Derfor er handelsaftalernes moder, TTIP, dybt udemokratisk

Derfor er handelsaftalernes moder, TTIP, dybt udemokratisk

25.08.2016


TTIP-aftalen mellem EU og USA er på vej, og udover, at parterne har forsøgt at holde forhandlingerne under bordet, er det blevet tydeligt, at aftalen ikke er i befolkningernes interesse, skriver Rina Ronja Kari.



KOMMENTAR af Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

TTIP-handelsaftalen mellem EU og USA er ikke bare en aftale om varer og frihandel. TTIP griber dybt ind i de væsentligste forhold i vores samfund: demokrati, velfærd, miljø, landbrug, forbrugerbeskyttelse og arbejdsrettigheder.

Alligevel bliver TTIP forhandlet i dybeste hemmelighed, og handelsaftalen har ikke fyldt meget i den offentlige debat i Danmark.

Det skal der laves om på. I dag afholder Folkebevægelsen mod EU derfor en udsolgt konference på Christiansborg sammen med en stribe lokale 3F-afdelinger og Afrika Kontakt. Adskillige andre organisationer deltager desuden.

Men hvorfor får vi så stor opbakning til en konference en torsdag aften i august? Det gør vi, fordi flere og flere er begyndt at opdage, hvad konsekvenserne vil blive af TTIP og de andre handelsaftaler som f.eks. CETA, handelsaftalen mellem EU og Canada. Folk er bekymrede. Og med rette. For TTIP vil ændre vores samfund, som vi kender det.

TTIP-forhandlingerne foregår bag lukkede døre. Men takket været lækkede dokumenter har vi nu en klar idé om, hvad EU og USA i hemmelighed planlægger. Lukketheden udgør naturligvis et enormt demokratisk problem, da det afskærer en fornuftig og informeret debat om aftalen. EU’s og USA’s hensigt var, at offentligheden først skulle kende indholdet, når aftalen var færdig og klar til at blive vedtaget. Sådan er det heldigvis ikke gået.

Ændringer i lovgivning
Et væsentligt element i aftalen drejer sig om, hvordan aftalelandene laver ny lovgivning. Der er lagt op til, at EU eller USA i høj grad skal involveres og høres, inden modparten laver ny lovgivning, der kan påvirke handlen.

Dette drejer sig f.eks. om lovgivning om farlige kemikalier i forbrugervarer, beskyttelse af miljøet og andre centrale temaer.

I foråret afslørede et læk, at USA arbejder målrettet på at få EU til at tillade langt flere kemikalier end i dag. EU har et såkaldt forsigtighedsprincip, som betyder, at man forbyder kemikalier ved en begrundet mistanke om sundhedsskadelige effekter. Dette princip ønsker USA at erstatte med deres eget system, hvor man først forbyder kemikalier, når skadeligheden er endegyldigt bevist. Denne ændring vil medføre, at forbrugerne udsættes for sundhedsskadelige stoffer i meget længere tid end nødvendigt. Alt sammen for at store virksomheder kan tjene endnu flere penge.

 

USA arbejder målrettet på at få EU til at tillade langt flere kemikalier end i dag
_______

 

Desuden vil man indføre et system, hvor ikke kun aftalelandene, men også tunge lobbyvirksomheder kan få direkte adgang til at påvirke forslag til ny lovgivning. Man tilstræber at sætte forbrugerne uden for indflydelse, imens kemikalieindustrien og andre kan få indflydelse på love, der skulle beskytte forbrugerne.


Udover, at der spilles hasard med miljøet og borgernes sundhed, så udgør dette forslag også et alvorligt demokratisk problem. I et demokratisk samfund burde det være borgerne, der har indflydelse på lovgivningen, og ikke blot en lille privilegeret gruppe.

Virksomhedernes vinder over befolkningerne
TTIP-aftalen omhandler, hvordan lovgivning kan blive påvirket og stoppet, hvis den hindrer økonomiske interesser. Men TTIP indeholder også afsnit, som kan sikre multinationale selskaber mod ny ’generende’ lovgivning, som miljølove eller arbejdsrettigheder.

I TTIP indskrives en såkaldt investorbeskyttelse, som vi desværre kender fra andre handelsaftaler allerede. Princippet er, at hvis man investerer penge i et andet land, så skal man kunne være sikker på, at landet ikke dagen efter vedtager en meget urimelig lovgivning. Det klares normalt ved landets egne domstole, men dette koncept har især været brugt ved aftaler med lande, som ikke nødvendigvis har velfungerende eller retfærdige retssystemer. Det er i hvert fald argumentet.

Hvis en virksomhed mener, at et land ødelægger deres fremtidige indtjening, skal de have ret til at anlægge sag ved et særligt voldgiftstribunal. Det er altså virksomheden, der anlægger sag imod et lands demokratisk valgte parlament.

 

TTIP indeholder også afsnit, som kan sikre multinationale selskaber mod ny “generende” lovgivning, som miljølove eller arbejdsrettigheder
_______

 

Og hvilken slags lovgivning kan vi så forestille os, det drejer sig om? Jo, her kommer historien os til hjælp, for der er et utal af eksempler allerede. Der er tobaksvirksomheder, der anlægger sager mod lande, som forsøger at begrænse rygning. Der er også sagen om Egypten, som fik problemer, fordi man hævede mindstelønnen. Læs flere eksempler hos Afrika Kontakt

EU-kommissionen påstår, at de har lyttet til borgerne og derfor har foreslået forandringer i systemet. Og jo, de har fjernet nogle af de allermest horrible dele af systemet, hvor der f.eks. tidligere slet ikke var mulighed for at anke en afgørelse. Men virksomhedernes fortjeneste bliver fortsat prioriteret højere end det grundlæggende demokratiske princip, at vores folkevalgte politikere bør kunne beskytte både miljøet, arbejdstagerne og forbrugerne uden at frygte dyre sagsanlæg fra virksomheder.

Vedtagelsen
Forhandlingerne om TTIP er langt fra afsluttede endnu. Vi forventer (uden at vide det med sikkerhed), at TTIP skal godkendes både i EU-parlamentet og i de nationale parlamenter. Men det er uvist, om hele aftalen skal gennem de nationale parlamenter. Og der er ingen officiel tidsplan.

Vi ved dog, at EU-parlamentet skal godkende aftalen. Vi ved også, at vi i EU-Parlamentet ikke får lov til at ændre så meget som et komma. Vi kan tage hele pakken eller afvise den.

 

Overalt i EU vokser den folkelige modstand, protesterne breder sig fra land til land
_______

 

EU-parlamentet har desværre hidtil haft en meget positiv indstilling til aftalen, og det har været stort set umuligt at få væsentlige begrænsninger eller krav vedtaget. Sidste sommer vedtog parlamentet en udtalelse om de foreløbige forhandlingsresultater og her var vi et stort mindretal, der kæmpede for at få medtaget klare krav om beskyttelse af forbrugere og arbejdstagere, men desværre uden held. Flertallet ville heller ikke være med til at afvise investorbeskyttelsen.

Men overalt i EU vokser den folkelige modstand, protesterne breder sig fra land til land. Og der findes som bekendt ikke noget mere skræmmende for politikere, end når borgerne vender sig imod dem. Derfor er der håb for, at vi kan stoppe denne tåbelige aftale. Ikke med midterpartiernes gode vilje, men som et krav fra borgerne! ■

ILLUSTRATION: Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU. Foto: Katinka Hustad/Polfoto