Stanislav Stanchev: Nej, Morten Messerschmidt – Brexit bliver en katastrofe for Storbritannien

Stanislav Stanchev: Nej, Morten Messerschmidt – Brexit bliver en katastrofe for Storbritannien

20.06.2016


Morten Messerschmidt skriver den 17. juni i RÆSON, at Brexit kan være til gavn for både UK og Danmark. Dette lyserøde billede er langt fra virkeligheden.



KOMMENTAR af Stanislav Stanchev, stud.scient.pol

DER KAN IKKE herske nogen tvivl om, at en afsked mellem Storbritannien og EU vil være en smertefuld proces for begge parter. Messerschmidt argumenterer for, at Brexit vil være et langt mere katastrofalt udfald for EU, end det vil være for Storbritannien. Derfor forventer han, at de øvrige europæiske ledere kryber til David Cameron med et nyt og ”endnu bedre tilbud” end den aftale, der blev forhandlet færdig i februar. Denne forhåbning bygger på en forestilling om, at UK betyder mere for EU, end EU gør for UK. At det forholder sig netop omvendt, er der imidlertid en lang række tegn på.

FOR DET FØRSTE udgør britisk eksport til resten af EU 13 pct. af landets BNP, mens det øvrige EU’s eksport til UK blot udgør 3 pct. af de 27 landes samlede velstand . Alt i alt går knap halvdelen af briternes produktion af varer og tjenester til kontinentet. Forlader Storbritannien EU’s indre marked, som ’Leave’-siden ønsker, venter der store omkostninger for britiske virksomheder, arbejdstagere og forbrugere. Det vil selvsagt også skade resten af EU, men i relativ forstand vil smerten være væsentligt mindre.

 

Der er ikke noget, der tyder på, at de øvrige europæiske ledere står på spring med et nyt og ”endnu bedre” tilbud til briterne, hvis de stemmer ’Leave’. Tværtimod
_______

 
FOR DET ANDET hviler løftet om øget britisk eksport uden for Europa på et meget tyndt grundlag. Briternes gamle kolonier som USA, Canada og Australien får ikke dollartegn i øjnene ved tanken om den forhenværende imperiale overmagts løsrivelse fra EU. I bedste fald er de ligeglade, idet de for længst har vendt blikket mod mere nære og dynamiske vækstmarkeder i Asien. De øvrige EU-lande vil fortsætte – med ikke færre end 53 eksisterende frihandelsaftaler med lande over hele verden. Melder briterne sig ud, skal de genforhandle dem alle. Med en økonomisk tyngde, der er over seks gange større, vil EU selvfølgelig også fremover have en stærkere forhandlingsposition over for tredjelande som Kina og USA, end Storbritannien egenhændigt kan håbe på at opnå.

FOR DET TREDJE er der ikke noget, der tyder på, at de øvrige europæiske ledere står på spring med et nyt og ”endnu bedre” tilbud til briterne, hvis de stemmer ’Leave’. Tværtimod. Stats- og regeringschefer fra Tyskland, Frankrig, Italien og Holland er i gang med at forberede en ”plan B” i tilfælde af Brexit . De ønsker blandt andet at styrke EU-samarbejdet på områder som sikkerhed, terrorbekæmpelse og EU’s ydre grænser. Snarere end at trygle briterne om at blive og dermed danne præcedens for en kaskade af nye særordninger, vil de europæiske ledere statuere et eksempel for, hvor langt et Europa a la carte kan trækkes.

MESSERSCHMIDT taler varmt for den handelsunion, et ”frigjort” Storbritannien kan stå i spidsen for. Denne frihandelszone ville efter sigende lokke både Norge, Schweiz og Island – ja måske også Danmark – til. Men hvordan skal denne zone kunne matche EU’s frie bevægelighed for varer, tjenester, arbejdskraft og kapital? Hvordan skal den realiseres i praksis uden gensidigt bindende regler, fælles institutioner og mekanismer for håndhævelse? Disse konkrete og ubekvemme detaljer udebliver – som altid – fra visionen om et alternativ til EU.

Der kan tværtimod ikke herske den store tvivl om, at det i tilfælde af Brexit vil være i dansk interesse at fastholde og udbygge EU’s indre marked, som i dag modtager 2/3 af vores samlede eksport, og som 500.000 danske jobs er direkte afhængige af . Tyskland, Sverige og resten af EU betyder langt mere for Danmark i både økonomisk og politisk forstand, end UK gør.

 

De konkrete og ubekvemme detaljer udebliver – som altid – fra visionen om et alternativ til EU
_______

 

ENDELIG er der de direkte konsekvenser af et eventuelt Brexit, som Messerschmidt heller ikke nævner. Det kan ikke anfægtes, at det vil skabe både økonomiske, juridiske og politiske hovedpiner i resten af EU. Men konsekvenserne for Storbritannien vil være langt værre. Økonomisk vil UK’s vækst falde på kort sigt. Fremtiden er sværere at spå om, men både det britiske finansministerium , IMF og en række af Nobelprisvindende økonomer advarer om permanent forværret britisk vækst og konkurrenceevne som konsekvens af Brexit.

I juridisk forstand vil en udmeldelse af EU øjeblikkeligt kaste UK ud i en forfatningsmæssig krise . Europæisk lovgivning og domstolspraksis er en inkarneret del af det britiske lovkompleks. Derudover indgår tilhørsforholdet til EU som en integreret del af de love, der stadfæster selvstyret i hhv. Skotland, Wales og Nordirland. Londons ophævelse af europæisk lovgivning vil derfor i praksis være betinget af accept i Edinburgh, Cardiff og Belfast, hvor EU-begejstringen er markant større end i England. Brexit kan derfor let føre til nye krav om uafhængighed fra Storbritanniens konstituerende nationer, hvilket i yderste konsekvens kan føre til det Forenede Kongeriges opløsning. Det er næppe en skæbne, der vækker misundelse hos de øvrige EU-lande.

STEMMER BRITERNE sig ud af EU på torsdag, skal man derfor ikke lade sig narre af løftet om en lys og smertefri fremtid for Storbritannien. Det er et fatamorgana. Man bør heller ikke tro, at London får en fordelagtig løsning serveret med bånd og sløjfe af det øvrige EU. Der findes ikke nemme løsninger. Den svære løsning er til gengæld den, som er i både Storbritanniens og Europas interesse: UK skal blive i klubben og kæmpe konstruktivt for de værdier og visioner, der er til gavn for landet og dets befolkning. Det vil utvivlsomt også gavne Danmark, hvis vi sammen med briterne kan kæmpe for et mere smidigt, konkurrencedygtigt og sikkert Europa. Det vil kræve hårdt slid, svære forhandlinger og ufuldkomne kompromisser. Men det er – i virkelighedens verden – disse elementer, der udgør grundpillerne i et moderne demokrati. Ønsketænkning, hurtige genveje og magiske løsninger hører eventyrene til. ■

Stanislav Stanchev (f.1991) studerer statskundskab ved Københavns Universitet og er i gang med sit speciale om internationale økonomiske sanktioner. Uden for studiet arbejder han som studentermedhjælper i Dansk Industri. Stanislav har tidligere været formand for Europæisk Ungdom Danmark, og er meget engageret i den danske europapolitiske debat – ikke mindst på blogsiden Kandestøberiet.dk. ILLUSTRATION: Officielle pressefotos