøres. Selvfølgelig betyder antallet af flygtning noget. Det er der ingen, der ikke siger. Selvfølgelig gør det da det.

RÆSON: Du sagde sidste år i et interview til Ritzau, at du håber på et øget og intensiveret samarbejde med Socialdemokratiet og Mette Frederiksen, hvis I skal pege på hende som statsministerkandidat. Hvordan er det gået med samarbejdet siden?

Uffe Elbæk: På det helt personlige plan har jeg løbende samtaler med Mette Frederiksen. Her efter påske mødes alle oppositionslederne for første gang i det seneste år. Det er den type møder, der vigtige, når vi kommer frem til, at valget bliver udskrevet. Befolkningen skal kunne kigge på oppositionspartierne og sige, at det kan godt være, at de har nogle forskellige holdninger, men at de er ret overbeviste om, at de godt kan finde ud af at arbejde sammen.

RÆSON: Men har der været et øget og mere intensiveret samarbejde, siden du gav interviewet sidste år?

Uffe Elbæk: Ja, forstået på den måde, at mig og Mette Frederiksen har mødtes mange gange det sidste år. Det er blevet fast rutine, at vi mødes og diskuterer, hvordan vi ser den politiske situation lige nu, og hvordan vores respektive partiers holdning er til det. Så kommunikationen er blevet markant forbedret. Tiden vil vise, om vi også kan stå stærkt ved siden af hinanden til et kommende valg. Vores holdning er, at vi har lyst til at diskutere politik og så finde ud, hvor vi enige, og hvor vi er uenige.

 

Inden vi overhovedet begynder at pege på nogen som helst, så vil vi gerne diskutere politik. Vi fastholder vores ret til, at vi skal diskutere politik, før vi diskuterer navne.
_______

 

RÆSON: Kan Alternativet nu sige, at I ved næste valg peger på Mette Frederiksen som jeres statsministerkandidat?

Uffe Elbæk: Det vil tiden vise. Inden vi overhovedet begynder at pege på nogen som helst, så vil vi gerne diskutere politik. For os virker det helt forkert, at vi overhovedet skal tage stilling til, hvem vi peger på, før vi har fundet ud, hvad det er for en politik, vi kan være enige eller uenige om. Og ikke mindst hvordan vi håndterer den uenighed. Vi fastholder vores ret til, at vi skal diskutere politik, før vi diskuterer navne.

RÆSON: Men det er stadig udelukket, at I vil pege på en statsministerkandidat fra den blå blok?

Uffe Elbæk: Ja, det kommer vi aldrig til.

ILLUSTRATION: Uffe Elbæk (foto: Lars Just/polfoto)