Sirwan Barzani: Mosul-offensiven skal sikre de kurdiske grænser

Sirwan Barzani: Mosul-offensiven skal sikre de kurdiske grænser

27.10.2016


RÆSON har interviewet general i den kurdiske hær, Sirwan Barzani, om Mosul-offensiven, og hvad den kommer til at betyde for det kurdiske selvstyreområde i Irak.



Af Sultan Coban, Erbil/Nordirak-Kurdistan

Han er general for Peshmerga-bataljonen ’De Sorte Tigre’, nevø til den kurdiske præsident, Massoud Barzani, multimillionær og forretningsmand. Og nu er Sirwan Barzani ved fronten for at bekæmpe Islamisk Stat i Mosul. Hadet af mange pga. korruption, men elsket af flere i Kurdistan.

Ræson har interviewet ham om fremtiden for Mosul og risikoen for sekterisk opblusning efter IS.

RÆSON: Peshmerga har nået de mål, der var sat for dem, dvs. at det fra nu af er den irakiske hær, der skal fortsætte ind mod Mosul. Går det som planlagt?

Aftalen er at vi – peshmergaen – ikke rykker længere frem til Mosul, men at vi omringer Mosul, således at der er bestemte positioner, der tilhører peshmergaen, og andre den irakiske hær. Men der er ingen begrænsninger. Altså, det er ikke, fordi vi som shiamilitserne ikke MÅ rykke ind i Mosul. Vi har bare aftalt, at vi holder os til det kurdisk territorium. Det er Peshmerga selv, der ikke vil rykke længere frem.

RÆSON: Hvordan positionerer Peshmerga sig selv ift. Iraks fremtid?

Vi er en legal hær og ifølge den irakiske forfatning en del af de irakiske sikkerhedsstyrker. Vi vil fortsæt holde vores positioner ved fronten og forsvare de kurdiske grænser. Ifølge konstitutionen skal den irakiske centralregering finansiere 20% af peshmergaens våben og ammunition, men vi har fået nul og niks i mere end ti år. Vi finansierer vores hær med resten af KRG’s (den kurdiske regionale regering i Irak, red.) budget, som også er blevet sanktioneret i de sidste 2,5 år fra den irakiske centralregering. Så på den måde får vi ikke noget hjælp fra Irak, og vi må tænke alternativer efter Mosul, hvis det ikke forbedres.

RÆSON: Er det en udfordring for Peshmerga at samarbejde men den irakiske hær, som i årtier har bekæmpet jer?

Min egen Barzani-familie har kæmpet i over 100 år for at beskytte det kurdiske folk. Vi har mistet omkring 8000 medlemmer af Barzani-familien, siden vi begyndte at forsvare kurdisk jord. Selv den dag i dag, i Mosul-offensiven, vil vi ikke spilde vores blod for landsbyer eller byer, hvor vi ikke er sikre på, om de lokale ønsker os der.

 

I Mosul-offensiven vil vi ikke spilde vores blod for landsbyer eller byer, hvor vi ikke er sikre på, om de lokale ønsker os der
_______

 

Førhen kæmpede vi mod Saddam-regimet, men i dag står vi over for verdens farligste terrororganisation IS, som vi deler en over 1000 kilometer lang grænse med. Ikke nok med at de er brutale, de er også verdens stærkeste terrorgruppe. Deres våben kan slet ikke sammenlignes med vores, selv med den støtte vi får af koalitionen. De har meget mere og bedre udstyr, end peshmergaen har. Vi er begyndt at lære IS’ taktikker og bliver derfor bedre til at bekæmpe dem, men vi har lidt store tab i denne krig. Siden IS tog Mosul, har peshmerga mistet mere end 1600 soldater.

RÆSON: Man frygter, at Mosuls befrielse vil gøre situationen endnu værre pga. sekteriske problemer, er du enig i den frygt?

Jeg er helt enig. IS er jo ikke som sådan problemet. Det er det, der har skabt IS, der er problemet. Problemet er striden mellem shia og sunni, og landene, der blander sig i det. Det er ingen aftale eller enighed, om hvordan Mosul skal varetages efter IS. Den irakiske regering siger: ”Vi skal først lige bekæmpe IS”. Men hvem skal lede byen og regionen på vilkår, der tilfredsstiller alle borgere? Der vil bare opstå et ny IS.

Min holdning er, at hvis man ønsker fred og demokrati i Irak, skal man opdele landet i to eller tre dele. Det er ikke vores opgave at tilfredsstille vores nabolande. Sådan som Irak hænger sammen nu, bliver der aldrig fred. For Kurdistans vedkommende er der ingen sekteriske problemer, lige nu søger både sunni-arabere og en stribe af ikke-muslimske minoriteter hertil som flygtninge, fordi de ved, at vi beskytter dem.

 

IS er jo ikke som sådan problemet. Det er det, der har skabt IS, der er problemet. Problemet er striden mellem shia og sunni, og landene, der blander sig i det.
_______

 


RÆSON: Flere irakiske generaler har givet grønt lys til, at kurderne kan beholde noget af det territorium, I har befriet fra IS. Hvad går det ud på?

Vi venter ikke på, at nogen giver os grønt lys. Vi er ikke underlagt nogens kommando eller kontrol. Siden 80’erne og stadig i dag har vi mistet over 200.000 kurdere. Ingen kan fortælle os, at bestemte kurdiske områder ikke tilhører os. Denne gang kommer vi også til at gøre krav på det. Vi har ventet på en folkeafstemning i 10 år, men Bagdad er blevet ved med at udskyde det. Så grøn, rød, gul, lilla, ingen skal give os noget lys, vi er ligeglade med lys, det tog er kørt.

Grænser og grænsedragninger er ikke gudsskabt. Der har siddet et par generaler og tegnet streger på et kort. For Mosuls vedkommende er det også sådan. Der er flere kurdiske landsbyer, som eksempelvis er delt i to. Folket bør selv bestemme, hvem de skal høre under, via folkeafstemninger. Hvem siger, at der ikke er arabere, der vil være tilknyttet Kurdistan? De skal selv have lov til at vælge.

RÆSON: Lige nu huser I allerede mange både syriske og internt fordrevne flygtninge, er det en demografisk udvikling, som skræmmer kurderne?

Terror er ikke en del af vores mentalitet eller kultur. Så længe folk opfører sig ordentligt i vores land, har vi ikke et problem med dem. I den kurdiske by Duhok bor der lige nu flere flygtninge, end der bor lokale kurdere. Men vi er naturligvis opmærksomme på de sikkerhedsmæssige forhold. Tag for eksempel IS-angrebet på Kirkuk. Vi løber en stor risiko, når vi tager flygtninge fra IS-kontrollerede områder, fordi IS infilterer flygtningestrømmen. Derfor foretager vi screenings af især de mandlige flygtninge, idet der er høj risiko for at IS-medlemmer infiltrerer sig.

RÆSON: Flere menneskerettigheds- og nødhjælpsorganisationer har udtrykt bekymring omkring jeres screening af flygtninge, at mange uskyldige civile bliver stemplet som IS-medlemmer, fordi de af frygt har svoret tillid til dem under deres ledelse?

Altså, de skal jo have noget at lave, de har heller aldrig noget godt at sige. Det officielle tal på flygtninge i Kurdistan er 1,8 millioner. Vi er klar til at tage imod 300.000 mere i den kommende tid. Vi er nødt til at beskytte både dem og vores egne borgere, og på en måde beskytter vi også Europa, for dér skal mange af dem måske videre. Vi har vores egen efterretning, og vi vurderer blandt andet risici ud fra lækkede IS-dokumenter. Vi overlader det ikke til tilfældigheder. Men selvfølgelig anholder vi ikke folk, der har hjulpet IS ved tvang.

RÆSON: I er også blevet beskyldt for ikke at tillade arabere at flytte tilbage til deres befriede landsbyer?

Det er ikke sandt, det fortalte jeg også den organisation, der påstod ovenstående. Vi taler om en landsby, som er frontlinje. Det er helt ligegyldigt, om det er arabere eller kurdere. Jeg vil ikke tillade dem at flytte til frontlinjen, det er for at beskytte dem. Hvis der er en arabisk landsby, er der også ti kurdiske landsbyer, der ikke må vende tilbage på nuværende tidspunkt. De her organisationer sidder i Geneve og aner ikke, hvordan realiteterne i regionen er.

RÆSON: Kan den kurdiske regering sikre tryghed til de minoriteter, der flygter hertil?

Ja, det gør vi allerede. Kurdistan er for alle. Men hvad angår minoriteter, der falder udenfor Kurdistans grænser, dem kan vi ikke beskytte. De må stemme, om de hellere vil være under kurdisk eller irakisk kontrol. Vi træner for eksempel kristne civile militser, så de er klar til selvforsvar, hvis de bliver angrebet.

RÆSON: Der er en stor mistillid til Peshmerga blandt den kurdiske Ezidibefolkning på Sinjarbjerget, der blev udsat for en brutal massakre af IS i 2014. Deres eget udsagn er, at Peshmerga stak af og ikke var i stand til at beskytte dem.

For det første tilhører det territorium den irakiske hær, det er en del af Mosul. Vi havde nogle tropper der, men de var uforberedte. IS var kun 25 km fra Erbil, og mine styrker var de første til at stoppe dem lige herude. Hovedstaden Erbil er naturligvis vigtigere end Singal. Irakerne skulle have beskyttet Singal. Peshmerga var ikke forberedt på sådan et angreb, de var hverken udrustede eller trænede til det. Vi må også indrømme vores fejl. IS’ psykiske skræmmekampagne påvirkede også Peshmerga dengang. Selv den irakiske hær, der havde fået 10 års træning af amerikanerne, stak halen mellem benene og flygtede.

RÆSON: Hvad er din holdning til, at Tyrkiet er så ivrig for at tage del i offensiven?

USA er her jo allerede og har trænet både vores tropper og sunniklan-militser. Jeg ser ingen grund til, at de ikke skal tage del. Så længe de vil bekæmpe terrorisme og IS. Vi forstår ikke helt trafikken mellem Ankara, Bagdad og USA.

RÆSON: Det bekymrer jer ikke, at Erdogan taler om Mosul som en del af Tyrkiet, ved at referere til gamle osmanniske grænser?

For mig er det, der betyder noget, folkets vilje. Hvis de er tilfredse med Tyrkiet og en tyrkisk sikkerhedszone, fint. Hvis det kan sikre stabilitet for regionen, skal deres indblanding være velkommen. Så længe det ikke berører vores territorium og system.

RÆSON: Lederen af den sunni-milits, som Tyrkiet har allieret sig med her, Atheel Nujaifi, har i sin tid som Mosul-guvernør givet udtryk for, at kurdere ikke skal udvide deres territorium nordøst for Mosul, men nu er I allierede med dem?

Nujaifi og hans militser er slet ikke stærke nok.

RÆSON: Heller ikke med Tyrkiet i ryggen?

Hvis Tyrkiet og Nujaifis militser har i sinde at besætte land i Irak eller Kurdistan, så bliver det et internationalt problem. De landsbyer, vi har befriet siden offensiven startede, forbliver vores. Ingen får lov til at tage det fra os!

 

De landsbyer, vi har befriet siden offensiven startede, forbliver vores. Ingen får lov til at tage det fra os!
_______

 

RÆSON: Efter angrebet i Kirkuk florerede der billeder af IS-lig, som Peshmerga udstillede på måder, der ikke respekterer internationale menneskerettigheder, er det noget I tager seriøst?

Ja, det var grimme billeder og er ikke godt for vores ry, så selvfølgelig tager vi det seriøst. Men de, der udstillede de lig, var hovedsageligt bevæbnede civile. De civile hader IS og betragter dem ikke som mennesker. Ja, de er ikke engang dyr, dyr er ikke som dem. ■

ILLUSTRATION: Sirwan Barzani, ved en Peshmerga-base. Foto: Sultan Coban