Rasmus Nordqvist (ALT) om Mali: Det er vigtigt, at vi bakker op, når FN mener, at der skal trædes ind

Rasmus Nordqvist (ALT) om Mali: Det er vigtigt, at vi bakker op, når FN mener, at der skal trædes ind

18.11.2015


”Selvfølgelig er det farligt, det er jo ikke bare at stå ved en bom og tænde biler. Der er selvfølgelig stor risiko. Det er også derfor, at vi er meget optaget af, at det skal være på et ordentligt mandat, at vi sender danske styrker afsted.”

INTERVIEW af Line Thorsager

RÆSON: Danmark har været til stede i Mali siden 2013 og nu styrker vi vores indsats. Hvorfor skal danske soldater til Mali – hvad er formålet med missionen, MINUSMA?
NORDQVIST: Nu afventer vi stadigvæk en række spørgsmål, før vi tager endelig stilling til, om vi kan støtte mandatet. Men grunden til, at FN er til stede i Mali, er, fordi der er en fredsproces, der er sat i gang. Man kan selvfølgelig diskutere, hvor god den proces har været indtil nu, men det er derfor, man sætter fredsbevarende styrker ind eller forsøger at lave fredsbevarende arbejde. Som udgangspunkt støtter vi selvfølgelig FNs fredsbevarende arbejde, men vi har stadigvæk nogle udestående i forhold til det mandat, man skal afsted på. Derfor har vi ikke endeligt taget stilling til, om vi kan støtte regeringens beslutningsforlag om at sende dem afsted.

RÆSON: Hvad er det for nogle usikkerheder I har i forhold til at støtte beslutningen?
NORDQVIST: Vi har nogle usikkerheder på det mandat, man sender styrkerne afsted på, og det er det, vi er i gang med at få afklaret.

RÆSON: Kan du være mere specifik omkring de usikkerheder, I har omkring mandatet – kommer det sig af mangel på information?
NORDQVIST: Vi har haft en masse spørgsmål omkring, hvordan samarbejdet skal være med den hollandske ledelse. Vi har haft spørgsmål i forhold til det præcise mandat, man bliver sendt afsted på fra FNs side. Hvordan kan soldaterne agere? Det er det, vi er i gang med at få afklaret, så vi endeligt kan sige, hvordan vi står i forhold til dette mandat. Vi er selvfølgelig positive over for det, når det er FN, der beder om hjælp til fredsbevarende arbejde, fordi det er enormt vigtigt, at vi som verdenssamfund står sammen i de her situationer.

RÆSON: Det er vurderet til at være en farlig mission. Hvad kan være et acceptabelt grundlag for at sende de danske soldater afsted og dermed sætte deres liv i fare?
NORDQVIST: Det er godt, at Danmark deltager, når vi har fredsbevarende missioner fra FN’s side. I Mali er der nogle kæmpe udfordringer, og det er vigtigt, at vi træder ind fra verdenssamfundets side og prøver at få skabt fred nu, før det eskalerer endnu mere. Og det er selvfølgelig farligt, det er jo ikke bare at stå ved en bom og tænde biler. Der er selvfølgelig stor risiko. Det er også derfor, at vi er meget optaget af, at det skal være på et ordentligt mandat, at vi sender danske styrker afsted.

RÆSON: Hvad er det, der er vigtigt for Danmark i at bakke op om den her type internationale missioner?
NORDQVIST: Fordi vi er en del af verdenssamfundet. Så enkelt kan det siges. Det er vigtigt, at vi bakker op, når FN mener, at der skal trædes ind. Som en del af verdenssamfundet, har vi selvfølgelig både en forpligtelse og en vigtig rolle at spille.

RÆSON: Hvilken type trussel eller udfordring udgør Mali? Er der tale om terrorbekæmpelse eller er det et militært ben i udviklingsdagsordenen?
NORDQVIST: Det er en enormt kompleks situation, vi har i Mali, fordi der er mange forskellige grupperinger. Det er også det, man har kritiseret fredsaftalen for. Man skal altså køre videre med det politiske ben i det her arbejde, det er ikke kun at indsætte fredsbevarende styrker, det er også at fortsætte den politiske del af fredsarbejdet. Og det gælder jo om at få skabt en varig fred, der kan sikre en positiv udvikling i området.

RÆSON: Så det vi har med at gøre er en form for kombination af militærindsats og udviklingsarbejde?
NORDQVIST: Der er mange ben i det her. Den fredsbevarende styrke er én del af det. Og så må man understrege behovet for, at man også fortsætter det politiske ben i fredsforhandlingerne. Selvfølgelig er Mali også et område, hvor der er et enormt stort behov for udviklingsarbejde. Så der er mange forskellige facetter i hele problematikken.

RÆSON: Så du mener, at en bred indsats er nødvendig for at skabe varig fred i Mali?
NORDQVIST: Ja, der er behov for en bred indsats. Der er behov for det militære, der er behov for det politiske og selvfølgelig skal man fortsætte det udviklingsmæssige ben.

RÆSON: I lyset af de mange udfordringer, som man har oplevet fx i Afghanistan og Irak, hvad er det så der gør, at vi fra Danmarks side mener, at vi kan lykkes med projektet i Mali?
NORDQVIST: Det her foregår i FN-regi, så det er svært at sammenligne med Afghanistan og Irak. Det er en helt anden situation dernede, fordi verdenssamfundet står sammen på en anden måde omkring Mali.

RÆSON: Hvad med i forhold til at støtte regeringer, som senere viser sig at misbruge deres magt – støtter vi i denne situation de rigtige? Specielt i forhold til det politiske arbejde, du tidligere nævnte.
NORDQVIST: Som jeg sagde før, er der behov for at fortsætte den politiske del af fredsarbejdet. Det er ikke nok at sætte militært ind – man skal derefter også fortsætte det politiske del af fredsarbejdet, som handler om at få en masse forskellige spillere med ind. Det er ikke bare en regering, det er mange forskellige grupperinger, vi snakker om.

RÆSON: I forhold til omfanget af operationen – generalmajor Lollesgaard har bedt om 250 soldater formentlig på baggrund af, at han har vurderet, at der er behov for personel på jorden for at kunne opnå missionens formål. Hvorfor imødekommer man ikke den efterspørgsel?
NORDQVIST: Regeringen har vurderet, at det er den her styrke. Jeg kan ikke sige, om vi støtter mandatet, som det ser ud her og nu. Vi er stadigvæk i gang med at vurdere det materiale, vi har fået, og der er først anden og sidste behandling på tirsdag i Folketinget. Vi er jo en del af en større operation. Dele af det kommer til at være under Hollandsk ledelse, så det er i samarbejde med andre lande, at missionen kommer til at foregå.

RÆSON: Afsluttende, hvad er succeskriteriet i Mali – og hvornår ville I vurdere, at missionen til at være vellykket?
NORDQVIST: Succeskriteriet er, at vi får skabt en varig fred. Derfor skal vi fortsætte det fredsarbejde, der foregår. Jeg kan ikke sige, hvornår det er færdigt. Det er der andre kloge mennesker, der må udtale sig om, hvis nogen tør. Så succeskriteriet må klart være, at vi får etableret stabilitet i området, og at vi er med til at få skabt fred.

RÆSON: Indtil videre forpligter Danmark sig kun 6 måneder ad gangen i Mali. Mener du, at det skaber en form for usikkerhed omkring missionen, at vi kun forpligter os i en begrænset periode?
NORDQVIST: Nej, man giver løbende mandater, og så kommer de op til overvejelse om hvorvidt vi stadigvæk har mulighed for at deltage, og om vi stadigvæk gør den forskel, der skal til. Der er det, vi skal se på løbende. Jeg synes, det er meget fint, at man tager det op til genovervejelse.

RÆSON: Når du siger, at I har behov for at overveje hvilke kriterier, der er passende, for at I vil sige ja til at forøge styrken af danske tropper i Mali – hvad er det så for nogle kriterier, der skal til for at Alternativet vil godkende beslutningsforslaget?
NORDQVIST: Vi skal se på om det mandat, som vi skal afsted på, er godt nok. Det er vi i gang med at se på. Jeg kan ikke give dig nærmere detaljer på præcis, hvad det er for nogle detaljer, der skal stå i det. Det er en samlet vurdering, som vi diskuterer, og som René Gade, der sidder som forsvarsordfører sidder og kigger på. Så jeg kan først sige, hvad det er, der kommer til at rykke den ene eller den anden vej, når vi har taget stilling til det op til tirsdagens afstemning.

Illustration: Medlemmer af Malis nationalhær under træning organiseret af MINUSMA, juli 2014 [foto: Marco Dormino via Flickr]