David Garby: Hvis man tror, at Mette Frederiksen nu vil dreje Socialdemokraterne tilbage på en venstrepopulistisk kurs tager man fejl

David Garby: Hvis man tror, at Mette Frederiksen nu vil dreje Socialdemokraterne tilbage på en venstrepopulistisk kurs tager man fejl

22.06.2015


“Hvis man tror, at Mette Frederiksen nu vil dreje Socialdemokraterne tilbage på en venstrepopulistisk kurs med symbolske millionærskatter, krigserklæringer mod københavnske billister og en blankocheck til både offentligt ansatte og samfundets svageste, så tror jeg man tager fejl. Der vil formentlig ske nogen korrektioner af politikken undervejs, men det kommer sikkert også an på hvordan regeringen positionerer sig. Men den overordnede linje fra de sidste to år under Thorning vil fortsætte”

David Garby er redaktør på det centrumvenstreorienterede website PioPio. Interview af RÆSONs chefredaktion

Hvad er du personligt mest overrasket over ved valgresultatet?
Jeg er overrasket over at det lykkedes Socialdemokraterne at komme så meget tilbage fra det dybe hul, de havde gravet sig ned i inden valget blev udskrevet. Jeg er ligeså overrasket over, at Venstre fik et så ringe valg som det var tilfældet og at Dansk Folkeparti gik så meget frem. Selvom man vel efterhånden burde være vant til det sidste, så var fremgangen alligevel meget voldsom. Omvendt, som valgkampen skred frem, så er jeg ikke så overrasket over, at Alternativet fik et så fint resultat. De to store partiers mundhuggeri om fordelingen af nogle få milliarder i 2020 og hvem der nu var de hårdeste strammere på udlændinge politikken var måske en smule fremmedgørende for mange venstreorienterede vælgere som fik et alternativ til at vælge sofaen.
Derudover er der nogen personlige stemmetal, som jeg er overrasket over. Socialdemokrater som Astrid Krag og Jan Johansen fik virkelig gode valg og så ikke mindst at Venstre mistede Peter Christensen og Martin Geertsen. Det havde jeg virkelig ikke set komme.

Mette Frederiksen lover en fortsættelse af Thornings linje. Mener hun det?
Hvis der er tale om den overordnede linje “i bredeste forstand” så ja, hun vil fortsætte linjen. Hvis man tror, at Mette Frederiksen nu vil dreje Socialdemokraterne tilbage på en venstrepopulistisk kurs med symbolske millionærskatter, krigserklæringer mod københavnske billister og en blankocheck til både offentligt ansatte og samfundets svageste, så tror jeg man tager fejl. Der vil formentlig ske nogen korrektioner af politikken undervejs, men det kommer sikkert også an på hvordan regeringen positionerer sig. Men den overordnede linje fra de sidste to år under Thorning vil fortsætte.

Hvorfor de sidste 2 år?
De første to år af regeringens levetid var jo præget af lidt tumult med SF i regeringen og mange af de store sager som stødte kernevælgerne væk. Lærerkonflikten, DONG-salget og det uløste dagpengespørgsmål. Da SF gik ud blev det lidt mere harmonisk.

Vurderer du, at de Radikale solomeldinger kostede de stemmer, der kunne have sikret magten?
Den om højere boligskatter kunne Socialdemokraterne nok godt have undværet, men det der virkede til at være det helt store problem, var de radikales hang til lempelig udlændingepolitik inden valgkampen. Det gjorde det virkelig svært for Socialdemokraterne at overbevise om, at der virkelig ingen forskel var i udlændingepolitikken mellem dem og Venstre.

Hvordan ser Socialdemokraterne på det/de Radikale nu?
Der er dels en opfattelse af at de radikale fik en øretæve, fordi de valgte at køre hårdt på med en række mærkesager, at stå fast på dagpengereformen, udlændinge og højere boligskatter, som der ingen opbakning var til i befolkningen og som fik regeringsprojektet til at fremstå i ubalance. Og så der er et håb om at nederlaget på en eller anden måde blive et wake-up call til de radikale om at skrue lidt ned for reformiveren. Omvendt er der fortsat en forståelse for, at de radikale mandater er afgørende for at vinde regeringsmagten tilbage på et tidspunkt.

Hvad – om noget – afholder S fra en regering baseret på DF?
Det virker som om der er tre ting som afholder S og DF for at gå i regering, der er delsen dyb mistro mellem de to partiers ledende folk, og dels at det virker meget svært at se hvem der skulle være støttepartier til en sådan regering og endelig at 2/3 af partiernes vælgere vil føle sig mere end almindelig forrådt, hvis man “går i seng med fjenden”.

AL, EL og SF skal kæmpe om pladsen som rød bloks nr.2, mener David Trads (i RÆSON dd). Er der på sigt plads til tre rød-grønne partier?
Jeg tvivler på, at Alternativet holder mere end Uffe Elbæks tid ud, men der har de sidste mange år, været en nogenlunde stabil vælgertilslutning til venstrefløjen på ca. 15 %. Det er vel ikke utænkeligt, at tre partier ved de næste par valg kan dele stemmerne imellem sig. Hvad der så sker i 2030 vil jeg afholde mig for at spå om.

ILLUSTRATION: Annonce for Socialdemokraterne [officielt pressefoto]