Frank Dahlgaard: Det er en indiskutabel kendsgerning at dansk økonomi aldrig nogensinde har været i så fin form, som den er nu

Frank Dahlgaard: Det er en indiskutabel kendsgerning at dansk økonomi aldrig nogensinde har været i så fin form, som den er nu

31.01.2017


Det største problem i det danske samfund – i hvert fald på Christiansborg – er manglen på problemer.

Kommentar af Frank Dahlgaard

Det er let nok at anvise løsninger på Danmark økonomiske problemer, for der er ikke rigtig nogen.

Er vi et fattigt land? Nej, BNP pr. indbygger (gennemsnitsindkomsten) hører til blandt de højeste i verden, og spredningen omkring dette høje gennemsnit er beskeden. Danmark er ét af de lande i hele verden, hvor der er mindst forskel på rig og fattig. Kriminaliteten er da også lav i forhold til i de fleste andre lande, og er herhjemme endda faldende.

Har vi høj arbejdsløshed? Nej, lav. Godt 4 pct. af arbejdsstyrken er uden arbejde, og det er under det halve af arbejdsløsheden i euro-området. Arbejdsløsheden herhjemme har været faldende de sidste 7 år. Der er faktisk begyndende mangel på arbejdskraft, især i byggeriet.

Har vi manglende økonomisk vækst? Nej, BNP er vokset med over 1 pct. de seneste 3-4 år, og der er udsigt til tiltagende vækst. Vores BNP er klart højere end før finanskrisen. Den offentlige debat de seneste 2-3 år har ganske vist kredset omkring den manglende vækst i Danmark, men det har vist sig, at Danmark Statistik har beregnet både eksporten og BNP-væksten forkert. Den var ikke 0,5 pct. årligt i perioden 2012-2015, men faktisk det dobbelte: 1,1 pct. En pinlig regnefejl, men også en pinlig debat, for arbejdsløsheden har jo været faldende i hele perioden, og det ville ikke være sket ved en meget lav økonomisk vækst. Jeg har hele tiden sagt til mine elever, at væksttallene ikke kan passe, men de økonomiske ”vismænd” samt Finansministeriets og Nationalbankens kloge-Åger – tog bare ukritisk tallene fra Danmarks Statistik for pålydende. Der må være mange røde ører omkring Slotsholmen i København.

Har Danmark underskud i samhandlen med omverdenen? Nej, vi har meget store overskud på betalingsbalancen. Danmark har faktisk haft permanente overskud over for udlandet de sidste 19 år. Sidste år var valutaoverskuddet på 150 mia. kr. svarende til 7,4 pct. af BNP. Det er et overskud, der relativt set er mere end dobbelt så stort som Kinas, der i 2016 havde et overskud på lidt under 3 pct. af BNP.

Har dansk erhvervsliv en dårlig konkurrenceevne? Nej, den er kanonstærk. Vi har jo enorme overskud i samhandelen med udlandet.

Har Danmark en stor gæld til udlandet? Nej, udlandsgælden var fuldt og helt tilbagebetalt allerede for ti år siden. I dag har Danmark netto tilgodehavender i udlandet (altså udlandet skylder os penge) for omkring 1.000 milliarder kr. – eller 50 pct. af BNP. Disse tilgodehavender giver os store løbende renteindtægter fra udlandet.

Har vi problemer med prisstigninger (inflation)? Nej. Vi har faktisk den laveste inflation i 63 år. Priserne stiger i gennemsnit med 0,3 pct. om året: Dét, som 100 kr. kunne købe for 12 måneder siden, skal der nu 100,30 kr. til. Pengene i Danmark bevarer altså deres købekraft. Enhver centralbankschefs hede drøm er blevet virkelighed i Danmark.

 

Politikerne lever jo af problemer, og når der ikke rigtig er nogen alvorlige problemer, så må man jo opfinde dem. ”Ældrebyrden” eksempelvis – eller den manglende økonomiske vækst eller dansk erhvervslivs manglende konkurrenceevne.
_______

 

Er renten i Danmark høj? Nej, den er historisk lav. Staten kan i dag låne penge til tæt på nul pct. Erhvervslivets låneomkostninger er også historisk lave.

Hvordan går det med reallønnen? Den stiger. Lønningerne stiger ikke særlig meget, men da priserne næsten slet ikke stiger, så er al lønstigning real lønstigning. Lønmodtagerne kan købe mere for deres penge. Det går altså rigtig godt.

Er den danske krone svag? Nej, den er bomstærk. Faktisk har Nationalbanken problemer med at holde kronens kurs nede i forhold til euroen. Det er mindre end to år siden pengene væltede ind i Danmark på flugt fra euro-området. Det satte vores krone under pres, altså et opadgående pres. Nationalbanken måtte i løbet af få uger opkøbe euro for flere hundrede milliarder kr. – for at holde eurokursen oppe og kronekursen nede omkring den aftalte centralkurs. Det lykkedes. Vi klarede dét, som den schweiziske nationalbank ikke magtede! Den danske nationalbank vandt valutakampen mod hele verdens finansmarked. Der står med rette dyb respekt omkring Nationalbankdirektør Lars Rohde – og om Danmarks økonomi.

Falder aktiekurserne i Danmark? Nej, de har været stigende i de sidste 7-8 år – og typisk er de danske børsnoterede aktier steget mere, end aktiekurserne er steget i andre lande.

Er det danske bankvæsen i fare for at kollapse? Nej, i modsætning til, hvad der er tilfældet i Grækenland, Italien og Frankrig – og enkelte tyske banker er også i problemer – så består alle de store danske banker EU’s stress-tester.

Det er en indiskutabel kendsgerning at dansk økonomi aldrig nogensinde har været i så fin form, som den er nu.

Men hvad diskuterer vi så?

Det største problem i det danske samfund – i hvert fald på Christiansborg – er manglen på problemer.

Politikerne lever jo af problemer, og når der ikke rigtig er nogen alvorlige problemer, så må man jo opfinde dem. ”Ældrebyrden” eksempelvis – eller den manglende økonomiske vækst eller dansk erhvervslivs manglende konkurrenceevne. Nå, både den manglende vækst og den manglende konkurrenceevne er jo rent pølsesnak. Nul problemer, jævnfør gennemgangen ovenfor. Og den såkaldte ældrebyrde… jo, der er måske et problem, men det er i hvert fald meget lille.

 

Det går godt, og det bliver bedre. Forbruget vokser, bilsalget vokser, investeringerne vokser, eksporten vokser, produktionen (BNP) vokser, beskæftigelsen vokser, og vores tilgodehavender i udlandet vokser også. Tag dog en lang vinterferie derinde på Christiansborg! Det kører bare af sig selv.
_______

 

Venstre-regeringen lancerede sidste år sin såkaldte 2025-plan. Det lykkedes Lars Løkke og Co. at få medierne til at hoppe på påstanden om, at Danmark står over for store problemer, som må løses. Og midlet skulle så være 2025-planen. Så kom regeringsændringen i december, og 2025-planen blev skrottet.

Faldt aktiekurserne eller erhvervslivets eller forbrugernes tro på fremtiden? Nej. Optimismen blomstrer i Danmark. Det går godt, og det bliver bedre. Forbruget vokser, bilsalget vokser, investeringerne vokser, eksporten vokser, produktionen (BNP) vokser, beskæftigelsen vokser, og vores tilgodehavender i udlandet vokser også. Tag dog en lang vinterferie derinde på Christiansborg! Det kører bare af sig selv.

Hæv skatterne eller sænk udgifterne

Det går faktisk så godt, at regering og Folketing måske burde trykke lidt på den finanspolitiske bremse, simpelthen for at undgå tiltagende inflation. Det har Nationalbanken da også anbefalet.

Altså enten hæve skatterne eller sænke de offentlige udgifter. Det oplagte for en blå, borgerlig regering er naturligvis at sænke udgifterne, og det sker bedst ved midlertidigt at stoppe byggeriet af de fem supersygehuse, som er sat i gang. Sagen er den, at byggesektoren er ved at være overophedet. Der er mangel på bygningshåndværkere, og i en sådan situation skal det offentlige ikke forøge dette problem med kæmpemæssige byggeopgaver som f.eks. supersygehusene (eller en ny politiskole i Herning). Et midlertidigt stop for byggeriet af sygehuse vil betyde, at vi undgår flaskehalse på arbejdsmarkedet med dertil hørende lønglidning. Og tak til Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti for at have stoppet pengespildet med byggeri af en ny politiskole, når der nu faktisk står ledige skolebygninger i flere jyske byer, herunder Vejle, som nu er valgt.

Det vil også være en god idé at spare på udgifter til Statens Uddannelsesstørre (SU), som er verdens højeste. Disse udgifter er steget med raketfart de senere år, og når man kan klare sig med mindre i alle andre lande, så kan vi det nok også i Danmark. En tredje besparelsesmulighed er at genindføre forsørgelsespligten for samboende og kærester. Hvorfor i al verden skal staten (altså os andre) forsørge et menneske, som kæresten ikke vil forsørge?

Så skal pensionsalderen naturligvis sættes op. Det bør ske i takt med den stigende levealder, således at den gennemsnitlige tid på pension ikke bliver mere end de nuværende ca. 16 år. I dette forslag ligger meget store besparelser – samt løsningen på den såkaldte ”ældrebyrde”.

 

Der er mange flere oplagte besparelsesmuligheder i den offentlige sektor. Eksempelvis bør man stoppe alt byggeri af nye fængsler. Brug dog de gamle fængsler, som sikkert er usle og utidssvarende. Det kan jo være en del af straffen! Hårdere straffe, som et flertal i Folketinget himler op om, behøver jo ikke at være længere straffe.
_______

 

Den amerikanske præsident Donald Trump har formentlig sparet den danske statskasse for et milliardbeløb, idet han er ved at forhandle prisen på nye kampfly ned. Det amerikanske flyvevåben har nemlig bestilt den samme type fly fra amerikanske flyfabrikker, som vi har, og nu har Trump presset prisen på flyene ned. Tak, Trump!

Der er mange flere oplagte besparelsesmuligheder i den offentlige sektor. Eksempelvis bør man stoppe alt byggeri af nye fængsler. Brug dog de gamle fængsler, som sikkert er usle og utidssvarende. Det kan jo være en del af straffen! Hårdere straffe, som et flertal i Folketinget himler op om, behøver jo ikke at være længere straffe. Hvorfor ikke gøre straffene kortere, men til gengæld mere ubehagelige? Det er billigere for staten og bedre for forbrydernes ofre og pårørende. Billigere og bedre!

Vil man løse trafikproblemerne i København, så skal der en betalings-ring til. Dét har man for længe siden indført i Oslo og Stockholm, og det er en kæmpe succes begge steder. Staten får flere penge i kassen, og København får færre biler og mindre støj og forurening i bymidten.

Og sådan kan man (i hvert fald jeg) blive ved. Der er uendelig mange gode muligheder for at spare penge i den danske offentlige sektor.

Frank Dahlgaard (f. 1946) er lektor i International Økonomi på Niels Brock Handelsgymnasium. Han er cand. polit. og tidligere folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti og Kristeligt Folkeparti. Formand for Liberal Alliance i Gladsaxe i perioden 2011-2016.

ILLUSTRATION: Finansminister Kristian Jensen (foto: Rune Aarestrup Pedersen/polfoto)