Østeuropa i endnu en krise: Er Makedonien på vej til at blive Balkans Ukraine?

Østeuropa i endnu en krise: Er Makedonien på vej til at blive Balkans Ukraine?

20.05.2015


Makedonien er Balkans nye krudttønde, som kan eksplodere når som helst. Landets politiske situation truer stabiliteten i landet og i nabolandene, men har også et potentiale til at føre til nye sammenstød mellem Rusland og Vesten.

Analyse af Ota Tiefenböck, RÆSON`s Østeuroparedaktør

Situationen i Makedonien tegner ikke godt. Fronterne i landet er trukket skarpt op, og der er en seriøs risiko for, at det kun er et spørgsmål om tid, før situationen eksploderer. Den ukrainske krise og spændingerne mellem Rusland og Vesten gør ikke ligefrem situationen mindre indviklet. Makedonien er nemlig ikke længere et ligegyldigt land et eller andet sted på Balkan, men har – efter at Rusland har skrottet planerne om South Stream gasrørledningen, som skulle føres udenom Makedonien, via Bulgarien og Serbien – fået en vigtig rolle.

Makedoniens geografiske placering har nemlig betydning for russernes nye gasrørledning, den såkaldte Turkish Stream, der skal gennem Tyrkiet og formentlig videre via Grækenland og Makedonien. Der kan derfor være en seriøs risiko for, at krisen i Makedonien kan udvikle sig til langt mere end blot en indenrigspolitisk slagsmål. Den kan føre til nye alvorlige sammenstød mellem Rusland og Vesten og i værste fald ende med en destabilisering af hele Balkan.

Begge sider demonstrerer
Foreløbigt har problemerne i Makedonien kun indenrigspolitisk karakter.
Oppositionens tilhængere demonstrerer ved parlamentsbygningen i landets hovedstad Skopje, mens tilhængerne af den siddende regering har alternativt indtaget pladsen ved regeringsbygningen.

Oppositionen forlanger, at landets konservative regering med Nikola Gruevski i spidsen går af, og har meddelt, at den ikke vil flytte sig fra pladsen ved parlamentet, før det sker. Det regerende parti, som har organiseret en moddemonstration mandag, har til gengæld meddelt, at det hverken har i sinde at gå af eller tillade destabiliseringen af den politiske situation i landet. Makedonien er foreløbigt i limbo, men spørgsmål er hvor længe?

Demokratisk proces?
Begge sider i konflikten har meddelt, at konflikten er multietnisk og altså ikke handler om spændingerne mellem landets slaviske og albanske befolkning. Den regerende koalition betegner konflikten som oppositionens forsøg på at destabilisere den politiske situation i landet og derigennem tilkæmpe sig magten, mens oppositionen siger, det er et opgør med den siddende regerings korruption, nepotisme og autokrati.

Skitseret på denne måde, kan protesterne ligne en forholdsvis sund demokratisk proces, men virkeligheden er formentlig mere indviklet end som så. Det er ganske sikkert, at der sker mere bag kulissen, og det er ganske sandsynligt, at en længere status quo-situation vil indebære en seriøs risiko for, at konflikten på et eller andet tidspunkt kan udvikle sig til en etnisk konflikt.

Etnisk krudttønde
Ifølge oppositionen var det ikke helt tilfældigt, at Makedonien i sidste uge blev ramt af bevæbnet opgør mellem politiet og terrorister i byen Kumanovo, hvor en gruppe terrorister angiveligt var i gang med at forberede terroraktioner. Ifølge oppositionen blev hele aktionen, hvor 22 mennesker mistede livet, tilrettelagt og betalt af den makedonske regering for at fjerne fokus fra den indenrigspolitiske situation i landet. Det er foreløbigt uafklaret, men situationen taget i betragtning, er det formentlig ikke et helt umuligt scenarie.

Der er under alle omstændigheder en ganske betydelig risiko for, at episoder af denne type kan fortsætte og være med til at destabilisere ikke kun selve Makedonien, men i værste fald også det nærliggende Serbien med en betydelig albansk population i Presevo og nabolandet Kosovo, hvor etniske problemer mere eller mindre er en hverdag. Hvilken indflydelse et destabiliseret Makedonien, Kosovo, og det sydlige Serbien vil have på fx de ustabile områder i Montenegro, Sandzak provinsen i Serbien og Bosnien-Herzegovina, kan man kun gisne om, men den vil formentlig ikke ligefrem være positiv.

EU har sovet i timen
Rusland har et godt forhold til den siddende premierminister Nikola Gruevski og har utvivlsomt en interesse i Makedonien, både på grund af ovennævnte energiøkonomiske interesser og for at forstærke sin tilstedeværelse på Balkan. Gruevskis regering støtter ikke de vestlige sanktioner mod Rusland og er derfor i høj kurs hos russerne, som af samme grund støtter den siddende regering, og som allerede har beskyldt Vesten for at stå bag urolighederne i Makedonien.

Derudover føler Makedonien sig formentlig overset af EU, som ikke har været i stand til løse landets efterhånden mangeårige strid med Grækenland om landets navn – man har mere eller mindre ladet Makedonien sejle i egen sø. Konflikten har stået på siden Makedonien blev et selvstændigt land i 1991 og blokerer for optagelse af landet i alle de internationale organisationer, hvor Grækenland er medlem – herunder NATO og EU. Denne mangeårige mangel på aktivitet fra EU`s side kan vise sig at blive et vigtigt kort i hænderne på Rusland og ikke mindst være med til at føre til endnu en konflikt mellem Rusland og Vesten.

Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad samt flere norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole. ILLUSTRATION: Nikola Gruevski [Foto: European Peoples Party]