Nigeria 2.0: Befolkningen har lagt 80’erne bag sig

Nigeria 2.0: Befolkningen har lagt 80’erne bag sig

02.06.2015


Efter 16 år med Peoples Democratic Party (PDP) som regeringsparti slutter én æra, og en ny begynder for Nigerias unge demokrati. Det står klart efter oppositionslederen Muhammadu Buhari den 28. marts vandt det meget tætte præsidentvalg. I fredags blev Buhari svoret ind som Nigerias nye præsident. Med tanke på de udfordringer Nigeria står overfor – Boko Haram, korruption, lave oilepriser og ungdomsarbejdsløshed – kan man spørge sig selv, hvorfor Buhari overhovedet vil have jobbet?

ANALYSE af Jonas Schwarz Lausten og Tolu Ogunlesi

Nigeria har over det sidste årti oplevet vækstrater, man kun kan drømme om på vores breddegrader. I Afrikas folkerigeste land (hvis indbyggertal ventes at stige til 250 millioner i 2015) kunne man følge valget helt tæt på. Tættere på end nogensinde faktisk. Valgresultatet kunne streames online og Twitter (med hashtag’sne #Nigeriadecides og #nigeria2015) blev flittigt brugt.
Fredag trådte den tidligere militærgeneral Muhammadu Buhari til som Nigerias nye præsident.

Et historisk demokratisk valg for Nigeria
Valget siges at være en demokratisk sejr for Nigeria. 41 personer blev ganske vist dræbt i forbindelse med valget, USA og UK har udtrykt bekymring omkring manipulation af resultatet, og valget blev udskudt i 6 uger, da 20 mio. valgkort manglede at blive distribueret. Og Boko Haram var stadig en gevaldig udfordring. Men i svagere stater, som Nigeria langt hen af vejen stadig må kategoriseres som, er det nødvendigt at se på tendenser og forsøge ikke at sammenligne med flere hundrede år gamle demokratier, hvor tingene kører (nogenlunde) gnidningsfrit.

Opmærksomheden ved valget i Nigeria må rettes mod det historisk faktum, at oppositionen har vundet magten og dermed prikket hul på 16 års magt-monopol for PDP, og at Nigeria ikke længere er et et-parti-land. Det er første gang i landets demokratiske historie, at dette sker. På aftenen, hvor valgresultatet blev offenliggjort, forlød det at Goodluck Jonathan ringede til den sejrende muslim fra det nordlige Nigeria, Muhammadu Buhari, og lykønskede ham. Samtidig opfordrede Goodluck sine støtter og partifæller til ro og orden i forbindelse med overgivelsen af magten, og han har efterfølgende sagt, at han ikke vil rets-teste valgresultatet.

Genfødt demokrat
“I har stemt på forandring – nu kommer forandringen” sagde Buhari, da han talte med pressen efter valgresultatet var offentliggjort. Den 72-årige, tidligere militærgeneral beskriver sig selv som genfødt demokrat. Han er født i 1942, og med valget 28. marts 2015 var det Buharis fjerde forsøg på at tage embedet som præsident for Afrikas største økonomi og demokrati.

Buhari er muslim fra det nordlige Nigeria. Han kom til magten første gang i December 1983, hvor han kuppede magten fra den daværende regering ledet af Shehu Shagari. Buharis tid som general, og hvad nogen ville kalde diktator, var barsk. Han strammede livremmen omkring økonomien og sparede 15 pct. af det offentliges forbrug. Han fængslede politikere, som havde ry for at være korrupte, og fik angiveligt embedsmænd, der kom for sent på arbejde til at hoppe rundt som frøer. Hvor nogen mener, at hans tid som leder af Nigeria var præget af brud på internationale menneskerettigheder, mener andre, at han fik nedbragt korruptionen væsentligt. Buharis tid som Commander In Chief blev dog ikke let, og han sad da også i fængsel i knap 3,5 år, efter Ibrahim Babangida kuppede magten fra ham i august 1985. Siden har han været aktiv i nigeriansk politik og overtager nu posten som leder af Afrikas store land.

Buhari karakteriserer sig selv som genfødt demokrat og ligner en moderat socialdemokrat, som proklamerede under valgkampen, at han vil sørge for, at landets økonomiske indtægtskilder kom fra andet end olie. Han ville desuden skabe tre mio. jobs for den store del af den unge befolkningen, som er arbejdsløse.

Gov. 2.0 i Nigeria samt en række udfordringer
Da Obama kom til magten i USA i 2008 kickstartede han begrebet Government 2.0. Det første memorandum, han underskrev, var omkring Government 2.0, som omhandler borgerdeltagelse og samarbejde og gennemsigtighed i samfundet og mellem politikere og vælgere. Dette er interessant, for allerede ved det nigerianske valg i 2011 kom disse tre begreber i spil, hvor især deltagelses-aspektet og samarbejdet mellem politiker og vælger for alvor slog igennem. Det var ganske enkelt et paradigmeskifte, hvor politikerne forstod, at de var nødt til at kommunikere med deres vælgere. Her blev sociale medier brugt som strategiske kanaler. Goodluck havde – og har stadig – flere fans på Facebook end Angela Merkel, David Cameron og Jacob Zuma tilsammen.

De sociale medier er også blevet hverdag i Nigeria. Facebook – og især Twitter – er blevet flittigt brugt af både politikere og vælgere. Det er altså et moderne og nyt Nigeria, vi ser nu, med valgkampe, der bliver drevet i stor stil på sociale medier og med livestreaming på internettet af valgresultaterne.

Nyt Nigeria, Government 2.0 og borgerdeltagelse lyder alt sammen godt, men hvad betyder det for Nigeria anno 2015med en vindende oppositionsleder? Og hvordan laver man aktiv borgerdeltagelse med så store udfordringer som det ellers ressourcerige land står overfor? Der vil være tre overordnede problemstillinger, Buhari skal tage livtag med fra første dag på kontoret; at redde økonomien, at bremse korruption og at bekæmpe Boko Haram.

Red økonomien
Da Nigeria i april 2014 regulerede dets økonomi, betød det, at landet blev Afrikas største økonomi foran Sydafrika. Dette betød bl.a. medregning af “nye” industrier i udregningen af BNP, såsom teleindustrien, e-handel, musik, film og transport. Ikke siden 1990 havde man udregnet BNP, hvilket betyder, at økonomien selvsagt vokser eksponentielt, da teleindustrien f.eks. stort set var ikke-eksisterende for 25 år siden. I dag er mere end 100 mio. mobilabonnementer. Ligeledes var der blot et enkelt flyselskab tilbage i starten af 90’erne. I dag er der en stribe flyselskaber i Nigeria – bl.a. Arik Air, som er Vestafrikas største flyselskab med daglige fly til Europa, USA og hele Vestafrika. Nigerias filmindustri, måske bedre kendt som Nollywood, producerer mere end 1000 film om året til en snitpris på 40.000 dollars per stk. Sammen med musikbranchen udgør de i dag 1,4 pct. af BNP, hvilket gør de to sektorer til Nigerias anden største beskæftigende sektor efter landbruget.

Den vilde vækst har dog aftaget en smule, og IMF har nedjusteret vækstforventningen til blot 4,8 pct. i stedet for 6,1 pct., som man havde forventet tidligere. Nigerias valuta, nairaen, er faldet 20 pct. overfor dollaren over de seneste 6 måneder. Valutareserverne er svindende, og olie-indtægts reservekassen er for længst tømt.

Ved et møde i tænketanken Chatham House i London i februar sagde Buhari, at i lyset af svindende indtægter ville et godt sted at starte med genopbygningen af Nigerias økonomi være at tackle to problemer (som voksede hurtigt under den afgående administration): spild og korruption. Flere nigerianske økonomer mener, at dette er den rigtige strategi for landet. Blot det at anerkende, at der har været et svind fra statskassen, ses som en stor ting.

Udfordringen er blandt andet, at Buhari er meget uerfaren indenfor økonomi. Han skal altså sørge for at udpege nogle stærke økonomer og/eller folk med god forretningsforståelse for at kunne sikre Nigerias økonomi fremadrettet.

Den nigerianske modtager af Nobels litteraturpris, i øvrigt også den første afrikaner, Wole Sonyinka, sagde til Bloomberg TV efter valget, at “jeg tror, Buhari vil vælge et stærkt og kompetent hold til de forskellige ministerier, men vigtigst af alt til at kunne styre økonomien.” Og fortsatte med at sige: “Jeg tror, som jeg selv er, han er talblind.”

Nej tak til korruption
Med PDP ved roret de sidste 16 år har Nigeria været plaget af korruptionsskandaler og er rangeret 136 ud af 175 lande på Transparency Internationals 2014 Corruption Perceptions Index – side om side med Rusland og Iran. Buhari er notorisk kendt for at være antikorrupt, og det er også noget af det, som nigerianerne har en klar forventning om, at han vil bekæmpe. Ved et politisk møde i hovedstaden Abuja kort efter valget gik Buhari direkte fra at have talt om Boko Haram til at adressere korruptionen i Nigeria. Hans budskab var, at korruptionen truer landets karakter og truer det demokratiske grundlag. Han lovede at sætte en stopper for truslen mod Nigerias udvikling og demokratiske overlevelse.

Logoet i Buharis parti, All Progressives Congress (APC), er en kost. Den symboliserer, at de vil feje korruptionen, som har plaget Nigeria i årtier, væk. Buhari får helt sikkert ikke let ved at stoppe korruptionen fra dag til dag, og der er formentlig også blevet lavet aftaler i forbindelse med valget, der gør, at han skylder tjenester. Sådan lyder det i hvert fald fra Elizabeth Donnelley, assistant head of the Africa program ved Chatham House Foreign Policy Institute. Men hvis han kan styrke de eksisterende anti-korruptionsinstitutter, som er blevet svækket under den afgående administration (fx. Nigerias Økonomiske og Finansielle Forbrydelseskommission) og følge store korruptionssager til dørs i retten, vil han komme godt fra start.

Han kunne eksempelvis starte en undersøgelse af landets olieministerium, hvor det anslås, at 20 mia. dollars i olieindtægter er forsvundet. Dette førte i øvrigt til en fyring af Central Bank Guvenøren, Sanusi Lamido Sanusi, som stod bag anklagen imod staten i denne sag. Et andet sted at starte vil være at rydde op i et råddent militær. Korruption på højt niveau, dårlig moral, og tropper som er totalt underudstyret, fordi det meste af det 6 mia. dollar store militærbudget tilsyneladende er blevet “omdirigeret”.

Mange regner stærkt med, at Buhari netop er manden, der kan bremse korruptionen voldsomt ud fra den simple betragtning, at han ikke berigede sig selv, da han sad på magten i knap to år i fra 1983 til 1985.

Bekæmp Boko Haram
At få bugt med det korrupte militær er afgørende for at kunne bekæmpe Boko Haram. Buhari kommer for alvor på arbejde, når han overtager præsidentboligen Aso Villa. Valgløftet, som han og hans parti gik til valg på, var nemlig at bekæmpe Boko Haram. Den seneste regering har igennem de sidste år mistet deres popularitet pga. dens manglende evne til at bekæmpe Boko Harams islamistiske oprør i den nordlige del af landet.

Umiddelbart efter valget sagde Buhari, at Boko Haram snart ville kunne mærke fælleskabets vilje og styrke – og at bekæmpelsen af Boko Haram havde stor prioritet. Det er nødvendigt, at han får ryddet op i det korrupte militær, således Nigeria kan stå med en stærk hær, som er klar til at bekæmpe disse terrororganisationer. Grupper som Boko Haram begrænser Nigerias potentiale og holder udenlandske investeringer på afstand. Dernæst kommer der naturligvis en række andre udfordringer, der formentlig vil blive taget hul på sideløbende; uddannelse, elektricitet, og infrastruktur.

Hvis Buhari skal efterlade en arv, der er lige så prisværdig som hans historiske sejr, bliver han nødt til at tage hånd om disse udfordringer. Og på trods for det brutale regime Buhari kørte i 80’erne, har nigerianerne i dag stor tiltro til ham. Hans sparsommelige livsstil appellerer til især den fattige del af befolkningen. Når man spørger nigerianere på gaden, om de har glemt hans tid som diktator og hans værktøjer til at drive landet, er deres svar, at det ikke nytter at se tilbage i tiden. Man skal derimod se fremad og se positivt på den nye administration. Til spørgsmålet om, hvorvidt Buhari dur til noget, er nigerianernes svar kort og præcist “så kan vi altid komme af med ham igen om 4 år.”

Wole Sonyinka sagde også i interviewet til Bloomberg TV efter valget, at “stik imod mine rationelle instinkter, tror jeg faktisk, at vi her har at gøre med en oprigtig genfødsel af en demokrat” og konkluderede ovenpå valget, at “de rigtige helte i denne øvelse har været det nigerianske folk”. Spørgsmålet må så være, hvorvidt Buhari formår at skabe en interaktion mellem borgere og politikere – og ikke mindst engagerer dem i Nigeria 2.0.

Jonas Schwarz Lausten (f. 1985) er cand.soc fra Copenhagen Business School og er iværksætter med fokus på Afrika. Han er blandt andet medejer af hoteller i Nigeria, hvor han også har boet i længere perioder og blandt andet har arbejdet med social media-kampagner. Han tweeter fra @jonaslausten
Tolu Ogunlesi (f. 1982) er nigeriansk forfatter og journalist baseret i Lagos, Nigeria. Han redaktør for Vestafrika på The Africa Report og fast blogger på Financial Times. Han skriver ugentlige klumme for den nigerianske avis Punch. Han har to gange vundet CNN African Journalism Award. Han tweeter fra @toluogunlesi. ILLUSTRATION: Buhari med kost under valgkampen. [Foto: FL]