Flere bomber er ikke løsningenKommentar af Rasmus Nordqvist (AL)

Flere bomber er ikke løsningen
Kommentar af Rasmus Nordqvist (AL)

17.11.2015


Det er tydeligt, at det sidste års militærstrategi i kampen mod Islamisk Stat (IS) ikke har formået at slå ned på bevægelsen. Det er angrebene i Paris et bevis på. Det er naturligvis vanskeligt at tale i absolutte termer, men meget tyder på at IS’ rekrutteringsgrundlag er blevet styrket.

KOMMENTAR af Rasmus Nordqvist (AL)

KORT EFTER fredagens frygtelige terrorangreb i Paris gennemførte Frankrig en række militæroperationer i den IS-kontrollerede by Raqqa i det nordlige Syrien. Selvom jeg til fulde forstår behovet for at handle, frygter jeg, at militæroptrapning vil gøre ondt værre.

Lidt karikeret kan man sige at en for hurtig griben til våben er at opfylde IS’ ønsker. Det vil netop være med til at bekræfte IS’ grove fjendebilleder om vesten som den store aggressor. Vi har brug for at bryde den onde cirkel.

DET ER TYDELIGT, at det sidste års militærstrategi i kampen mod Islamisk Stat (IS) ikke har formået at slå ned på bevægelsen. Det er angrebene i Paris et bevis på. Det er naturligvis vanskeligt at tale i absolutte termer, men meget tyder på at IS’ rekrutteringsgrundlag er blevet styrket. IS er ikke kun en kampstyrke af radikale islamister afgrænset til et bestemt territorium, men også et netværk og et brand, som aktører på globalt plan abonnerer på og tilslutter sig. Det betyder i mine øjne at muligheden for succes gennem militære operationer er mindre sandsynlig. Derfor støtter vi ikke forslagene om at udvide den danske operation til Syrien.

Samtidig er det vigtigt at huske på, at krigen i Syrien ikke kun handler om Islamisk Stat. Det syriske regime med Assad i spidsen har stadig ansvaret for langt de fleste drab på civile. Vi kommer ikke krisen og de mange års krig og ødelæggelse til livs ved kun at fokusere på IS.

For mig er det brændende spørgsmål hvordan vi skaber de bedste vilkår for en politisk løsning på hele den syriske konflikt. Der er brug for et politisk og diplomatisk forhandlingsspor, der både adresserer IS, regimet i Damaskus og andre grupper, der opererer på jorden i både Irak og Syrien.

 

IS er ikke kun en kampstyrke af radikale islamister afgrænset til et bestemt territorium, men også et netværk og et brand, som aktører på globalt plan abonnerer på og tilslutter sig. Det betyder i mine øjne at muligheden for succes gennem militære operationer er mindre sandsynlig
____________________

 

BEKÆMPER VI IS uden at arbejde mere bredt bliver vores kamp vand på Assads mølle. Desuden er der en tendens til at vi alt for ofte tager situationen i Irak ud af ligningen, når vi taler om politiske løsninger. En af de afgørende grunde til at IS er blevet så stærk er regimet i Bagdads eksklusion af sunni-muslimer fra den irakiske regering og statsadministration.

Vi bør lære af vores fejl tilbage fra 2003. Det betyder, at vi bør tænke inkluderende i stedet for ekskluderende. Så længe centrale grupper i de pågældende samfund holdes udenfor magtarenaen, vil der være basis for modstand og terror. Det handler ikke om at give vesten skylden, men vi bliver nødt til at turde tale om den kontekst IS er vokset ud af.

Desuden er det på tide, at vi fra dansk og europæisk side overvejer, hvordan vi kan påvirke vores allierede i regionen. Det er på tide at vi fra europæisk hold lægger ultimativt pres på fx Saudi Arabien og bruger det politiske momentum skabt af atomaftalen med Iran til at få parterne til at stoppe deres støtte til militante grupper i Syrien og Irak.

KUN FRED – via en politisk forhandlet løsning – vil skabe et alternativ til den nuværende tilslutning til IS. Det er afgørende at vi arbejder for en løsning, hvor vi i videst omfang inkluderer alle aktører. Der er brug for en højintensiv diplomatisk indsats, der også inkluderer Rusland og Iran – sådan som man har forfulgt den under Wien-forhandlingerne de sidste uger.

 

Det er på tide at vi fra europæisk hold lægger ultimativt pres på fx Saudi Arabien og bruger det politiske momentum skabt af atomaftalen med Iran til at få parterne til at stoppe deres støtte til militante grupper i Syrien og Irak
____________________

 

Selvsagt rejser forhandlingens vej en række andre svære politiske valg. Betyder en inkluderende tilgang så, at vi skal acceptere en forhandlet løsning hvor Assad bliver siddende som minimum som overgangsfigur? Det er absolut ikke et nemt spørgsmål. Assad har hundreder af tusinde menneskeliv på sin samvittighed, og det er tvivlsomt om den syriske befolkning vil kunne acceptere en sådan løsning. Det er jo helt forståeligt. Omvendt må vi spørge os selv, hvad prisen er for ikke at inkludere alle aktører i arbejdet for at få en løsning på bordet inden det koster endnu flere syriske, irakiske, kurdiske og europæiske menneskeliv. Mængden af alternativer er desværre ikke overvældende.

HER I EUROPA skal vi, i min optik, også træde varsomt og ikke reagere uhensigtsmæssigt. Den intensive overvågning, der allerede er en del af vores dagligdag, ser ikke ud til at virke. Jeg synes, at det giver mening, at vi begynder at diskutere, hvordan vi kan arbejde på tværs af grænser med mere ”gammeldags” efterretningsindsatser. Vi bliver simpelthen nødt til at spørge os selv, om mere masseovervågning virkelig er vejen frem?

Endelig skal vi have sat gang i det langsigtede arbejde for at komme radikalisering i vores egne samfund til livs. I skrivende stund ser ud til at de folk, der var involveret i fredags, havde europæisk statsborgerskab, ligesom tilfældet var det med angrebet på Charlie Hebdo og på Krudttønden og synagogen i København. Det er vigtigt at vi ser på radikalisering og ”homegrown” terror ikke blot som et sikkerhedspolitisk spørgsmål men også som et politisk og socialt spørgsmål, der kræver intensive indsatser i hele Europa. Det gælder både i forhold til integrationspolitikken, kriminalpræventivt arbejde og bredere sociale indsatser. De gode hensigter i integrationen besværliggøres af en alt for hård retorik, der ofte italesætter islam og muslimer som noget, vi skal frygte, ja faktisk ofte sætter lighedstegn mellem islam og terrorisme. Det er med til at marginalisere de nytilkomne, der i den grad har behov for nye fællesskaber. ■

 

De gode hensigter i integrationen besværliggøres af en alt for hård retorik, der ofte italesætter islam og muslimer som noget, vi skal frygte
____________________

 

ILLUSTRATION: Et amerikansk F15-fly på luftbasen i Incirlik, Tyrkiet, 12. november 2015. Flyet er en del af Operation “Inherent Resolve” vendt mod ISIL i Irak og Syrien [foto: US Department of Defense]