EU har sendt Grækenland mod kollapskommentar af Tune Revsgaard

EU har sendt Grækenland mod kollaps
kommentar af Tune Revsgaard

21.07.2015


Historien vil dømme de ansvarlige for dette diktat hårdt. Under den nuværende kurs vil Grækenland snart lammes af politisk kaos og økonomisk kollaps.

Kommentar af Tune Revsgaard Nielsen

SØNDAG 5. JULI stemte Grækenland – anført af den unge befolkning – nej til Trojkaens betingelser for udstedelsen af nye statslån. Men i disse dage er det græske parlament – ført an af Alexis Tsipras – i færd med at implementere love og økonomiske reformer, der stiller den græske befolkning betydeligt ringere, end de betingelser som 61 % af befolkningen netop havde stemt nej til.

I den EU-venlige etablerede debat har man ikke forholdt sig realistisk til den økonomiske virkelighed, som er baggrunden for forløbet. Nemlig i) at Grækenlands gæld umuligt kan betales tilbage i dens nuværende form og ii) at den nuværende ”hjælpepakke” med dens økonomiske reformer og lovgivning, kun vil gøre ondt værre.

I 2010 besluttede EU, at flytte Grækenlands dårlige statslån væk fra de private banker, der havde udstedt dem, og over til alle de europæiske skatteydere i samlet flok.

Da det stod klart for Grækenland, at regeringen ikke ville være i stand til at betale sine private kreditorer, gik ECB, IMF og Europakommissionen (samlet benævnt, Trojkaen) sammen for at tildele Grækenland en såkaldt hjælpepakke i form af nye lån på vegne af skatteydere i hele Eurozonen. Til og med sommeren 2014 havde landet fået lån til en værdi af 1.687 milliarder kroner. 90 pct. blev brugt til betaling af landets private kreditorer. Ikke til den græske realøkonomi. Imens gennemgik den offentlige sektor voldsomme besparelser. Trojkaens ”hjælpepakker” var altså ikke en hjælp til Grækenland som sådan, men rettere en hjælp til private europæiske kreditorer, herunder primært tyske og franske banker.

DET ER INTET MINDRE END en økonomisk og demokratisk katastrofe, såfremt Grækenland færdigimplementerer Trojkaens seneste diktat. Under den nuværende aftale vil den græske regerings primære økonomiske opgave være at hæve indtægterne gennem skatte- og momsstigninger, samtidig med at man skærer i landets pensionsordninger. Dette skal føre til, at landet kan opretholde dets plus på betalingsbalancen, så yderligere gældssætning kan undgås.

 

Det er intet mindre end en økonomisk og demokratisk katastrofe, såfremt Grækenland færdigimplementerer Trojkaens seneste diktat
____________________

 

DET GRÆSKE BUREAUKRATI er ineffektivt. Skæve pensionsordninger, korruption og problemer med indkrævning af skat præger det helt ind i dets kerne. Ikke desto mindre er det en stor misforståelse at tro, at der vil findes en løsning i alene at bekæmpe disse forhold. Øget skat og moms vil føre til at virksomhederne hæver deres priser. Ifølge det uafhængige græske analyseinstitut, Macropolis, vil dette øge den gennemsnitlige græske husholdnings årlige udgifter med næsten 5.000 kr., hvilket er et voldsomt beløb i et land som Grækenland. Samtidig vil beskæringen af landets pensionsordninger – som store dele af den græske befolkning er afhængig af for at få deres husholdninger til at løbe rundt – suge penge ud af samfundet. Når borgerne mister så mange penge, skaber det et pres for at få priserne til at falde (deflationært pres). Så de forhøjede priser, der skal sikre fortsat gældsservicering i den private sektor, vil blive helt umulige at betale. Fortsat forstærket recession og endeligt økonomisk kollaps vil blive resultatet.

Men ikke bare ud fra et økonomisk perspektiv vil aftalen virke dybt degenererende på det græske system. Aftalen er også et angreb på græsk suverænitet og et opgør med grundlæggende demokratiske principper. Græske nationale aktiver til en værdi 373 mia. kr. vil blive privatiseret igennem oprettelsen af en fond styret fra EU. 50 pct. af pengene herfra vil gå til at styrke private græske bankers kapital og resten til afbetaling på det store sorte hul som er Grækenlands statsgæld. Ud over det skal den græske Syriza-ledede regering acceptere en såkaldt ”afpolitisering” af den græske statsadministration. Det indebærer at ’invitere’ Trojkaens teknokrater – som landet fik sendt hjem efter valget i januar – tilbage til Athen. Her skal de medfacilitere indførslen af de aftalte reformer og monitere en tilstrækkelig hurtig og effektiv implementering. Derudover skal de gennemse og godkende al lovgivning med relevans for den græske økonomi, før den kan vedtages i det græske parlament.

I praksis betyder ordningerne at de programmer og ønsker, som Syriza gik til valg på, og på demokratisk vis tilkæmpede sig regeringsmagten med, er sat effektivt ud af kraft. Og ikke bare fremadrettet. Den græske regering skal også acceptere at ændringer i lovgivning gennemført efter 20. februar, som ikke korrelerer med Trojkaens ønsker, vil blive annulleret.

 

Den græske regering skal også acceptere at ændringer i lovgivning gennemført efter 20. februar, som ikke korrelerer med Trojkaens ønsker, vil blive annulleret
____________________

 

DEBATTEN JHERHJEMME må i langt højere grad cirkle om disse spørgsmål. Hvorfor skulle risikoen for risikable græske lån overgå fra private banker til almindelige borgere? Er det demokratisk forsvarligt af EU nu at sætte sig på det græske lovapparat og gennemtvinge hvad der bedst kan defineres som tvangsprivatisering af nationale aktiver? Er aftalen overhovedet realistisk, økonomisk set?

Historien vil dømme de ansvarlige for dette diktat hårdt. Under den nuværende kurs vil Grækenland snart lammes af politisk kaos og økonomisk kollaps. ◼

Tune Revsgaard Nielsen (f.1986) læser økonomisk historie på Lunds Universitet i Sverige, og har en Bachelor i historie og filosofi fra Syddansk Universitet. Ud over det er han bestyrelsesmedlem og koordinator i den danske økonomiske reformbevægelse, Gode Penge, der arbejder for et mere bæredygtigt og demokratisk pengesystem. ILLUSTRATION: Merkel, oktober 2014 [foto: EPP]