Joachim B. Olsen: Kritikken af Uber og Airbnb er udtryk for historieløshed

Joachim B. Olsen: Kritikken af Uber og Airbnb er udtryk for historieløshed

12.08.2015


Kommentar af Joachim B. Olsen (MF, LA)

I EN DEL ÅR var jeg fast kunde hos Blockbuster på Lyngby Torv. I dag ligger der en tøjbutik. Jeg stoppede stort set med at komme i Blockbuster da jeg fik Netflix, HBO Nordic og Apple TV. Den oplevelse kan rigtig mange nikke genkendende til. 450.000 danskere har i dag et Netflix-abonnement. Blandt mange 15-30 årige er streamingkanaler på ekstremt kort tid blevet mindst lige så etablerede TV-kanaler som f.eks. DR1.

Kan du huske da Blockbuster protesterede over Netflix og ville havde dem forbudt, fordi de var en trussel mod deres forretning? Nej vel? Det er fordi det aldrig er sket. I liberale erhverv ved man, at konkurrence er et grundvilkår. Leverer man ikke en service eller vare, som er bedre end konkurrentens, eller i det hele taget mere attraktiv end de andre forbrugsmuligheder borgerne har, må man lukke og slukke. Det er en rigtig god ting. Det er jo blot et udtryk for, at ressourcerne i en markedsøkonomi bevæger sig derhen, hvor de gør mest gavn for flest mennesker. Hvis det ikke var tilfældet, så havde forbrugerne fortsat med at leje DVD’er i Blockbuster. Hvis politikerne havde forbudt Netflix for at beskytte Blockbuster og dets ansatte, havde det medført et velfærdstab for danskerne.

 

I vores familie er nemlig.com en af de største konkrete velfærdsforbedringer som ny teknologi har bragt med sig. Faktisk er det en langt større velfærdsforbedring end noget, nogen regering har gennemført de sidste mange år
____________________

 

Vi har efterhånden vænnet os til Netflix og de andre streamingstjenester. Præcis som vi for længst har vænnet os til at sende mails i stedet for brevpost. Antallet af postbude er i øvrigt faldet drastisk de seneste årtier og forventes at falde yderligere de kommende år. Den udvikling finder de fleste forståelig og uproblematisk. Postbudene kommer over i andre mere produktive jobfunktioner til en bedre løn. Præcis som tekstilarbejderne i Herning gjorde det, da produktionen flyttede til Østeuropa og senere til Asien. Internetbaserede supermarkeder som nemlig.com klarer sig også rigtig godt. I vores familie er nemlig.com en af de største konkrete velfærdsforbedringer som ny teknologi har bragt med sig. Faktisk er det en langt større velfærdsforbedring end noget, nogen regering har gennemført de sidste mange år. Slut med at stå i kø i det lokale supermarked kl 17.30 med to trætte unger. Skønt!

Et par af de nye internetbaserede teknologier som er ved at vinde indpas i Danmark er samkørselsappen Uber og Airbnb, som nemt lader dig udleje din bolig til turister. Uber er i dag mere værd end Facebook og Airbnb er på blot 4 år blevet større end hotelkæden Hilton. Hvad der tog Hilton 90 år at bygge op har Airbnb altså klaret på 4 år!

Specielt Uber har fået en kold modtagelse i Danmark, ikke af forbrugerne vel af mærke, men helt forventeligt af monopolisterne i taxibranchen. De bryder sig naturligvis ikke om konkurrencen og modsat Blockbuster, så er der masser af politikere, som gerne vil lægge øre til deres klagesang.

 

Specielt Uber har fået en kold modtagelse i Danmark, ikke af forbrugerne vel af mærke, men helt forventeligt af monopolisterne i taxibranchen. De bryder sig naturligvis ikke om konkurrencen og modsat Blockbuster, så er der masser af politikere, som gerne vil lægge øre til deres klagesang
____________________

 

Argumenterne mod Uber er mange, men de er alle ret dårlige. Sagen er nemlig den, at Uber har løst mange af de udfordringer, som reguleringsivrige politikere har ment nødvendiggjorde en stram regulering. Prisen på en ubertur tilpasser sig lynhurtigt udbud og efterspørgsel. Mangler der chauffører stiger prisen automatisk. Det får naturligvis flere uberchauffører på gaden. Er der for mange chauffører så falder prisen og nogle af chaufførerne kører hjem igen. Det er unægtelig noget smartere end at et taxinævn skal prøve og forudse hvor mange taxier, der mon vil blive brug for i fremtiden. Når du bestiller en Uberchauffør, så får du chaufførens navn og billede. Du kan se hvilken bil, han kører i og du kan se nummerpladen. Du kan se ruten og estimeret ankomsttidspunkt samt pris på forhånd og du kan dele oplysningerne med dine venner og familie. Du skal ikke have kontanter eller kort op af lommen, betalingen er klaret over appen. Du kan endda vælge hvilken musik du vil høre på turen. Når turen er slut kan du give chaufføren 0-5 stjerner og chaufføren kan ligeledes give dig 0-5 stjerner.

Med Airbnb kan du udleje dit hjem og du kan leje andres hjem i over 34.000 byer verden over. En lejlighed til 4 personer i gå-afstand fra Central Park på Manhattan til 1000 kr. pr. overnatning. Det er under en tredjedel af prisen i forhold til at bo på hotel. Resultatet er naturligvis, at flere får mulighed for at tage til New York eller København, hvilket igen har en positiv afsmittende virkning på alle erhverv, der lever af turisme. Derfor er det også helt malplaceret, når kritikere fremfører, at Airbnb er en trussel mod lavlønsjob i hotelbranchen. For det første vil der formentlig altid være et marked for hoteller. Det er langt fra alle, som ønsker at bo i et privat hjem, når de er på ferie eller på forretningsrejse. Men når det bliver billigere at rejse, så er der flere som gør det og det skaber flere job i andre turismerelaterede erhverv.

Disse teknologier gør folks altså lejligheder og privatbiler til potentielle kapitalapparater. Det er et enormt fremskridt for almindelige mennesker. Enhver socialist burde juble over, at “arbejderne”, via ny teknologi, får nem adgang til og ejerskab over deres eget kapitalapparat. Disse internetbaserede teknologier nedbryder barrierer i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet. Lever du op til Ubers krav, så kan du begynde at tjene penge. Hvad er problemet? I USA er timelønnen hos Uberchauffører højere end hos traditionelle taxichauffører og arbejdstiden er i sagens natur fleksibel. Uber har da heller ikke problemer med at tiltrække chauffører. I januar 2014 var der godt 45.000 uberchauffører i USA – i januar 2015 var tallet over 150.000 aktive chauffører. Det bør tilføjes, at chaufførerne ikke partner op med Uber, fordi de ikke kan finde andre jobåbninger i markedet. Kun 8 pct. havde ikke et arbejde før de tilmeldte sig Uber og chaufførerne svarer selv, at det er fleksibiliteten og muligheden for at tjene ekstra penge, som har tiltrukket dem til Uber. Intet tilsiger, at der skulle være andre grunde når danskere tilslutter sig firmaet.

Teknologierne er også udtryk for noget af det mest fantastiske ved markedsøkonomi, nemlig dens evne til at frigøre ressourcer. Eller rettere sagt, mennesker i en markedsøkonomi er kreative og finder på nye måder at levere service på gennem en bedre udnyttelse af ressourcerne. Tænk på hvor mange boliger som på ethvert tidspunkt står tomme fordi beboerne er ude og rejse. Disse boliger er med ét potentielle indtjeningskilder for ejerne, hvis de ønsker det. Disse teknologier gør det altså muligt at udnytte samfundets ressourcer mere effektivt. Det er sådan velstand skabes og levestandarden for mennesker forbedres.

 

Danmark har udsigt til den sjette laveste økonomiske vækst frem mod 2030. Når man ser på den modstand, disse nye teknologier møder blandt visse politikere og fagforeninger, så forstår man det godt
____________________

 

Europa er et lavvækstområde og Danmark er det i særdeleshed. De sidste 20 år har vi haft den fjerde laveste økonomiske vækst blandt de 34 OECD-lande. Vi har udsigt til den sjette laveste økonomiske vækst frem mod 2030. Når man ser på den modstand, disse nye teknologier møder blandt visse politikere og fagforeninger, så forstår man det godt. Vesten er blevet rig fordi vi har taget ny teknologi til os. Også når det har medført at eksisterende brancher er blevet udkonkurreret. Hvis eksisterende lovgivning står i vejen for udbredelsen af disse nye teknologier, så skal vi ændre lovgivningen. Alt andet ville være et udtryk for historieløshed. ◼


ILLUSTRATION: Officielt Pressefoto [foto: LA]