Klima:  Skal pensionsselskaberne stadig putte penge i kul?

Klima: Skal pensionsselskaberne stadig putte penge i kul?

22.05.2015


En bølge, som startede i USA og Storbritannien for et par år siden, ramte for alvor Danmark sidste måned. ‘Divestment-bølgen’, som i Danmark ledes af græsrodsinitiativet Ansvarlig Fremtid, havde bedt en række pensionskasser om at tage stilling til at frasælge investeringerne i kulselskaber. Den efterfølgende debat kom dog mere til at handle om, hvorvidt man bør begrænse pensionskassernes handlerum, fremfor om kul reelt er en fornuftig investering.

AKTUALITET af Peter Bjerregaard, RÆSONs klimaredaktør

Er investeringer i kul en god ide? Det var det grundlæggende spørgsmål, som skulle besvares, da foreningen Ansvarlig Fremtid fremsatte forslaget om at ”afvikle investeringer i de 100 største kulselskaber snarest muligt og senest inden udgangen af 2018” på en række pensionskassers generalforsamlinger sidste måned.

Linjerne var trukket skarpt op, inden mødeklokkerne satte generalforsamlingerne i gang. Både pensionskassernes bestyrelser og Ansvarlig Fremtid havde i ugerne op til generalforsamlingerne forsøgt at få samlet så mange fuldmagter som muligt. På generalforsamlingerne stod pensionskunder tilknyttet Ansvarlig Fremtid på den ene side, og talte for at sælge kul-aktiverne fra, og på den anden side, bestyrelserne, der talte imod med henvisning til lovkravet om at sikre det højst mulige afkast.

De fleste afstemninger blev umådelig tætte, men da alt var talt op, var resultatet: Pensionskasserne for juristerne, økonomerne og dyrlægerne stemte imod, mens pensionskasserne for magistre, psykologer og arkitekter stemte for. På generalforsamlingen hos Danske Civil- og Akademiingeniørers Pensionskasse (DIP) blev det med stemmerne 250 for og 249 imod, et knebent flertal, hvilket fik bestyrelsen til at sende forslaget til urafstemning. DIPs medlemmer har nu frem til d. 7. juni til at tage stilling.

Investeringsparadokset
Den overordnede udfordring er grundlæggende, at hvis vi – på den ene side – skal undgå ødelæggende klimaforandringer, så skal størstedelen af de fossile reserver forblive ubrugte, og – på den anden side – en del af vores pensionsopsparinger er afhængige af, at de fossile reserver bliver brugt.

Ifølge Det Internationale Energi Agentur skal minimum 2/3 af verdens fossile reserver forblive ubrugte, hvis vi skal have en chance for at undgå den øvre grænse på 2 graders global temperaturstigning. Konsekvensen af de vedtagne klimamål er derfor, som den økonomiske overvismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, udtalte ved offentliggørelsen af årets vismandsrapport tidligere i år; ”Problemet med de fossile brændsler er ikke, at der er ved at opstå knaphed på dem. Tværtimod. Hvis vi bruger de reserver, der er, så kommer klimaproblemet ud af kontrol. En global politik, der sikrer, at store dele af reserverne af olie, kul og gas forbliver i jorden, er et krav for, at klimaproblemerne kan håndteres”.

Overflødigt lovkrav eller politisk redskab
Pensionsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, havde på deres netop afholdte årsmøde valgt at fokusere på denne problematik under temaet ”grønne investeringer eller sort samvittighed?”. På årsmødet var der en udbredt stemning blandt politikere og repræsentanter fra pensionssektoren, at politisk indblanding i pensionsselskabernes dispositioner både er uønskelig og unødvendig. Så længe pensionsselskaberne efterlever lovkravet om at sikre det højst mulige afkast, så må de praktiske investeringsbeslutninger være op til analytikerne i pensionsselskaberne selv, lød konklusionen.

Lovkravet om at sikre det højst mulige afkast kan dog virke overflødigt, da man næppe kan forestille sig, at pensionsselskaber ikke skulle søge et højt afkast. Per Bremer Rasmussen, adm. direktør i Forsikring & Pension, forklarer nødvendigheden af lovkravet:

RASMUSSEN: Jeg synes, at det er fint, at den er der. Reguleringen flugter jo også med, hvad vi selv synes. Det er jo et krav, som vi selv er interesserede i at efterleve.
RÆSON: Men hvis pensionsselskaberne alligevel arbejder efter at sikre det højst mulige afkast, er lovgivningen så ikke overflødig?
RASMUSSEN: Det er fint, at der er nogle rammer. Det er kundernes surt opsparede penge, og vi har en moralsk forpligtelse til at sørge for, kunder får mest muligt for deres penge. Så selv hvis vi ikke havde denne lov, så ville det stadig være en moralske forpligtelse.
RÆSON: Under de netop afholdte generalforsamlinger har pensionsselskabernes bestyrelser primært henvist til dette lovkrav som argument for ikke at sælge kul-aktiverne fra. Er det så ikke mere nøjagtigt at se lovkravet som et politisk redskab ift. divestment-forslaget på generalforsamlingerne end en reel rettesnor for virksomhedsdriften?
RASMUSSEN: Når du har loven, er det måske nemmere at stå imod. Man kan jo forstille sig mange andre mindre fornuftige eller ligefrem urimelige forslag til hvad vi må og ikke må investere i. Når du ikke har loven, så skal du forklare dig, så den er ikke ligegyldig. Den gør måske livet lidt nemmere for os. Vi vil meget gerne være grønne, men indenfor den ramme, der hedder, at vi skal sikre det højst mulige afkast til vores kunder.

Risikoen for ‘standed assets’
At kul er en tvivlsom investering, tyder alle større aktieindekser dog på. Tyske Deutsche Börse Group kul-indeks, DAXglobal Coal, viser eksempelvis, at kul-aktiverne er faldet til godt halvdelen af den værdi, de havde for blot fire år siden. Andre internationale kul-indekser viser samme tendens.

Tendensen har fået flere finansinstitutioner til at påpege, at kulindustrien befinder sig i en strukturel nedgang. Det er dog ikke kun kul, der oplever værdifald. Også gas og olie falder i værdi. Ifølge amerikanske MSCI, en førende leverandør af finansielle analyser og aktieindekser, har investorer, der har divestet i kul, olie og gas gennemsnitligt tjent 1,2 pct. mere årligt de seneste 5 år, end hvis de havde holdt fast i de fossile aktiver.

Af samme årsag har en lang række banker og investeringsforeninger – fra HSBC, Bank of America til Goldman Sachs og Citigroup – indenfor de seneste par år nået til samstemmende konklusion: kul er en højrisikable investering. I Danmarks er to af de største pensionsselskaber, PFA Pension og PKA, nået til samme konklusion, og har taget konsekvensen og besluttet at udfase investeringerne i kul.

Det er dog langt fra alle danske pensionskasser, som er nået til den konklusion. Om årsagen er forskellige beslutningsgrundlag eller risikovægtninger kan man kun gisne om, men ifølge Per Bremer Rasmussen, adm. direktør i Forsikring & Pension, er det under alle omstændigheder svært at sige om pensionsselskabernes finansieringsmodeller i tilstrækkelig høj grad tager højde for risikoen for stranded assets.

RASMUSSEN: Det er jo i hvert fald noget man tænker meget over i de enkelte selskaber. Jeg ved fx at de selskaber, som er gået ud af kulfyrede kraftværker, ikke har gjort det ud fra en klimabetragtning. Hvis man sælger ud af en investering, der er rentable, så er der jo bare andre, som investerer i den. Det er ikke så let at modellere den form for usikkerhed og jeg tør ikke sige om modellerne i tilstrækkelig grad tager højde for det.
RÆSON: Når der er usikkerhed om, hvorvidt de forskellige pensionsselskabers finansieringsmodeller tager højde for stranded asset-problematikken, kan man så ikke bare se initiativet fra Ansvarlig Fremtid som et forsøg på et oplyse om et problem og sørge for at risiciene bliver indarbejdet i pensionsselskabernes investeringsstrategier?
RASMUSSEN: Jeg vil sige, at det er rigtig godt, at nogen går ind i det her. Det er fint at stille spørgsmålstegn ved, om modellerne er gode nok. Men så længe du og jeg går og køber forurenede produkter, så vil der også være virksomheder, der vil producere dem,” siger Bremer Rasmussen.

100 mio. kr. blev til 40 mio. kr.
Ifølge beregninger fra Ansvarlig Fremtid, så har DIPs ca. 23.000 medlemmer, som i disse dage skal afgive deres stemme om, hvorvidt de vil frasælge deres investeringer i kul, allerede oplevet et kurstab på ca. 60 mio. kr. over de seneste fire år på kul-aktier.

”Beslutninger bliver sjældent bedre end det beslutningsgrundlag, de bliver truffet ud fra. Man kan sagtens argumentere for divestment ud fra et moralsk udgangspunkt, men man kan også bare lade tallene tale deres tydelige sprog,” siger Thomas Meinert Larsen, talsmand for Ansvarlig Fremtid, og understreger, at danske pensionsselskaber i dag har mindst 20 mia. kr. bundet op i fossile udvindingsselskaber.

Peter Bjerregaard (f. 1986) er RÆSONs klimaredaktør. Uddannet cand.soc fra CBS og har tidligere været presseattaché for Udenrigsministeriet under COP15 og klimaanalytiker ved Mandag Morgen. Han er foredragsholder med speciale i ressourceøkonomi og klimapolitik, og skriver bl.a. for ATLAS Magasin og Huffingtonpost. [Foto: Rafael Matsunaga]