RÆSON spørger: Hvordan styrker man indsatsen til flygtninge i nærområderne?

RÆSON spørger: Hvordan styrker man indsatsen til flygtninge i nærområderne?

10.02.2017


Der er bred politisk enighed om, at flygtninge fremover skal hjælpes i nærområderne frem for at søge mod Europa og Danmark. Men hvordan? I en ny serie spørger RÆSON en række politikere om, hvordan man løser de vigtigste problemstillinger lige nu.

Interview af Kristian Lauritzen

Marcus Knuth, udlændingeordfører, Venstre

RÆSON: Syriens nabolande Libanon og Jordan er underudviklede lande. Hvordan skal de kunne løfte opgaven?

Marcus Knuth: Danmark har været koordinator for en fælles EU-indsats, der hedder Regional Protection Programme. Vi går ind og styrker de skrøbelige stater omkring Syrien, således at vi ikke risikerer, at Jordan og Libanon også bryder sammen. Vi er et af de lande, der ikke bare giver penge til FN, men selv har vores egne bilaterale aftaler i Syrien, hvor vi mener, at vi kan finde troværdige samarbejdspartnere. Vi støtter NGO’er og humanitært, så vi er så tæt på problemet, som vi overhovedet kan være på den sikre side af grænsen.

RÆSON: Danmark har øget sit budget til nærområderne, men UNHCR melder, at de stadig mangler penge. Hvordan kan den danske regering lægge pres på nogle af de lande, som ikke har forøget deres bistand?

Marcus Knuth: Først og fremmest er det ikke så nemt, at det bare kan løses med flere penge. En af de største udfordringer er at identificere troværdige samarbejdspartnere, eksempelvis på den syriske side af grænsen. Ellers risikerer vi at øge korruptionen. Men jeg så gerne flere lande gøre som Danmark og leve op til FNs målsætning på 0,7 procent af BNP. Mig bekendt er det kun fem lande, der lever op til FNs målsætning. Det er en dialog, man har løbende i EU, ligesom det er i NATO-kredse, når det gælder forsvarsbudgettet. Jeg tror dialog er vejen frem, men jeg tror ikke, det vil hjælpe, hvis Danmark begyndte at protestere mere højlydt over for de lande, som ikke bidrager med samme procentdel. Det er op til det enkelte land at finde ud af hvordan, og hvor meget de vil bidrage. I de andre lande har de også en løbende debat, som vi har herhjemme.

RÆSON: Hvad er status på at styrke integrationen af flygtninge i nærområderne med hensyn til skolegang og muligheden for at finde arbejde?

Vi har vores programmer i EU-regi med Jordan og Libanon. Derudover har vi aftalen med EU og Tyrkiet, hvor vi giver massiv støtte til Tyrkiet, så vi på bedst mulig vis kan hjælpe de mange flygtninge, der er i landet. I langt tid havde man en problemstilling i Tyrkiet, da flygtninge officielt ikke måtte arbejde. Det resulterede i sort arbejde og hjemløse. Det arbejder man i øjeblikket hen imod at finde løsninger på.

 

“Vi gør alt hvad vi kan, men udgangspunktet kan ikke være, at det er Danmarks ansvar at løse alle verdens konflikter eller være ansvarlig for alverdens flygtninge.”
_______

 

RÆSON: Vi ser mange eksempler på syrere, der bliver diskrimineret i Libanon og i Tyrkiet. Det gør det jo også mindre attraktivt for flygtninge at blive. Har Venstre et bud på, hvordan vi løser de problematikker?

Marcus Knuth: Der er tale om lande, hvor der er forskelle på sunni- og shiamuslimer, kurdere osv, så det er jo ikke fordi, der ikke var gnidninger i forvejen, men selvfølgelig er vi opmærksomme på det, og prøver at inkorporere det i den hjælp, vi giver. Så vi gør alt hvad vi kan, men udgangspunktet kan ikke være, at det er Danmarks ansvar at løse alle verdens konflikter eller være ansvarlig for alverdens flygtninge.

RÆSON: Danmark har historisk gode erfaringer med diplomati. Hvad er status på den diplomatiske indsats i de pågældende lande?

Marcus Knuth: Vi er meget fokuserede på kvinders og homoseksuelles rettigheder i vores forskellige udenrigspolitiske programmer. Det samme med styrkelse af demokrati og bekæmpelse af korruption. I de tilfælde vi kan samarbejde om de samme mål med hollændere, nordmænd, briter, amerikanere, så gør vi det.

RÆSON: Hvordan lægger vi pres på Saudi Arabien og golfstaterne til at tage flygtninge?

Marcus Knuth: Det er svært, da de også er udfordret af en frygt for terrorisme, og frygter at de vil opleve terrorangreb, hvis de ikke har styr på, hvem de tager ind. Deres tilgang til problemstillingen en anden end vores. Jeg vil ikke udlægge udenrigsministerens linje i forhold til de lande, men vi har en løbende dialog, også i forhold til samhandel, hvor vi selvfølgelig pointerer, hvad vi mener. Det er de heller ikke i tvivl om. Emiraterne har støttet i Syrien med ”reconstructions funds”, så det er ikke fordi, de ikke er aktive, men hvert land har sin politik. Der er også lande, der kritiserer Danmark for, at vi har sat et midlertidigt stop for kvoteflygtninge, men det er nu et hvert lands beslutning at nå frem til, hvordan vi bidrager bedst. Er det ved at gøre som Australien, der vender bådene i havet, men til gengæld tager tusindvis af kvoteflygtninge, eller er det at gøre som Danmark, der siger, at vi vil reducere flygtningeantallet mest muligt, men til gengæld hjælpe massivt i nærområderne?

Naser Khader, udlændingeordfører, Konservativt Folkeparti

RÆSON: Jordan og Libanon er underudviklede lande. Hvordan skal de kunne løfte den opgave?

Naser Khader: Det er vigtigt, at vi hjælper meget mere, end vi gør i dag i nærområderne. Det er ikke nok at give flygtninge mad og vand. De skal også have noget at beskæftige sig med, så de er i form til, når der bliver fred i hjemlandet. Det vil være godt, hvis lavteknologiske vestlige virksomheder kunne outsource arbejde til flygtningelejrene i nærområderne. Man outsourcer i forvejen til Bangladesh og andre steder, det kunne man gøre til flygtningelejrene.

RÆSON: Selvom landene i nærområder får flere penge, vil de jo stadig være overbelastede. Hvordan løser vi det?

Naser Khader: Det er jo ikke Danmarks ansvar alene. Det er et globalt ansvar. Vi har i høj grad gjort, hvad vi kan være bekendt i Danmark. Jeg tror, vi ligger nummer tre på listen over lande, der har taget flest flygtninge pr. indbygger. Hvorfor skal Danmark, Tyskland og Sverige gå forrest? Hvad med Japan? Så vidt jeg ved, har de kun givet asyl til 15 syrere. Hvorfor er der ingen, der presser Japan? Sydkorea har givet asyl til et par håndfulde. Hvorfor er der ingen nogen, der presser Sydkorea?

 

“Hvorfor skal Danmark, Tyskland og Sverige gå forrest? Hvad med Japan? Så vidt jeg ved, har de kun givet asyl til 15 syrere. Hvorfor er der ingen, der presser Japan? Sydkorea har givet asyl til et par håndfulde. Hvorfor er der ingen, der presser Sydkorea?”
_______

 

RÆSON: Skal den danske regering ikke gå forrest med at lægge pres på Saudi Arabien og Emiraterne?

Naser Khader: De lande, der ikke har taget imod nogen, skal man lægge pres på. Det må man sætte på dagsordenen i FN. Det gjorde man i 70erne og lavede en global fordeling med de vietnamesiske bådflygtninge. Men der var FN også en stærkere organisation, end den er i dag. Men det er der, man skal starte. Lige nu tænker de lande, at vi andre tager os af det. Derfor er vi også nødt til at sige, at det vi tager, det er det, vi kan klare, og så må andre åbne op.

RÆSON: Hvordan skal vi overbevise Saudi Arabien om det?

Naser Khader: Så længe vi åbner og siger, at vi nok skal tage dem alle sammen, så vil saudierne ikke åbne op. En måde kunne være at appellere til Saudi Arabien ved at sige til, at det er jeres brødre og søstre. I taler samme sprog. I er arabere, åbn nu op for jeres brødre og søstre. Der blev lavet en meningsmåling af PEW for nogle år siden, hvor man spurgte mange tusinde arabere, hvor de helst ville hen, hvis de skulle emigrere eller flygte. 33 procent af de adspurgte sagde Dubai.

RÆSON: Men er det ikke urealistisk at appellere til de landes samvittighed?

Der er meget med ansigtstab og ære i de lande. Jeg synes ikke, det gør noget at appellere til deres samvittighed og moral.

RÆSON: Spørgsmålet er, om det virker?

Jeg har ikke svaret på, hvordan vi kan presse dem. Derfor siger jeg, at i første omgang skal vi appellere til deres samvittighed.

RÆSON: Kvoteflygtninge kan være med til at løfte en byrde for lande som fx Libanon, så er det i virkeligheden kontraproduktivt at lave stop for kvoteflygtninge?

Naser Khader: Vores ide hos de Konservative er faktisk at forhøje optaget af kvoteflygtninge på sigt. Vi kan diskutere antallet. Da vi foreslog det første gang, sagde vi 5000 om året. Så var der andre partier, der sagde, at det var for mange. Hvis du henter folk, så skal det være dem, der virkelig har behov. Vi vil få endnu større opbakning til det i befolkningen. Det, der gør folk skeptiske i dag, er at de tror, at dem, der kommer ikke har behov.

RÆSON: Der er bred enighed om at vi skal styrke indsatsen i nærområderne. Men så stopper diskussion ofte der. Løsninger i nærområdet får vi i offentligheden ikke så stort et indblik i. Hvad skyldes det?

Naser Khader: Jeg synes, der bliver gjort en del. De humanitære organisationer, der arbejder i nærområderne knokler. Men det er op ad bakke. Det er ikke særligt sexet at fortælle om. Folk er flygtningemætte.

De humanitære organisationer har oplysningspuljer. Derfor appellerer jeg til, at de bruger midler fra de puljer til at fortælle om deres arbejde. Mellemfolkeligt Samvirke gør det fremragende i Libanon og Syrien. De skal fortælle om deres arbejde i stedet for at lave politiske kampagner om asyl og integration i Danmark. Det er en opgave som Dansk Flygtningehjælp og Dansk Center for Menneskerettigheder er bedre til. Fortæl om det arbejde, I gør for kvinderne i Jordan. Det er først og fremmest de organisationers ansvar at formidle det, de laver. Der vil jeg gerne rose Folkekirkens Nødhjælp. De har ansat to korrespondenter, der rejser rundt i området og fortæller om nødhjælpsarbejdet. De er også aktive på sociale medier. Det er en god måde at gøre det på.

Laura Lindahl, udlændingeordfører, Liberal Alliance

RÆSON: Hvordan skal indsatsen i nærområderne styrkes?

Laura Lindahl: Det skal foregå i samarbejde med FN og de NGOer, som er der i forvejen. Konkret er det jo dem, der skal bidrage til at drive centrene, og så skal det finansieres af os.

RÆSON: Men de folk der arbejder dernede melder jo om, at de mangler penge og midler?

Laura Lindahl: Ja, og det er jo det, vi kan stille til rådighed. Men det kræver et større samarbejde om en løsning på europæisk plan. Vi har i LA regnet på, at vi frigiver 6 milliarder, hvis vi ikke håndterer det i Danmark. De penge vil vi jo bruge i nærområderne allesammen. Derudover vil vi skrue op for antal kvoteflygtninge.

 

“Vi har i LA regnet på, at vi frigiver 6 milliarder, hvis vi ikke håndterer det i Danmark. De penge vil vi jo bruge i nærområderne allesammen. Derudover vil vi skrue op for antal kvoteflygtninge.”
_______

 

RÆSON: Det er så den økonomiske del af det, men i de lande er det ikke kun et spørgsmål om penge, men også om plads, organisation og integration af flygtninge?

Laura Lindahl: Vi forestiller os ikke, at det er lejre som sådan, men at man stiller ressourcer og kræfter til at bygge samfund op. Byer, skoler, infrastruktur. Vi er nødt til at erkende, at der kan være mennesker, som skal være der et helt liv. Selvfølgelig er vi nødt til at bygge samfund op og ikke bare opholdslejre.

RÆSON: Men afsøger I, hvordan man kan bygge samfund op?

Laura Lindahl: Som politiker er jeg ikke specialist i, hvordan man konkret og teknisk bygger et samfund op i et andet land. Det, vi kan pege på er, at der er nogle midler og samarbejdspartnere, og så er det dem, vi skal have til at hjælpe os. Jeg har ikke et bud på, om man bygger veje, før man bygger skoler osv. Men det er der selvfølgelig eksperter og organisationer, der kender til.

RÆSON: I de politiske debatter om emnet, strander vi ofte ved nærområdet. Hvorfor bruger I ikke mere tid på at fortælle mere i dybden om, hvad der skal ske i nærområderne?

Laura Lindahl: Hver gang vi er i en debat om eksempelvis asylstop, bliver vi spurgt, hvad vi så vil gøre, når kvinden, der er flygtet fra Afghanistan står i Danmark, og så kommer debatten til at handle om den situation. Men ingen tvivl om, at vi har en opgave foran os med at få uddybet, hvordan og hvor meget vi kan hjælpe i nærområderne. Konkrete forslag vil nok hjælpe os i den henseende.

ILLUSTRATION: Marcus Knuth (foto: Venstre), Laura Lindahl (foto: Liberal Alliance), Naser Khader (foto: Konservative)