Jan Maintz: Danmark får det mest markedsgjorte gymnasium nogensinde – farvel til almendannelsen

Jan Maintz: Danmark får det mest markedsgjorte gymnasium nogensinde – farvel til almendannelsen

22.04.2016


Nu er forhandlingerne om gymnasiereformen i fuld gang, men indtil videre må man desværre konstatere, at mediernes og oppositionens fokus har været på karakterkravet på 4.

Men det fokus er potentielt en katastrofe, for kravet er ikke det afgørende ved regeringens udspil og vision for Danmarks gymnasier. Det mest afgørende er, at regeringen lægger op til den mest markeds- og erhvervslivs-fokuserede gymnasiereform nogensinde. Reformen vil simpelthen undergrave almendannelsen i det almene gymnasium i et helt uhørt omfang.

KOMMENTAR af Jan Maintz

Det står stadig i gymnasiets formålsparagraf, at ”Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed”, udvikle elevernes ”kritiske sans” og give dem ”forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund”. En kerne i gymnasiet er stadig almendannelsen og idealet om den reflekterede og demokrati- og livsduelige borger. Det er dét ideal, Venstre nu vil forandre til ukendelighed – reformudspillet er gennemsyret af kompetence-, erhvervs- og nyttetænkning: Litteraturlæsningen og kulturforståelsen i tysk, spansk, engelsk, fransk mv. skal fylde mindre – sprogfagene skal gøres til redskabsfag; mindre Goethe, mere merkantil omgang med tyskerne. Naturvidenskaberne skal fylde mere. Matematik skal gøres ”virkelighedsnært”. Historie, religion og oldtidskundskab skal uddø som fag og samles i et nyt fag. Det er altså ikke fagenes genuine viden om områder af verden, der er det vigtige, men de generelle analytiske osv. ”kompetencer”, de giver. Og der er flere eksempler.

 

En kerne i gymnasiet er stadig almendannelsen og idealet om den reflekterede og demokrati- og livsduelige borger. Det er dét ideal, Venstre nu vil forandre til ukendelighed …
____________________

 

Mest prægnant er dog udspillets ønske om at ville ”styrke almendannelsen”. Det lyder jo godt, men hvordan vil Venstre gøre det? Ved at styrke fire typer af ”kompetencer”: ”digitale kompetencer”, ”karrierekompetencer”, ”innovative kompetencer” og ”globale kompetencer”. Der er enkelte indslag af noget godt i dette, fx et ønske om ”etisk” refleksion hos eleverne over teknologiens muligheder og globale problemer. Men det er paradoksalt og forkert så bastant at forstå almendannelse som ”kompetencer”. Almendannelse handler traditionelt og kort sagt om individets udvikling af en selvstændig og reflekteret personlighed og af evne til medborgerskab gennem nuancering og udvidelse af individets erfaringsverden. Almendannelse handler ikke om at lave ”it-produktioner” eller finde ”karriereønsker”, som der står i udspillet. Det kan være fint også at gøre dét, men regeringen skal ikke kalde det almendannelse og dermed skubbe den egentlige almendannelse ud på historiens mødding.

Endelig indebærer udspillet, at gymnasiet skal overskylles af hele det målstyrings- og mistillidsregime, som også folkeskolen lider under: mere måling, ”statsligt tilsyn”, ”læringskonsulenter” og databaseret ”kvalitetsudvikling” – det er hele forestillingen om, at man kan og bør måle på alt det vigtigste i undervisningen, der nu skal regere gymnasierne. Og målene skal indarbejdes i alle fags læreplaner – der er tale om en forandring af fagenes mål og formål, vi slet ikke har erkendt konsekvenserne af.

 

Endelig indebærer udspillet, at gymnasiet skal overskylles af hele det målstyrings- og mistillidsregime, som også folkeskolen lider under …
____________________

 

Der er bestemt også gode ting i udspillet. Men hvorfor denne radikale markedsgørelse af det almene gymnasium? Alene det, at studenterne jo fx ikke skal ud og udvikle it-produktioner efter gymnasiet eller sælge noget på et marked, men læse videre på de højeste niveauer og være sygeplejerskere, skolelærere, økonomer, jurister osv., burde i sig selv være et argument for, at markedsgørelsen af det almene gymnasium er en misforståelse.

Men der er også et andet argument for det ærgerlige ved, at mange af vore politikere ikke forstår vigtigheden af almendannelsen. Lad os nu være ærlige, skære ind til benet og lægge al misforstået smagsdommerforskrækkelse til side: Den lyttende og nuanceret tænkende borger og beslutningstager er generelt bedre til at omgås andre mennesker og træffer generelt bedre beslutninger – privat og politisk – end den mindre lyttende og mindre nuanceret tænkende. Obama gebærder sig mere hensigtsmæssigt end Trump. For eksempel.

 

Den lyttende og nuanceret tænkende borger og beslutningstager er generelt bedre til at omgås andre mennesker og træffer generelt bedre beslutninger – privat og politisk – end den mindre lyttende og mindre nuanceret tænkende.
____________________

 

De partier, som nu vedtager en gymnasiereform, bør være bevidste om, at den her markante markedsgørelse er et fald mod mere åndeligt armod, et dårligere stillet videnssamfund, en mindre (selv)kritisk kultur og i sidste ende et dårligere tænkende demokrati.

Jan Maintz (f. 1979) er cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur og Filosofi fra Aarhus Universitet i 2007. Ekstra sidefag i samfundsfag. Han har skrevet artikler og anmeldt filosofi og andre fagbøger i forskellige tidsskrifter. Maintz underviser på Virum Gymnasium og er freelancer for Dagbladet Information.

ILLUSTRATION: Statsminister Lars Løkke Rasmussen og minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby præsenterer regeringens udspil til gymnasiereform i Statsministeriet, 6. april 2016. [foto: Mads Nissen/Polfoto]