Dimensionering: Arabisk, kinesisk og spansk nedlægges – hvor er det internationale udsyn nu?

Dimensionering: Arabisk, kinesisk og spansk nedlægges – hvor er det internationale udsyn nu?

02.02.2015


KOMMENTAR af Flemming Smedegaard, studieleder for International Virksomhedskommunikation, SDU

Syddansk Universitet (SDU) er blevet pålagt at dimensionere universitetets uddannelser med i alt 894 pladser, hvilket bl.a. medfører en nedlæggelse af tre store verdenssprog, nemlig arabisk, kinesisk og spansk. Denne masselukning af sprog har både alvorlige internationale, regionale og sociale konsekvenser.

Verden lukkes ude
Så sent som 8. januar 2015 har uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen underskrevet Syddansk Universitets nye udviklingskontrakt, hvori det bl.a. hedder: ”SDU vil fortsat udvikle sig som et internationalt attraktivt universitet, både for studerende og medarbejdere”. Mulighederne for at opfylde dette mål forringes betragteligt med nedlæggelsen af tre verdenssprog.

Oprindelig kunne studerende på Syddansk Universitet studere 9 forskellige sprog, som i alt tales af ca. halvdelen af verdens befolkning. Fransk, italiensk, polsk og russisk er allerede nedlagt, og nu medfører ministerens dimensionering så, at arabisk, kinesisk og spansk også nedlægges – verdens største, fjerdestørste og femtestørste sprog, som til sammen tales af over 1,8 mia. mennesker i verden. Tilbage vil der kun være engelsk og tysk, sprog som kun ca. 6% af verdens befolkning har som modersmål. Med andre ord tvinger ministeren SDU til at lukke det meste af verden ude fra universitetet.

Sofie Carsten Nielsen er både i Folketingssalen og i Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg blevet gået på klingen af oppositionen, der vil vide, hvorfor hun vil nedlægge arabisk, kinesisk og spansk på SDU. Hun har begge steder svaret, at det er et valg, som SDU´s ledelse har truffet, og at SDU havde haft mange andre valgmuligheder for at dimensionere..

SDU´s ledelse fastholder imidlertid, at SDU ikke har haft andre valgmuligheder. Dimensioneringen på i alt 894 pladser vil medføre et indtægtstab for universitetet på ca. 54 mio. kr., og universitetet må derfor reducere udgifterne tilsvarende. Det er ledelsens vurdering, at det kun kan ske ved helt at nedlægge uddannelser. SDU ville gerne beholde arabisk, spansk og kinesisk, men det er SDU-ledelsens vurdering, at den måde, som dimensioneringsmodellen er skruet sammen på, tvinger universitetet til den drastiske beslutning om en total lukning af de tre sprog.

Sofie Carsten Nielsen har også oplyst i Folketinget, at SDU har koordineret nedlæggelserne med Københavns Universitet, så de samme sprog ikke nedlægges begge steder. Dette afviser SDU´s ledelse imidlertid og kender ikke til nogen koordinering. Problemet med nedlæggelsen af sprogene kan heller ikke løses ved, at sprogene er udbudt på andre universiteter, da de uddannelser, som SDU vil nedlægger, er uddannelser, som slet ikke eksisterer i København. Fx er arabisk på Københavns Universitet et traditionelt filologisk studium, hvor man studerer arabisk sprog, litteratur, kultur mv., mens arabisk på SDU er erhvervsrettede kommunikationsuddannelser, hvor man lærer arabisk sprog sammen med enten virksomhedskommunikation, økonomi eller pædagogik.

Skævvrider Danmark yderligere
Nedlæggelsen af arabisk, kinesisk og spansk på SDU har ikke blot internationale, men også regionale konsekvenser, idet der med nedlæggelsen ikke vil være mulighed for at studere andre sprog end engelsk og tysk i hverken den syddanske eller sjællandske region.

Indtil for få år siden kunne man til sammenligning studere spansk i 5 forskellige byer, hvor SDU i dag har campusser, nemlig Odense, Slagelse, Kolding, Sønderborg og Esbjerg/Varde. Med nedlæggelsen af spansk vil det ikke kunne studeres nogen af stederne.

Udover nedlæggelsen af arabisk og spansk i Odense bliver især Sønderborg særdeles hårdt ramt med nedlæggelse af kinesisk samt flere mindre uddannelser med stor betydning for det grænseoverskridende samarbejde mellem Danmark og Tyskland.

Forringer den sociale mobilitet
De sprog, der nedlægges, er også uddannelser, som i særlig grad tiltrækker mønsterbrydere og dermed bidrager til den sociale mobilitet.

Helt særligt problematisk er situationen for arabisk, som man vil lukke allerede fra optaget her i 2015. Mellem 50 og 60 % af de arabiskstuderende ved SDU har mellemøstlig baggrund. En del af disse studerende, som i den internationale faglitteratur går under betegnelsen ”heritage learners”, kommer fra Vollsmose, Ishøj og Nørrebro og er for størstedelens vedkommende mønsterbrydere.

Vi har på SDU taget forskellige initiativer til at støtte disse studerende i at finde sig tilrette på universitetet og gøre akademiske krav transparente, bl.a. et særligt mønsterbryderprojekt, som ministeren besøgte og roste i september 2014, jævnlige seminarer om akademiske krav og særlige vejledersamtaler for udsatte studerende, herunder ikke mindst unge kvindelige studerende med særlige familiemæssige udfordringer.

Universiteternes primære formål er selvsagt at uddanne akademikere og ikke at lave sociale foranstaltninger. Alligevel har det været en stor tilfredsstillelse for os, at vi også har kunnet løse en vigtig samfundsmæssig opgave ved at uddanne rollemodeller, der bidrager til at løfte integrationsindsatsen i Danmark. En ambition, som ellers falder helt i tråd med netop den indsats, ministeren har sat i værk for at styrke den sociale mobilitet i de videregående uddannelser.

Radikale grænsebomme
Vi har normalt været vant til, at Det Radikale Venstre har været et af de partier, der har talt varmest for internationalisering. Det er Sofie Carsten Nielsen nu for alvor ved at lave om på med de grænsebomme, som hun tvinger SDU til at opsætte i forhold til det meste af verden.

Man burde snarere have forventet, at en radikal minister ville have oprustet i forhold til fremmedsprog og internationalisering, for Danmark har i den grad brug for, at flere borgere får bedre fremmedsproglige kompetencer. Det er en helt naturlig følge af et stadigt mere intensivt samspil på tværs af grænser i en globaliseret verden. Får vi ikke en bredere sprogpalette, vil Danmark gå glip af forretningsmuligheder. Hvis Danmark skal bevare sin konkurrencekraft, skal vi have langt større fokus på fremmedsprog, kultur og internationalisering.

Vi har ikke brug for hverken nye fysiske eller psykiske barrierer mellem verdens folk, for vi er i dag i den grad linket sammen på tværs af alle grænser. Man behøver blot at tænke på den globale finans- og gældskrise, vi har gennemlevet de seneste år, samt på klima- og miljøudfordringerne i verden. Vi har brug for unge mennesker, der med en solid sproglig og kulturel ballast i bagagen tager ud i verden, og som på tværs af grænser brænder for at finde løsninger på de store udfordringer, vi står med i verden i dag. Vi har ikke brug for nye grænsebomme – heller ikke den radikale af slagsen.

Der er brug for, at dimensioneringsmodellen bliver gennemtænkt og justeret, så man undgår utilsigtede konsekvenser i form af nedlæggelse af fremmedsprog, som dansk erhvervsliv og det danske samfund har brug for. Det er desværre hurtigt for en minister at nedlægge, men det vil tage lang tid for os at genopbygge fagmiljøer og uddannelser, så de bliver tilstrækkelig stærke.

Flemming Smedegaard, lektor, ph.d., studieleder for International Virksomhedskommunikation, Syddansk Universitet, hvor han gennem en længere årrække har arbejdet med at opbygge og lede uddannelser på BA-, kandidat- og masterniveau inden for virksomhedskommunikation på forskellige sprog. Han har desuden mange års erfaring som kommunikations- og ledelseskonsulent for alle typer af virksomheder og er ekstern censor på alle universiteter i Danmark. [Foto: Pressefoto, Syddansk Universitet]