Tobias Clausen om Europol: Det er EU-partierne, der har sovet i timen

Tobias Clausen om Europol: Det er EU-partierne, der har sovet i timen

03.10.2016


Det er ikke Nej-partierne som har vist sig uansvarlige i folkeafstemningen om Europol. Det er EU-partierne, som har sovet i timen. Og om det rent faktisk lykkes at få en aftale om Europol, vil selvfølgelig afhænge af, hvor ihærdigt den danske regering presser på.

KOMMENTAR af Tobias Clausen (folketingskandidat for EL)

Debatten om Danmarks tilknytning til Europol er den seneste uge blusset op igen, efter EU-kommissionens næstformand Frans Timmermans udtalte til TV 2, at Danmark ikke skulle forvente en parallelaftale om Europol. Timmermanns udmelding har fået et væld af politikere fra EU-partierne til at anklage de partier, som anbefalede et nej til afskaffelsen af retsforbeholdet for uansvarlighed. Men med undtagelse af kritikken af Dansk Folkepartis kovending er den kritik fuldstændig uberettiget.

Sandheden er nemlig, at det er EU-partierne som har sovet i timen. Danmark står nu syv måneder fra at falde ud af Europol, når samarbejdet i maj 2017 overgår fra at være mellemstatsligt til at være overstatsligt. Så Danmark har meget travlt. Men sådan havde det ikke behøvet ikke at være, hvis EU-partierne havde været deres ansvar bevist.

Partierne har nemlig kendt til problemet med at Danmark ville ryge ud af Europol lige siden 2009, hvor Lissabontraktaten trådte i kraft. Så i syv år har man vist at denne situation ville opstår og i syv år har skiftende regeringer siddet på hænderne. Allerede dengang kritiserede både Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten EU-partierne for at ville overflytte mere magt til det overstatslige EU-niveau, heriblandt på det retslige område. Men EU-partierne ønskede ikke Lissabontraktaten til folkeafstemning og befolkningen blev derfor aldrig spurgt. Da daværende statsminister Lars Løkke Rasmusen (V) i 2009 blev konfronteret med problemet omkring Danmarks forsatte tilslutning til Europol under Lissabontraktaten, så han intet hastværk og udtalte at: ”Det sker jo ikke fra den ene dag til den anden. Det vil vise sig over tid. I mellemtiden må vi gøre det så godt, vi kan”.

Frem for at søge en løsning i god tid valgte man at tage Europol som gidsel. Man ventede til sidste øjeblik med at udskrive en folkeafstemning – i håb om at kunne presse den danske befolkning til at stemme ja til i alt 22 retsakter og opgive deres direkte indflydelse på området i al fremtid. Det var en metode, som nu har sat Danmark i en langt sværere situation, hvor tiden er knap.

 

Frem for at søge en løsning i god tid valgte man at tage Europol som gidsel
_______

 

Det er selvfølgelig forsat muligt at indgå en parallelaftale, hvis den politiske vilje er til stede. Her mangler EU-partierne forsat at give ét eneste argument for, at de øvrige EU-medlemslande ikke skulle have en interesseret i at indgå en sådan aftale med Danmark.

For selvom man ofte – når man hører EU-tilhængerne – kan få den opfattelse, at Europol skulle være skabt for at hjælpe Danmark i kriminalitetsbekæmpelsen, er sandheden, at Europol er skabt fordi samtlige EU-lande har en FÆLLES interesse i at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Ingen af de øvrige EU-lande, især ikke Tyskland og Sverige, har således en interesse i, at Danmark skulle blive sat uden for Europol-samarbejdet.

I Enhedslisten har vi hele tiden ment, at den bedste løsning for Danmark ville være en parallelaftale. Derfor skal vi selvfølgelig forfølge denne løsning, så længe den er en mulighed.

Det er ikke overraskende, at bureaukraterne i EU-Kommissionen ikke ønsker en parallelaftale. Her arbejder man normalt med en ”one-size-fits-all”-model, som ikke levner mange muligheder for at befolkningerne i medlemslandene skulle ønske det anderledes. Men EU-Kommissionen og Frans Timmermans ved selvfølgelig godt, at en afvisning af en parallelaftale ikke er i de øvrige medlemslandes interesse.

Man kan således stille sig spørgsmålet: Hvis udtalelserne fra EU-Kommissionens næstformand står til troende, hvorfor har EU-kommissionen så endnu ikke ulejliget sig med at svare på Danmarks officielle ansøgning? Hvis det er så soleklart, at Danmark ikke kan få en parallelaftale, burde det jo være det nemmest i verden for EU-kommissionen at forfatte et afslag til Danmark? Forklaringen er selvfølgelig, at EU-Kommissionen endnu ikke har udelukket muligheden for en parallelaftale. Om det rent faktisk vil lykkes at få en aftale om Europol, vil selvfølgelig afhænge af, hvor ihærdigt den danske regering presser på. Her er tiden ikke til at få kolde fødder, men derimod til at sætte hårdt mod hårdt i forhandlingerne.

Og hvis det endeligt skulle vise sig helt umuligt at få en parallelaftale om Europol, ja så støtter vi i Enhedslisten selvfølgelig en ny folkeafstemning, hvor vælgerne kan beslutte om Danmark skal tilslutte sig Europol via en begrænset anvendelse af tilvalgsordningen. Derfor er det ukorrekt, når Stine Bosse i et indlæg skriver, at der skulle være forvirring omkring Enhedslistens position. Den forvirring må alene være i hovedet på Stine Bosse. Vores position har hele tiden været klokkeklar. Opnås der ikke en parallelaftale, så stiller vi et forslag i folketingssalen om en ny folkeafstemning, hvor befolkningen får mulighed for at tilvælge fortsat medlemskab af Europol. ■

 

Vores position har hele tiden været klokkeklar
_______

 

Tobias Clausen (f. 1986) er debattør, blogger og folketingskandidat for Enhedslisten. Rettet k.15.58. ILLUSTRATION: Venstre