RÆSONs Nyhedsbrev om det tyske valg: Slutspurt og Die Linkes principfaste mangel på indflydelse

RÆSONs Nyhedsbrev om det tyske valg:
Slutspurt og Die Linkes principfaste mangel på indflydelse

22.09.2017


Frem til den tyske valgdag 24. september udsender RÆSON som en særlig service et dagligt Nyhedsbrev. Nyhedsbrevet indeholder en række opdateringer foruden de mest interessante historier fra valgkampen, redigeret og skrevet af Lukas Lausen, der i en årrække har skrevet om Tyskland

Kære Læsere,

Det er den sidste hverdag, før tyskerne på søndag går til valg. Endnu engang har forskellige partiledere mødtes på live-TV i aftes for at tiltrække vælgernes stemmer blot et par dage før valget. Ligesom til de sidste valg beslutter vælgerne sig også til dette først til allersidst hvor de skal sætte deres kryds.

Det var en fryd at se, hvordan de liberales kandidat, Christian Lindner, her udstillede kandidaten for Alternative für Deutschland, Alexander Gauland, ved at spørge ind til konkret politik. Det havde man desværre ikke så mange planer for, blev Gauland nødt til at sige, da Lindner ville tale pension.

Ugens sidste hverdag tilbringer Merkel i Sydtyskland, efter hun har rejst riget rundt hele ugen for at mobilisere de sidste stemmer. Også Martin Schulz er i Sydtyskland i dag, før han sidst på eftermiddagen åbner den allersidste slutspurt fra Berlin.
Når valget på søndag er overstået, går regeringsforhandlingerne i gang. Angela Merkel skal finde ud af, hvem hun kan regere med, og ligesom sidst kan man forvente, at hele processen først vil være afsluttet omkring december. Mens alt tyder på, at det bliver en regering med Merkel i spidsen, kan man spørge: Hvorfor bruger SPD ikke det flertal som parlamentet har til venstre for midten? Det vil sikkert se anderledes ud efter på søndag, men som parlamentet er sammensat i dag, er der faktisk et flertal til venstre for midten af SPD, de Grønne og partiet Die Linke.

Die Linke – venstrepartiet der bare ikke kommer i regering
PARTIETS BAGGRUND: ”Die Linke” (”Venstre”, red.) står i meningsmålingerne til måske at blive det 3. største parti i det kommende parlament. Partiet, der er plantet langt til venstre for socialdemokraterne i SPD, blev grundlagt i 2007, og opstod som en sammensmeltning af to partier. Først var der Wahlalternative Arbeit und Soziale Gerechtigkeit (”Arbejds- og Socialalternativet”, red.) som blev grundlagt af en række SPD udbrydere i protest mod Agenda 2010 og Hartz-reformerne. Under ledelse af Oskar Lafontaine og Gregor Gysi smeltede WASG kort tid efter sammen med det parti, som var arvtageren til DDR-regeringspartiet, det kommunistiske Partei des Demokratischen Sozialismus (”Den Demokratiske Socialismes Parti”, red.).

Die Linke har siden stået stærkt i særligt Østtyskland, hvor partiet for mange er et ægte alternativ til SPD, sidder i forskellige delstatsregeringer og stiller endda ministerpræsidenten i forbundslandet Thüringen. I forbundsdagen er partiet med sine små 9% af stemmerne lige nu oppositionslederen – men i et parlament, hvor 80% af medlemmerne er del af regeringen, er denne rolle blevet mindre og mindre synlig.

Partiet i valgkampen:
Die Linkes spidskandidat er Sahra Wagenknecht, som har tilhørt partiets interne kommunistiske platform. Wagenknecht er i Tyskland kendt for sine meget principfaste, venstreorienterede og nærmest kommunistiske holdninger. Hun er født og opvokset i det tidligere Østtyskland, og har gentagene gange hyldet DDR’s samfundsmodel. I dag er hun gift med partiets grundlægger Oscar Lafontaine og udgør den ideologiske rygrad i partiet.
Die Linke prøver i valgkampen at score point på klassisk venstreorienterede emner som social- og skattepolitik. I modsætning til SPD foreslår Die Linke gennemgribende reformer, der, i lighed med Enhedslisten i Danmark, kommer de dårligst stillede til gode ved at sætte skatterne markant op, indføre nye skatter og omfordele store dele af velstanden i Tyskland.

Partiets helt store udfordring er, at de hverken vil i regering med nogen – og at ingen vil regere med dem. Die Linke er fundamental modstander af Tysklands internationale militære engagement, NATO-medlemskab og er meget EU-kritisk. Den fundamentale natur af deres modstand – fuldstændig uvillig til at gå på kompromis – er grunden til at partiet på forbundsplan ikke har været i regering endnu. Også til dette valg har SPD og die Linke nærmest udlukket at samarbejde efter valget. Martin Schulz har, iflg. flere kilder, end ikke talt med Sahra Wagenknecht.

Hold øje med dette på valgaftenen
Søndagens valg står foran døren nu. For at være helt klar på aftenen er her et par ting du skal holde øje med.
1) Følg med tidligt: ofte er nogenlunde klare exitpolls allerede meget tæt på det endegyldige resultat. De offentliggøres på slaget 18.00 i tyske medier. Følg med!
2) Hvem vinder løbet? Selvfølgelig vinder Merkel løbet, men det du skal se på, er, hvem af Die Linke, AfD, de Grønne og FDP, der formår at blive det 3. største parti.
3) Hvem kan regere? Både en ny stor koalition, en regering af konservative og liberale eller en regering af konservative, liberale OG grønne er mulig. Det afhænger af, hvor store partierne bliver.
4) Hvor store bliver AfD? Bliver de virkelig det 3. største parti og dermed måske oppositionsleder i Tyskland?

God fornøjelse med valget på søndag. Det er demokratiets festdag, og det bliver stort.
Tak for at læse med i disse to uger – jeg håber, at du er blevet en lille smule mere klog på tysk politik.

Mange hilsener,
Lukas

ILLUSTRATION: Oppositionsleder og Die Linke spidskandidat Sahra Wagenknecht holder tale i Frankfurt, Tyskland, 8. september 2017 (foto: Alexander Pohl/Pacific Press via ZUMA Wire)