03.01.2017

Lederen af det kurdiske statsprojekt i det nordlige Syrien, Salih Muslim, frygter en militær invasion fra Tyrkiet, fortæller han i et interview, hvor han også foreslår, at EU koordinerer flygtningespørgsmålet med de syriske kurdere fremfor med Tyrkiet.

Af Deniz Serinci

De syriske kurdere og deres milits, Folkets Forsvarsenheder (YPG), har kontrol over det meste af den i alt 877 kilometer lange grænse mellem Syrien og Tyrkiet, hvor de har oprettet et de facto selvstyreområde. Selvstyreområdet består af omkring 4 millioner mennesker, hvoraf halvdelen er internt fordrevne flygtninge. Flertallet af befolkningen er kurdere, men der er også minoriteter af arabere, turkmenere, armeniere og tjerkessere. Regeringen i Ankara ser med mistro på YPG, fordi militsen er tilknyttet Kurdistans Arbejderparti (PKK), der i tre årtier har været i krig med Tyrkiet.

Under en offentlig tale i Istanbul, advarede den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan inden årsskiftet YPG og dets politiske gren Demokratisk Enhedsparti (PYD) mod en kurdisk stat i Nordsyrien, også kendt som Rojava. Rojava betyder ”vest” på kurdisk og hentyder til, at de kurdiske områder i Syrien ligger i det, kurdiske nationalister kalder for Vestkurdistan.

”De ønsker at skabe en ny stat i det nordlige Syrien. Det vil vi aldrig tillade,‟ sagde Erdogan.

Men ifølge lederen af PYD og de facto leder af de syriske kurdere, Salih Muslim, er målet ikke en stat, men et demokratisk og føderalt Syrien, hvor de forskellige etniske minoriteter kan få sprogligt, kulturelt og lokalt selvstyre indenfor Syriens grænser.

”Måske vil de også invadere resten af Rojava. Sker det, så har vi ret til at forsvare os selv”
_______

 

Salih Muslim fortæller under et interview med RÆSON, at han frygter en decideret tyrkisk invasion.

”De har allerede besat dele af Rojava,” siger han med henvisning til, at det tyrkiske militær er i den primært arabiskbeboede by al-Bab i Nordsyrien. ”Måske vil de også invadere resten af Rojava. Sker det, så har vi ret til at forsvare os selv,” fastslår Salih Muslim til RÆSON. Han understreger, at de ikke går efter at oprette en selvstændig kurdisk stat, men at sikre ”rettigheder til kurderne indenfor et føderalt og demokratisk Syrien”.

Den tyrkiske hærs tilstedeværelse i Syrien handler dels om at skabe en sikkerhedszone fri for Islamisk Stat og PYD, hvor NATO-landet kan absorbere de ca. tre mio. syriske flygtninge, som tyrkerne har modtaget. Derudover forsøger tyrkerne at fjerne IS fra dets grænse til Syrien, idet den islamistiske organisation siden juli 2015 jævnligt har begået terror mod tyrkiske borgere.

Eksperter finder det sandsynligt, at der indenfor en overskuelig fremtid vil komme til større sammenstød mellem det tyrkiske militær og de syriske kurdere, der siden 2012 har haft selvstyre.

”Tyrkiet vil gå ind og prøve at fordrive YPG fra Nordsyrien,” forudser Huseyin Seyhanlioglu, lektor i statskundskab på Dicle Universitet i Diyarbakir i Tyrkiet.

YPG har fået omfattende luftstøtte af den amerikanskledede anti-IS koalition i kampen mod jihadisterne.

Sardar Sharif, mellemøstekspert ved University of Duhok i Nordirak, vurderer derfor, at ”USA ikke vil tillade Tyrkiet at gå ind i det kurdiske Syrien.”

”Omvendt kan USA heller ikke forhindre Tyrkiet i at gøre det,” erkender han dog.

Frygter kurdisk selvstyre vil inspirere egne kurdere
I november 2016 udstedte Tyrkiet en arrestordre mod Salih Muslim for sammen med PKK at være involveret i et bombeangreb i den tyrkiske hovedstad Ankara, der dræbte 28 mennesker. Den kurdiske leder selv afviser at have noget med angrebet at gøre.

”Jeg fordømte det bombeangreb, så det er en politisk – og ikke juridisk – sag mod mig,” siger han og benægter nogen forbindelse til PKK, der står på EU’s terrorliste.

”Vores parti er uafhængigt af PKK. Tyrkiet kæder os sammen med PKK for at få en undskyldning for at forfølge os. I deres optik er enhver kurder, der kæmper for sine rettigheder, en terrorist.”

”Vores parti er uafhængigt af PKK. Tyrkiet kæder os sammen med PKK for at få en undskyldning for at forfølge os. I deres optik er enhver kurder, der kæmper for sine rettigheder, en terrorist.”
_______

 

Ifølge Huseyin Seyhanlioglu er YPG og PYD reelt bare PKK. Således anerkender både PYD og YPG den fængslede leder af PKK, Abdullah Öcalan som deres leder, ligesom Öcalans portrætter hænger i alle officielle kontorer i Rojava.

”Selvfølgelig er de PKK. PKK står på diverse terrorlister og hvem vil sættes i bås med en terrorstemplet organisation?”, spørger lektoren og tilføjer: ”Tyrkiet vil gribe ind i Nordsyrien på et tidspunkt, for hvilket land vil gide at være nabo til deres største fjende?”

Ifølge Ceng Sagnic, koordinator ved Kurdish Studies på Tel Aviv Universitet i Israel, hænger den tyrkiske modstand mod den kurdiske administration i Syrien også sammen med frygten for, at de anslåede 15 millioner kurdere i Tyrkiet kan blive inspireret af deres fæller sydpå.

”I Ankara er frygten ’Nu hvor kurderne i Syrien har selvstyre – hvad hvis vores egne kurdere også vil have det samme?’”

Salih Muslim: Vesten må presse Tyrkiet
Vesten bør presse regeringen i Ankara og forhindre en tyrkisk intervention i Nordsyrien, mener Salih Muslim. Men ifølge den kurdiske leder ser EU igennem fingre med tyrkernes handlinger, fordi man har brug for tyrkerne til at stoppe flygtningestrømmen fra Syrien.

”Tyrkiet afpresser EU gennem flygtningeaftalen.”

Han foreslår, at europæerne koordinerer flygtningespørgsmålet med dem i stedet.

”Vi er klar til at hjælpe EU, så vi kan holde flygtninge her, i stedet for at de kommer til Europa og drukner undervejs.”

”Vi er klar til at hjælpe EU, så vi kan holde flygtninge her, i stedet for at de kommer til Europa og drukner undervejs.”
_______

 

Ifølge Huseyin Seyhanlioglu og Ceng Sagnic er løsningen på dødvandet mellem tyrkerne og de syriske kurdere dog, at de forbedrer forholdet til hinanden. For som det er nu, har tyrkerne igangsat en økonomisk blokade mod det kurdiske Nordsyrien ved at lukke grænsen, hvilket gør livet besværligt.

”Tyrkiet kan egentligt godt leve med et Kurdistan,” lyder det fra Huseyin Seyhanlioglu, der henviser til, at tyrkernes nærmeste allierede i Mellemøsten i dag er Iraks Kurdistan-region.

70% af den tyrkisk-irakiske handel finder således sted mellem irakisk Kurdistan og Tyrkiet, og de irakiske kurdere eksporterer råolie via en rørledning til en havn i Tyrkiet.

”Men så længe Nordsyrien er allieret med Assad og PKK, så er de per automatik modstandere af Ankara,” siger lektoren.

Salih Muslim benægter at være allieret med Assad: ”Vi er ikke med regimet i Damaskus.”

Hvor andre kurdiske grupper, som Kurdistans Demokratiske Parti-Syrien (KDP-S) er gået med i oprøret mod Assad, har PYD nægtet at kæmpe imod den syriske leder. Hertil siger Salih Muslim:

”Vi er heller ikke med den såkaldte opposition, fordi de har aldrig forsvaret kurdernes rettigheder i et eventuelt nyt Syrien. Derudover ved vi jo ikke, om et nyt Syrien efter Assad vil være meget bedre end det nuværende.”

En britisk regeringsrapport skrev dog i 2015, at PYD og YPG er allieret med Assad. I den kurdiske hovedby Qamishlo, eksempelvis, får PYD’s embedsmænd løn fra Damaskus. Derudover erklærede PYD selvstyre i Nordsyrien, efter at præsident Bashar al-Assad frivilligt trak sig ud af området for i stedet at koncentrere sig om at nedkæmpe oprøret andre steder i landet.

ILLUSTRATION: Salih Muslim, leder af det syrisk-kurdiske statsprojekt. Foto: Wikimedia Commons.

Deniz Serinci (f. 1985) er journalist, forfatter og foredragsholder. Han er desuden redaktør på JIYAN.DK – Danmarks Kurdiske Avis. Han har skrevet bøgerne “Terrorens kalifat – et indblik i Islamisk Stat (IS)“, Frydenlund (2015) og ”Tyrkiets historie 1923-2012”, Frydenlund (2013).