Jens Joel: Regeringens nuværende sorte kurs er ikke bare skadelig for klimaet. Den er utilgiveligt dårligt købmandskab

Jens Joel: Regeringens nuværende sorte kurs er ikke bare skadelig for klimaet. Den er utilgiveligt dårligt købmandskab

24.11.2017


Denne artikel er, som de andre indlæg i RÆSONs Kommentarserie, gratis. Fuld adgang til RÆSONs site kræver abonnement: Et årsabonnement (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) koster blot 250 kr., 200 for pensionister, 200 for studerende

_______

Danmarks grønne styrkeposition er afgørende for både klimaet, dansk erhvervsliv og fremtidens arbejdspladser. Den er skabt af en ambitiøs forskningsindsats, stabile rammevilkår og et stærkt grønt hjemmemarked, der nærer de nye ideer. Efter klimaaftalen i Paris vil verdens lande investere svimlende 90.000 mia. kr. i grønne produkter, og vi har derfor nu en unik chance for at høste frugterne af mange års hårdt arbejde. Desværre har den nuværende regering systematisk undergravet klimaambitionerne og dansk erhvervslivs styrke.

Kommentar af Jens Joel, medlem af Folketinget (S), klima- og energiordfører

VI ER den første generation, der for alvor mærker klimaforandringerne, og den sidste generation, der kan gøre noget ved dem. Undlader vi at handle, er det for sent. Det gør kampen for en bæredygtig grøn omstilling til en bunden politisk opgave i vores generation.

Men kampen for at passe på naturen, sikre den fremtidige generations mulighed for at leve på kloden og beskytte de mennesker, der rammes, når der drives rovdrift på vores fælles ressourcer, er ikke ny. Tværtimod har den været en del af det socialdemokratiske DNA i et århundrede. Fra dengang Stauning som statsminister gjorde naturfredningsloven til sit område, til da Krag udpegede verdens første miljøminister i 1971 og over de enorme grønne fremskridt, der gav international genlyd under Svend Auken i 90’erne. Alle begivenheder, der har dannet grundlag for, at vi indgik verdens mest ambitiøse energiforlig, sidst vi var i regering, at vi har givet en markant plads til bæredygtighed i vores nye principprogram, og at netop en ambitiøs grøn omstilling er blandt de afgørende punkter i visionen Fælles om Danmark, som Mette Frederiksen for nylig skitserede.

Vores opgave er at fastholde og udbygge Danmarks førerposition på det grønne område. En position, der gavner verdens miljø og klima, men også en position, der giver masser af industriarbejdere smør på brødet. For Socialdemokratiet vil bæredygtigheden og ansvaret for fremtidige generationer altid være afgørende. At passe på naturen og den verden, vi skal give videre, har en værdi i sig selv. Men netop nu, hvor hele verden investerer grønt, har vi en helt unik chance for at gøre det, vi er bedst til. Nemlig at kombinere ansvaret for fremtiden med erhvervsudvikling og arbejdspladser til alt fra 3F’ere og metalarbejdere til kontorfolk og ingeniører.

 

Mens verdens ledere kom til Paris med ambitioner om endelig at tage alvorligt fat på klimaproblemerne, kom Danmark som det absolut eneste land med et lavere klimamål end det, vi havde haft med til topmødet
 året før
_______

 

DERFOR er regeringens nuværende sorte kurs ikke bare skadelig for klimaet. Den er utilgiveligt dårligt købmandskab.

Det var en syret oplevelse at møde internationale kollegaer til klimatopmødet i 2016 i Paris. Mens verdens ledere – anført af den amerikanske præsident, Obama, og den kinesiske ditto, Xi Jinping – kom til Paris med ambitioner om endelig at tage alvorligt fat på klimaproblemerne, så kom Danmark som det absolut eneste land til den franske hovedstad med et lavere klimamål end det, vi havde haft med til topmødet i Lima året før. Den borgerlige regering havde simpelthen valgt at skrue ned for klimaambitionen i det halvår, hvor hele verden forsøgte at skrue op. Det var pinligt – og næppe gavnligt for hverken dansk indflydelse eller dansk erhvervsliv. Men måske endnu værre er signalerne fulgt op af handlinger herhjemme, som på mindst tre områder har trukket den grønne omstilling af sporet.

For det første har man gennem regeringsperioden skåret voldsomt ned på den energiteknologiske forskning, som er så afgørende for, at virksomhederne kan skabe fremtidens arbejdspladser og eksport.

Ambitiøs energiforskning er så langt fra kun Socialdemokratiets fortjeneste. Faktisk var den såkaldte ”energi-milliard” et af de største grønne fremskridt i den tidligere blå VK-regering. Desværre er tiderne skiftet. Mens Løkke og Lilleholt til Paris-topmødet solede sig i blitzlys sammen med Obama og Bill Gates og lovede flere penge til energiforskningen, vedtog deres regering samtidig at halvere de såkaldte EUDP-midler på deres første finanslov.

Det er den forkerte vej at gå. For verden har meget forskning til gode, inden vi ved, hvordan vi skal løse klimakrisen. De næste grønne fremskridt handler om at sikre, at vi ikke blot er verdensmestre i at producere vedvarende energi, men at vi også udnytter energien effektivt og kan gemme den til den dag, vinden ikke blæser. Hvis Danmark er først til at knække den kode, er der mange penge at tjene. Derfor foreslår Socialdemokratiet en strategisk national forskningssatsning inden for energilagrings- og energikonverteringsområdet.

 

Når vi indgår det næste energiforlig, vil erhvervslivet og investorerne holde skarpt øje med, om partierne er til at stole på. Og det er vel ærligt talt ikke for meget at forlange af ansvarlige politikere?

_______

 

For det andet har man skabt en massiv usikkerhed for erhvervslivet ved at forsøge at aflyse allerede aftale vindmølleparker. Den slags gør den grønne omstilling dyrere. Men i efteråret 2016 måtte man forstå, at Venstre pludselig mente, at vindmøller var grimme. En opsigtsvækkende karakteristik af en af Danmarks største eksportsuccesser – og værre endnu: Det fik også investorer og energiselskaber til at true med at flytte deres investeringer til andre lande, hvor de kunne regne med, at aftaler, som private virksomheder allerede havde investeret millionbeløb i, ikke bare kunne fjernes med et pennestrøg og to minutters tv-tid i nyhederne. Heldigvis var vi nogen, der stod fast, og med PSO-aftalen lykkedes det Socialdemokratiet at fastholde de kystnære vindmøller. Når vi indgår det næste energiforlig, vil erhvervslivet og investorerne derfor holde skarpt øje med, om partierne er til at stole på. Og det er vel ærligt talt ikke for meget at forlange af ansvarlige politikere?

For det tredje har regeringen og DF netop indgået en ny aftale for vind- og solenergi, der ifølge regeringens egne tal mere end halverer omsætningen af vedvarende energi. Det er naturligvis skidt for klimaet. Det fjerner det meste af industriens hjemmemarked og værre endnu: Vi kunne have fået langt mere sol og vind for færre skattekroner, hvis regeringen havde lyttet til erhvervslivet og benyttet en anden tilskudsmodel. Nu står vi med en aftale, der forsinker omstillingen og gør regningen dyrere. Og så har vi slet ikke talt om, at regeringen forringer testmulighederne, så industrien kan få fordele af at flytte til Tyskland, og samtidig har lavet så dårlige overgangsordninger, at lokale projekter vil strande med store konsekvenser for dem, der allerede har investeret.

SOCIALDEMOKRATIET MENER, at udbud og konkurrence på lige vilkår mellem teknologier er et godt redskab. Her rækker vi gerne en hånd ud til regeringen. Men opfordringen forud for energiforliget er klar: Når Dansk Industri og vindmøllebranchen argumenterer for en støtteordning, der kan give mere grøn energi for pengene og styrke vores internationale konkurrencekraft, så er tiden simpelthen ikke til et ideologisk skoleridt og en smal aftale, der kun gavner klimaet i blå blok.

Danmark er blevet et af verdens førende samfund på det grønne område, fordi politikere, erhvervsliv og lønmodtagere har samarbejdet og lavet aftaler på tværs af holdninger og skiftende regeringsdannelser. Dygtige danske virksomheder og medarbejdere på landets industriarbejdspladser har vist vejen, og det er den førerposition, vi skal fastholde, så vi fortsat kan skabe grøn vækst i blå kedeldragter.

Investeringer og ambitiøse mål for en bæredygtig fremtid handler om den klode, vores børn skal dele, og de arbejdspladser, vi sammen kan skabe. Det er derfor, vi skal være fælles om en grøn fremtid. Der er brug for en kursændring, så den borgerlige regering ikke kun er god for dem, der er på den grønne gren, men også for dem, der er på en grøn arbejdsplads. ■

 

Vi kunne have fået langt mere sol og vind for færre skattekroner, hvis regeringen havde lyttet til erhvervslivet og benyttet en anden tilskudsmodel. Nu står vi med en aftale, der forsinker omstillingen og gør regningen dyrere

_______

 

Jens Joel er medlem af Folketinget (S) og klima- og energiordfører. Fra 2006-11 arbejdede han som rådgiver og sekretariatschef for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet, underviser på Aarhus Universitet og konsulent på Arkitektskolen. Joel har været Socialdemokratiets Europa- og miljøordfører og siden 2014 energi- og klimaordfører.

ILLUSTRATION: Jens Joel [foto: Mathias Christensen/polfoto]


_______

Denne artikel er, som de andre indlæg i RÆSONs Kommentarserie, gratis. Fuld adgang til RÆSONs site kræver abonnement: Et årsabonnement (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) koster blot 250 kr., 200 for pensionister, 200 for studerende