Morten Dahlin: Venstre bør skrue op for ambitionerne

Morten Dahlin: Venstre bør skrue op for ambitionerne

22.04.2015


”Venstre er kommet en lang vej fra det tidspunkt i 00’erne, hvor man ikke kunne tale reformer. Det var Venstre med Lars Løkke i spidsen, der lavede efterløns- og dagpengereformen. Så der har også været gode reformtakter – men der kunne sagtens være flere”. Sådan siger Morten Dahlin, tidligere formand for Venstres Ungdom og nu folketingskandidat for Venstre, til RÆSON.

INTERVIEW af Mathias Terp

RÆSON: Morten Dahlin, hvad er det liberale projekt?
Dahlin: Det er at skabe et samfund, hvor danskerne har friheden til at forme det liv, de ønsker. Hvor de har frihed til at træffe beslutninger om deres egen tilværelse, og hvor de har mulighederne for at opnå de ting, de vil, gennem en kombination af talent og hårdt arbejde.

RÆSON: Repræsenterer Venstre det projekt?
Dahlin: Ja. Venstre er på mange måder meget mere end et parti – det er også en folkelig, liberal bevægelse med udgangspunkt i f.eks. det frivillige foreningsliv.

RÆSON: Nu definerer du det liberale projekt som et, hvor man styrker friheden og valgmulighederne hos den enkelte. Hvordan gør man det konkret?
Dahlin: Det handler om at skabe et samfund, hvor det ikke er din families efternavn, men din vilje til at få sved på panden, der afgør, hvor langt du kan nå.

RÆSON: Men hvis det afgørende er ens vilje til at få sved på panden – kan et sådant fokus på individet ikke være med til at skabe en situation, hvor det netop er ens efternavn, der bliver afgørende?
Dahlin: Det bærende er, hvor meget man er villig til at ofre. I et liberalt samfund er der også et fællesskab, der tager hånd om de udsatte borgere – forskellen er bare, at det er et frivilligt fællesskab og ikke et påtvunget fællesskab.

RÆSON: Men hvis vi så siger, at det betyder, at der skal være en mindre stat og lavere skatter for at opfylde det liberale projekt – er det så ikke bedre repræsenteret ved Liberal Alliance end ved Venstre?
Dahlin: Nu er det vigtigt at sige, at det liberale projekt er meget andet end skatter. Der er nogle ideologiske ting, der ikke bare handler om at afskaffe topskatten. Men jeg synes ikke, at det er bedre repræsenteret ved Liberal Alliance. Historisk har mange lokalsamfund løftet de sociale opgaver selv, og jeg synes, at vi er kommet for langt i at deponere vores næstekærlighed hos kommunen og staten – i stedet for at tage et ansvar for os selv og vores nærmeste. Den udvikling skal vi forsøge at vende.

RÆSON: Men hvad er konkret forskellen på jer og Liberal Alliance? Vil Liberal Alliance ikke også sige, at de har fokus på det frivillige fællesskab?
Dahlin: Liberal Alliance må svare for deres egen politik. Jeg kan sige, at de elementer, jeg opfatter som liberale, kan jeg fint finde i Venstre. Spørger du mig, om Venstre kunne gå ind for flere reformer og en lavere skat, så er mit personlige svar ja. Jeg synes, Venstre bør skrue op for ambitionerne.

RÆSON: Mener du dermed, at Venstre op gennem 00’erne er rykket for langt mod venstre på fordelingspolitikken?
Dahlin: Dele af 00’ernes politik var god. Vi skulle have sat dagpenge- og efterlønsreformen i gang før, sat skatten yderligere ned – og så var der nogle af de forbud og påbud, som Venstre indførte, der var forkerte.

RÆSON: Og der er stadig elementer nu, der ikke er vidtgående nok?
Dahlin: Jeg så gerne, at man tog et større opgør med vores skatte- og arbejdsbyrde. Jeg synes, man bør være mere konkret på, hvad vi skal gøre med de 800.000 danskere, der er på passiv forsørgelse. Der er også nogle forbud og påbud, hvor man kan være mere konkret omkring at fjerne. Så ja – der er nogle elementer, hvor Venstre ikke er liberale nok, men jeg synes samtidig, at Venstre er kommet en lang vej fra det tidspunkt i 00’erne, hvor man ikke kunne tale reformer. Det var Venstre med Lars Løkke i spidsen, der lavede efterløns- og dagpengereformen. Så der har også været gode reformtakter, men der kunne godt være flere.

Liberalt at forskelsbehandle på baggrund af nationalitet

RÆSON: I et af jeres mest omtalte indvandringsforslag fastlægger I et princip om, at man skal vurderes bl.a. ud fra ens integrationsegnethed, som afhænger af ens hjemland. Er det liberalt at forskelsbehandle pga. nationalitet?
Dahlin: Ja, og det er god liberal Venstrepolitik. Danmark forskelsbehandler allerede i dag på baggrund af nationalitet. Hvis man er EU-borger, har du særlige rettigheder i forhold til ikke-EU-borgere. Hvis du kommer til et Schengen-land, har du flere rettigheder, end hvis ikke du kommer fra et Schengen-land, og hvis du kommer fra Sverige, Norge, Grønland eller Færøerne, har du særlige rettigheder, som du ikke ville have, hvis du kom fra fx Holland, Tyskland eller England.

RÆSON: Ja, men det noget, der er begrundet i særlige handelsaftaler og historiske vilkår. Kan man ud fra et liberalt perspektiv begrunde en forskelsbehandling ud fra, om folk kommer fra Brunei eller Irak?
Dahlin: Jeg synes også, det giver mening fra et liberalt perspektiv. En del af at være liberal er, at man skal kunne forsørge sig selv, og – om muligt – ikke ligge andre unødigt til last. I dag er der en ubalance i dansk udlændingepolitik. Det er ikke så mange år siden, at en somalisk mand voldtog en 10-årig pige i en skov uden for Herning – han blev ikke smidt ud. Samtidig har jeg en ven, der har en amerikansk kæreste, som er uddannet økonom og har fået tilbudt en fuldtidsstilling i Danmark – og hendes ansøgning er lige blevet udskudt for tredje gang.

RÆSON: Men den ubalance er vel netop udtryk for, at der er for lidt fokus på individet, og at systemet skaber en ubalance, der ikke repræsenterer forskellene mellem individerne. Er det ikke præcis den samme ubalance, som Venstre ønsker at skabe med jeres indvandrerudspil?
Dahlin: Vi gør det ikke umuligt for nogle at komme ind. Vi sætter nogle krav og siger, at for de nationer, som vi deler værdier med, skal man opfylde nogle mindre krav end i dag, så man ikke bliver ramt af de uheldige eksempler, vi har set i forhold til 24-årsreglen – som jeg i øvrigt bakker op om. Det bliver nu lettere, hvis man at komme ind, hvis man er fra f.eks. USA eller New Zealand, og så er der nogle andre krav til nogle andre lande.

RÆSON: Men jf. den historie du kom med før, hvor du siger, at der er en uretfærdighed i måden, som voldtægtsmanden og din vens kæreste blev behandlet – bør det liberale svar ikke være at lade være med at diskriminere på baggrund af nationalitet og i stedet se på det enkelte individs værdiopfattelse og integrationsduelighed?
Dahlin: Nej, for i vores udspil går man ind og kigger på den enkelte. Bare fordi du kommer fra USA, så får du ikke en enkeltbillet, og bare fordi du kommer fra Somalia, så er der ikke bare en grænsebom, der lukker ned. Udspillet er en erkendelse af, at vi er et lille kulturelt homogent samfund, og at vi bliver nødt til både at lave integrationsindsatser og en anden udlændingepolitik, hvis vi skal løse de problemer, vi har.

RÆSON: Men du anerkender vel, at det bliver de facto sværere at komme ind i Danmark, hvis man er fra Somalia, end hvis man er fra USA?
Dahlin: Ja.

RÆSON: Og det er liberalt?
Dahlin: Jeg synes, det ligger inden for rammerne af Venstres liberale projekt at sige, at vi gerne vil have dem, der bidrager positivt, mens vi gerne vil være hermetisk lukket over for dem, der ikke vil bidrage positivt – det er god liberal tankegang.

Vil varetage de arbejdende folks interesser

RÆSON: Hvornår kan det egentlig betale sig at arbejde?
Dahlin: Det kommer helt an på, hvilken situation man står i som borger. Tallene fra Finansministeriet viser, at der er 17.000 mennesker, der taber penge ved at gå fra passiv forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet. Der er 50.000 personer, der tjener mindre end 1.000 kr. ekstra ved at gå fra passiv forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet. Vi har visse kontanthjælpspar i Danmark, hvor en af dem skal finde sig et job til 30.000 kr. om måneden, før at det kan betale sig at arbejde.

RÆSON: Men mange af de personer, du nævner, er jo i arbejde. Er det ikke et bevis på, at man ikke bare kan stille det op rent økonomisk?
Dahlin: For det første har vi har stadig 800.000 i den arbejdsdygtige alder, der står uden for arbejdsmarkedet. Sammenligner man det korrigerede tal fra Sverige, burde der være 250.000 mennesker færre, og jeg tror ikke, at der er nogen, der kan anklage Sverige for at være en social massegrav. For det andet er der er mange mennesker i arbejde, for hvem det ikke kan betale sig at arbejde. Det synes jeg er flot, og de skal have ros, men jeg vil gerne give dem en yderligere håndsrækning. Det handler ikke bare om økonomi for mig, det er i allerhøjeste grad også et moralsk spørgsmål. Når vi opbygget et system, hvor det for nogle er et økonomisk tab at tage et arbejde, er det et sygt system, som er forkert, og som skal laves om.

RÆSON: Er det at give folk på overførsler en ”håndsrækning” at skære i deres overførsel?
Dahlin: Vi skal begrænse, hvor meget man kan modtage på overførsler og samtidig sænke skatten. Venstres politik for at det skal kunne betale sig at arbejde går på to ben: Et løft over hvor mange ydelser man kan modtage samt en sænkning af personskatten, så vi giver en håndsrækning til alle dem, der står op hver morgen og får hjulene i det her samfund til at køre rundt.

RÆSON: Men varetager I de svagestes interesse, når I vil sænke overførslerne?
Dahlin: Det er i hvert fald at varetage de arbejdende folks interesser.

RÆSON: Men hvad med dem, der ikke er i arbejde, og som gerne vil have et arbejde?
Dahlin: Dem skal vi jo have i arbejde. Jeg sidder til daglig som formand for Greve Kommunes beskæftigelsesudvalg, og vi har sagt, at hvis du er under 30 og på kontanthjælp, og hvis du er åbenlyst uddannelsesparat, bliver du inden for 24 timer sat i lynaktivering. Effekten har været, at vi har nedbragt andelen af unge uddannelsesparate på kontanthjælp med 60 pct. – så kærlige krav virker.

RÆSON: Men er det så netop ikke et argument for, at vi bare skal skærpe kravene til folk på kontanthjælp i stedet for at sænke selve ydelsen?
Dahlin: Det er jo en kombination af de ting. Grunden til at vi kan gøre det med de her unge mennesker er blandt andet fordi, at man nedsatte kontanthjælpsydelsen for en stor gruppe unge mennesker. Nu har regeringen desværre opjusteret ydelsen for visse grupper af unge igen, og det kommer man også til at kunne mærke i vores system, fordi det bliver mere attraktivt at være på kontanthjælp end i uddannelsessystemet.

RÆSON: Du taler om, at det ikke bare er et økonomisk spørgsmål, men også et moralsk anliggende. Er der et moralsk minimum for hvor lavt ned, man kan tvinge ydelserne?
Dahlin: Selvfølgelig er der det. Det, vi tilbyder danskere på passiv forsørgelse, er i en global kontekst et rigtig højt niveau – også i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Vi har internationalt set vanvittigt høje ydelser, og jeg synes bestemt, vi kan være det bekendt.

RÆSON: Men det skal selvfølgelig ses i en kontekst af, at det alt andet lige er dyrere at leve i Danmark end i andre lande. Den ydelse, som starthjælpen tidligere lå på, blev vurderet af Rockwool Fonden til at være fattigdom set i lyset af Danmarks omkostningsniveau. Er det ikke moralsk problematisk?
Dahlin: Det er det bestemt ikke. Det, der er moralsk problematisk, er at lade så mange mennesker stå uden for arbejdsmarkedet, som vi gør i dag.

RÆSON: Men er det ikke positivt at fjerne folk fra fattigdom?
Dahlin: Jeg mener ikke, at man under den daværende borgerlige regering levede under fattigdom. Der var mange, der havde sociale problemer og var udsatte f.eks. grundet deres familieforhold, men jeg mener ikke, at det var økonomien, der gjorde udslaget. Ved at fjerne kontanthjælpsloftet og starthjælpen har det gjort, at folk ikke har kunne komme i arbejde.

RÆON: Men hvis minimum ikke er starthjælpen, hvad skal minimumsydelsen så være?
Dahlin: Jeg ved ikke, hvad det konkrete minimum skal være – det kommer også an på, hvilken person man er. Der er selvfølgelig forskel på, hvad man kan leve for som ung, enlig uddannelsesparat, eller en familiefar til seks. Men igen vil jeg understrege, at de ydelser, der var under den gamle Venstre-regering, var på ingen måde noget, der tvang folk i fattigdom.

RÆSON: Så der ikke noget moralsk forkert ved at have ydelser lavere end starthjælpsniveau?
Dahlin: I øjeblikket er det en stor diskussion, hvad Venstres kontanthjælpsloft betyder. Jeg synes, det kunne være interessant at se en beregning på, hvad det vil give, hvis man skruede et system sammen med henblik på, at det altid skal kunne give 3.000 kr. mere at arbejde end at være på offentlig forsørgelse.

RÆSON: Er det rent ideologisk et godt princip at tage udgangspunkt i 3.000 kr.?
Dahlin: Jeg synes, det er et godt beløb. Det er altid svært at begrunde konkrete talbeløb i ideologi, men grundlæggende synes jeg, at 3.000 kr. er et fornuftigt princip.

Mathias Terp (f.1993) er medlem af RÆSONs redaktion og studerer statskundskab på Københavns Universitet