Stine Bosse: Når politikerne svigter friheden, svigter de Danmark

Stine Bosse: Når politikerne svigter friheden, svigter de Danmark

10.11.2017


Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og gratis adgang til en række udvalgte arrangementer)

Kommentar af Stine Bosse

DET ER NOGET, vi tager for givet. Det er noget, vi bare har. Vores fædreland. Det sted i verden, hvor vi er født – og hvor vi hører hjemme. Eller sådan er det for nogle af os. For os, der er særligt udvalgte, eller heldige. Født af danske forældre (det vil sige: min mor er brite) i Danmark. Så er man dansk.

HVAD ER DET AT VÆRE DANSK? Jo mere den debat kører, jo mere får den folk som mig til at blive mindre danske. Jeg spiser ikke svinekød. Jeg flager ikke kun med Dannebrog. Jg er glad for højskolesangbogen – men også meget begejstret for de engelske sange, jeg lærte som barn. Og så er jeg meget optaget af, at mit Danmark går forrest for verdens mest udsatte. Det kunne fx. være at tage mod kvoteflygtninge. At mit fædreland var medstifter af Europarådet og var medunderskrivere af den europæiske Menneskerettighedskonvention er jeg oprigtigt stolt af. Mest fordi begge forhold fortæller noget om værdier. Ikke bare om hvad vi spiser eller flager med, men om hvilken tryghed, de mennesker, der lever netop her, er villige til at give hinanden.

VI SKAL SÆTTE MENNESKER FØR STAT. Sikre mennesker rettigheder – også overfor statens magtudøvelse. Og hvad er det i grunden, vi finder i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som Dansk Folkeparti nu vil skrive ud af dansk lovgivning? Grundlæggende rettigheder:

Ret til livet
Forbud mod tortur
Forbud mod slaveri
Ret til frihed og sikkerhed
Ret til retfærdig rettergang
Ingens straf uden retsregel
Ret til respekt for familie og privatliv
Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed
Ret til at ytre sig frit
Ret til at forsamle sig frit og forene sig frit
Ret til at gifte sig
Ret til effektive retsmidler
Forbud mod at diskriminere

 

Hvad er det, jeg skal forsvare ved mit fædreland, hvis det ikke netop er blandt andet muligheden til at mene og vælge frit?
_______

 

NÅR MORTEN MESSERSCHMIDT TALER om ’fædreland før demokrati’, bliver jeg ét stort spørgsmålstegn. For hvad er det, jeg skal forsvare ved mit fædreland, hvis det ikke netop er blandt andet muligheden til at mene og vælge frit? Er det frikadeller, der skal få mig op af stolen? Hvorfor er det vigtigere end fx er det pressens ret til at spørge, undersøge og kontrollere magthaverne?

Når DF med Kristian Thulesen Dahl, Martin Henriksen m.fl. i spidsen nu stiller forslag om at mit fædreland skal forlade den europæiske menneskerettighedskonvention, er det ikke bare en lille korrektion af vores forfatningsretlige status – nej, det er tyveri af alt det, der gør Danmark til det sted i verden, jeg kan kalde mit. Det er netop den særlige status, vi borgere har i forhold til staten, der er den store frihed – den store landvinding efter 2. Verdenskrig.

Selvom Europarådet og den Europæiske Menneskerettighedskonventionen ikke er formelt forbundet til EU er der en tæt forbindelse til EUs charter, og således tæt værdimæssig sammenhæng mellem menneskerettighederne og EU-medlemskab. Eneste eksempel på nogen, der har meldt sig ud af udmelding af Europarådet er i øvrigt Grækenland, dengang landet var et diktatur under militærstyre.

POLEN OG UNGARN er i disse år godt igang med at undergrave netop det frihedens værdigrundlag, de købte ind i efter murens fald. Dengang, hvor vi i al hast kom dem til undsætning og optog dem i det forpligtende europæiske fællesskab. De havde ikke gennemgået den selvransagelse og fået den opbyggelige nye orden som den vestlige del af Europa havde. Derfor har de ikke nær det forhold til de europæiske frihedsrettigheder, som fx Danmark har – for ikke at tale kom Tyskland.

Det er foruroligende at se hvordan en dansk ekstrem højrefløj og Polens regerende Lov- og Orden-parti, der forøvrigt deler gruppe i EU-Parlamentet, tilsyneladende arbejder efter samme mål. Der er bare det, at DF løber foran, med deres utidige men veltimede forslag. Er det måske derfor DF ikke ønsker at kommentere Polens indskrænkninger i ytrings- og pressefrihed, men henviser til at det er indre polske anliggender – medens samme DF lystigt kommenterer både Brexit og Catalonien?

 

Det er foruroligende at se hvordan en dansk ekstrem højrefløj og Polens regerende Lov- og Orden-parti tilsyneladende arbejder efter samme målx
_______

 

HVORFOR SÅ IKKE NØJES med dansk ret og danske domstole? Dem, der stiller det spørgsmål, misser man hele pointen. Det er netop retten til at appellere udenfor egen jurisdiktion, der giver mennesker, alle mennesker, en særlig RET. Og at denne ret kan sanktioneres imod staten, er netop det, der adskiller os fra lande som Rusland, Kina og Tyrkiet. Hvem vil bytte?

Den europæiske menneskerettighedskonvention er noget særligt også i sammenligning med FN. Den universelle Menneskerettighedserklæring fra 1948 er ikke et retligt bindende system – det er alene en ambition understøttet af folkeret, og dermed den svageste form for ret, vi kender.

OG VAR DET SÅ BARE DF, der flirtede med totalitære tendenser, men nej. Konkurrencen er hård på højredrejningen. Socialdemokratiet skyer absolut ingen midler – ej heller at nærme sig kanterne af Grundloven, når det kommer til at vær “hård i filten”. Det er særligt slemt, når forslaget om at begrænse forsamlingsfrihed kommer derfra – fordi netop Socialdemokratiet er bærere af den tænkning, der egentlig skal til for at komme bander til livs. Nemlig: Stærkt politi i samarbejde med stærke tidlig sociale indsats).

Dét er svaret til dem, der siger, at indskrænkningen af friheden er det eneste svar på banderne: En massiv lokal politiindsats – og tæt samarbejde mellem politi, sociale myndigheder og skole, er den medicin som bl.a. giver succes i Aarhus, der inspirerer andre langt udenfor Danmarks grænser. De allerede hårdkogte skal håndteres gennem mandsopdækning. Og ja, det koster. Dét er prisen for at have sparet gennem de seneste 10-15 år. Derfor: Kom nu danske politikere med mod og hjerte. Sæt fødderne i. Sørg for de egentlige løsninger, der virker og kan inspirere verden.

 

Konkurrencen er hård på højredrejningen. Socialdemokratiet skyer absolut ingen midler – ej heller at nærme sig kanterne af Grundloven, når det kommer til at vær “hård i filten”
_______

 

NÅR INGER STØJBERG undrer sig over at “udlændinge” kan anke en dansk højesteretsdom til Menneskerettighedsdomstolen, så topper hun fordrejningen i Danmark. Og dét altså i et år hvor Danmark er formand for Europarådet og udlandets øjne hviler på os. Man kan håbe at ministeren bare var for ivrig – eller at hendes spindoktor var lidt for hurtig – og at hun ikke mener det. For i modsat fald – hvis hun måtte mene det, og ikke bliver korrigeret -, så er Venstre, Danmarks liberale parti, nemlig på vej til at indskrænke det system, vores personlige frihed retligt er bygget på. Der er netop idéen i menneskeret: At man som borger skal kunne prøve sin stats afgørelser i en instans, der står udenfor landets jurisdiktion. 

DANMARK ER ET YDMYGT FÆDRELAND, der stiller sine borgere fri. Frie til at mene, tænke, tale og vælge hvad de vil. Mange har kæmpet for det, vi opnåede for 70 år siden og skrev under på at holde. Det gjorde Danmark, mit kæreste, mit fædreland. ■

 

Inger Støjberg topper fordrejningen i Danmark
_______

 

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og gratis adgang til en række udvalgte arrangementer)

ILLUSTRATION: Officielt pressefoto