27.07.2015

RÆSON I UNDERVISNINGEN. Denne artikel indgår i hæftet “Flygtningene og Europa”, som RÆSON udgiver i oktober: Hæftet er en del af RÆSONs nye undervisningssystem, som er målrettet samfundsfag bl.a. på ungdomsuddannelserne. Læs mere her

Kommentar af Stine Bosse

Præcis hvilke medier har du tænkt sig at anvende i din “velmenende” kommunikation med flygtninge fra f.eks. Syrien, Ukraine, Congo eller Nigeria? Har du talt med nogle af de hårdtarbejdende EU- eller FN-folk, der gennem stadig indsats lokalt ved præcist, hvad der foregår? Og mon du vil ulejlige dig med at besøge nogle af de mennesker, dette handler om?

Der er lige et spørgsmål mere: Hvordan lyder disse skræmmekampagner udenfor Danmark? Fremmer de Danmarks internationale indflydelse? Har ministeren for hele Danmarks flygtninge/indvandrerpolitik ulejliget sig med at tale med erhvervslivet, som præcis nu, for alvor på vej ud af krisen, står overfor at skulle kunne tiltrække mennesker fra alle dele af verden her til landet?

Har ministeren for hele Danmarks flygtninge/indvandrerpolitik ulejliget sig med at tale med erhvervslivet?
____________________

 

VI ER NØDT til at starte med begyndelsen. Danmark er et lille land. Vores velstand og velfærd kan i høj grad tilskrives vores evne til at interagere med andre lande, og i særdeleshed vores deltagelse i EU. Er man en lille dansk virksomhed – som der er mange (men ikke nok) af – som fx har opfundet et delkomponent til noget hospitalsudstyr, er det afgørende for virksomhedens udvikling, at den har et hjemmemarked med 500 millioner mennesker istedet for Danmarks blot 5.

EUs grænser er i stigende grad presset af flygtningestrømme. Mennesker, der enten 1) flygter fra krig – ofte én der kæmpes i vores interesse, f.eks. i Syrien – eller 2) flygter fra en kombination af uro og ekstrem fattigdom (som oftest går hånd i hånd). Og vi er endda kun lige begyndt at se klimaflygtninge, som forventeligt bliver endnu flere i antal.

EU har for nylig fremlagt forslag til, hvordan vi indenfor det europæiske fællesskab kan hjælpe hinanden med at løse disse udfordringer. Uden løfter om at det bliver enkelt, men dog med det klarsyn, at det bliver nemmere og bedre end hvis landene, som i dag, fortsat forsøger at tackle problemet hver for sig. Løsningerne er mangefacetterede og de handler IKKE kun om at begrænse tilstrømningen gennem militær indsats, som nogle har fremlagt det. De tæller – foruden bevogtning – fx:
– Effektiv registrering og fordeling efter et fair princip, der vill lette trykket på fx Danmark
– Investering i Afrika – opbygning af infrastruktur mm. – meget i tråd med hvad EF gjorde for Sydeuropa i 70’erne og 80’erne
– Kollektiv indsats overfor menneskesmuglere

Men bl.a. Danmark har meldt hus forbi, og vil ikke deltage. Vi burde være et af de lande, der kun har fordele af en samlet indsats. Fordi der ville komme færre flygtninge til Danmark. Fordi menneskesmuglingen – som vi alle kan enes om er grov udnyttelse – effektivt ville kunne blive bekæmpet. Fordi det forebyggende arbejde peger ud i fremtiden til gavn for de næste generationer.

Et land, der kun har fordele, melder fra – og det er for mig uklart af hvilke årsager, den beslutning reelt er truffet – om forslage om en fælles EU-politik
____________________

 

Et land, der kun har fordele, melder fra – og det er for mig uklart af hvilke årsager, den beslutning reelt er truffet. Så må opgaven med at samle alle være en ”mission impossible”. Morsomt er det, at EU-skeptikere ikke holder sig ikke for gode til at kritisere, at asylproblemerne ikke løses af EU, når det er de selvsamme kritikere, der bremser for at EU kan komme helt i mål.

Tilbage sidder særligt det meget sårbare Grækenland, med et problem, der kan true sikkerhed og stabilitet ikke udenfor EU men indeni EU. Og tilbage sidder hundredetusinder af flygtninge – herunder 2 millioner syriske børn.

Vores handlinger er lige nu uden visioner og på ingen måde fremtidssikrende. Den vej vi er på, er i bedste fald blind. I værste fald truer den fred og stabilitet.

JEG VED, jeg taler på manges vegne, når jeg skriver at vi sidder med en led smag i munden. For vi ved at dette kan løses, Vi ved, at Ministeren ikke har besøgt et eneste nærområde, endsige interesseret sig for dem og vi ved, at det ikke kun er i dag, mennesker betaler den pris, de gør. Historien husker. Danmark er blevet husket for indsatsen under Anden Verdenskrig (og fejret – ikke mindst af os selv) fordi vi bragte jøder i sikkerhed i Sverige. Men vi vil også blive husket som dem, der IKKE gjorde noget under Syrienkrigen. Det vil man huske ikke bare i Danmark, men også i Europa og resten af verden.

Kære Inger Støjberg. Vil du ikke prøve at tage en lidt længere rejse? Start med at aflægge dine kolleger i Bruxelles et besøg. Tal med EUs agentur for flygtningespørgsmål, EASO, der ved meget om, hvad der bør gøres. Og følg derefter Jens Rohdes (MEP for V) opfordring til at besøge nærområderne. Tag TV2 eller DR med – og se om ikke du kunne finde lidt klogskab og human indsigt frem til at gå andre veje. ◼

Jeg ved, jeg taler på manges vegne, når jeg skriver at vi sidder med en led smag i munden.
____________________

 

Denne artikel er gratis. Abonnement på RÆSON koster blot: 250 kr./året (200 for studerende og pensionister) inklusiv 4 trykte numre samt hundreder af betalingsartikler online. Se mere her