Professor Peter Lauritsen om burkaforbuddet: Intet er for småt for et Christiansborg, der lader de virkelige problemer stå

Professor Peter Lauritsen om burkaforbuddet: Intet er for småt for et Christiansborg, der lader de virkelige problemer stå

11.10.2017


Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og gratis adgang til en række udvalgte arrangementer)
_______

At politikerne nu er klar til et burkaforbud viser kun, hvor meget tåge der er i dansk politik. Intet er for småt for et Christiansborg, der gerne kaster sig over udlændinge og islam, men lader de virkelige problemer stå. Et enkelt muslimsk ”bøh” forvrænger proportionerne og forviser fornuft og saglighed fra politikken og den offentlige debat.

Kommentar af professor Peter Lauritsen

DER ER NÆSTEN ingen kvinder i Danmark, der bærer burka. Og selv hvis man tæller niqabier med, er det tvivlsomt, om man når op over et par hundrede personer. Alligevel var kvindernes beklædning et markant tema under Folketingets åbningsdebat og i det mediecirkus, som naturligt følger med. Som bekendt er åbningsdebatten en af årets vigtigste – det er her, der gøres status, og linjerne for det kommende års politik diskuteres. Det er derfor alt andet end et tegn på en sund politisk kultur, at nogle få burkaer kan løbe med opmærksomheden.

Hvor mange opdagede fx, at der samtidig med politikernes diskussion var tusindvis af unge mennesker samlet for at demonstrere for bedre uddannelser? ”Vi er Danmarks fremtid”, lød deres helt rigtige parole, men kun de færreste lyttede. For et flertal af danske politikere kræver åbenbart ikke mere end en tildækket kvinde i gadebilledet, før opmærksomheden flyttes fra det væsentlige til det perifere.

 

Et flertal af danske politikere kræver åbenbart ikke mere end en tildækket kvinde i gadebilledet, før opmærksomheden flyttes fra det væsentlige til det perifere
_______

 

Burkaforbuddets tilhængere ved godt, at problemets omfang er yderst begrænset. Men sagen er principiel, siger de. Til gengæld er det endnu ikke lykkedes dem at forklare, hvorfor de unges uddannelse og muligheder for at skabe en bedre verden ikke er mindst lige så principiel. Eller hvad med de mange børn, der mærkes for livet af en dårlig opvækst? Eller klimaet som uden overdrivelse truer planeten? Hvordan i alverden kan det være, at et folkevalgt politisk flertal næsten kan selvantænde i engagement under en jagt på burkaer, men til gengæld bliver alt for hurtigt trætte, når det kommer til de reelle udfordringer, vi står overfor? Hvor er evnen til at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt, og hvor er det brændende engagement i andet end udlændinge og islam? Hvis ikke det mobiliserer politisk energi, at unge mennesker demonstrerer for en bedre fremtid, så er vi ved at tabe demokratiet og den offentlige debat på gulvet.

DESVÆRRE ER proportionsforvrængningen kun en del af problemet. Lige så slemt er, at burkaforbuddet søges legitimeret under et dække af en kamp mod social kontrol. Man siger, at man vil kontrollen til livs og give kvinden friheden som gave. Alligevel er det hende, man straffer. Men hvis en kvinde er offer for en middelalderlig, patriarkalsk tankegang, hvordan hjælper det så at give hende en bøde eller sætte hende i fængsel? Ja, hvornår har det nogensinde været en god idé at straffe et offer?

Normalt kender vi kun denne tankegang fra tilbagestående regimer, der fx indespærrer en kvinde, som har været udsat for et seksuelt overgreb, men lader manden gå fri. Den praksis vender vi os i mod, og vi protesterer inderligt. Men når vi vil straffe en kvinde i burka, er mekanismen den samme. Vi tænker lige så totalitært og kvindefjendsk, som de totalitære regimers patriarker. I stedet for at hjælpe kvinderne, fordobler vi deres straf. Det er hykleri af højeste karat.

 

I stedet for at hjælpe kvinderne, fordobler vi deres straf. Det er hykleri af højeste karat
_______

 

I dansk sammenhæng burde et burkaforbud slet ikke give mening. En kvinde kan gå i det tøj, hun ønsker, og hverken Naser Khader, Martin Henriksen eller andre forstenede middelaldermænd har ret til at klæde hende af eller på. Det har kun hun selv. Derfor er løsningen ikke at straffe, men at hjælpe enhver kvinde til et liv, hvor hun som selvfølge bestemmer over sin egen krop, seksualitet og beklædning. Opgaven er at øge friheden, ikke at indskrænke den. I et demokratisk samfund præget af frisind og ligestilling burde det være en indlysende sandhed. Men når det gælder muslimer, er reglerne anderledes. Når en muslim siger ”bøh”, sætter jagten ind.

Peter Lauritsen (f. 1969) er professor i informationsvidenskab ved Aarhus Universitet. ILLUSTRATION: Thulesen Dahl og Løkke i Folketingssalen [foto: Jens Dresling/Polfoto]

_______
Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og gratis adgang til en række udvalgte arrangementer)