Syrien: Krigen knuser kulturarven

Syrien: Krigen knuser kulturarven

01.03.2014


Syrien har ikke mindre end seks historiske steder placeret på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Alle seks er helt eller delvist ødelagt grundet væbnet konflikt, ødelæggelser og plyndringer.

ANALYSE af Zenia Ab Yonus

Adskillige historiske objekter er blevet plyndret og solgt under den nuværende konflikt i Syrien. Meget af det formodentlig i bytte for våben. Der smugles primært til Europa, men også til Den Arabiske Golf og Rusland. Udover destruktion og smugling, finder der uautoriserede arkæologiske udgravninger sted, specielt ved grænseovergangene til både Irak og Tyrkiet.

Gaetano Palumbo, programdirektør for den New York-baserede World Monuments Fund i Nordafrika, Mellemøsten og Centralasien, beskriver krigens indvirkning på kulturarven således: “Der er fire typer af påvirkninger i en sådan konflikt, som vi har også har set i Irak, og i mindre grad i Libyen og Egypten: Skader som følge af kampe, bevidst ødelæggelse af etniske, religiøse eller militære årsager, plyndringer og ødelæggelser på grund af uautoriseret byggearbejde og udgravning. I Syrien er de største trusler mod kulturarven kampe og plyndringer.”

Ifølge Nibal Muhesen, post.doc i Nærøstlig Arkæologi og forsker i kulturarv ved Københavns Universitet, er det svært at fastsætte omfanget af ødelæggelserne. ”Beklageligvis kan vi forvente, at de vil være enormt store, når konflikten er slut. Indtil nu er mere end 800 moskeer, 40 kirker og 15-20 bedesteder smadret. Tallene dækker kun dokumenterede sager, hvilket betyder, at antallet antageligvis er langt større,” siger Nibal Muhesen.

Historiske steder indgår i både den fysiske og politiske krigsførelse
”Fem ud af de seks steder på listen over verdens kulturarv er blevet brugt til militære formål, for eksempel Krak Des Chevaliers i Homs,” forklarer Nibal Muhesen. Krak Des Chevaliers er en korsridderborg fra 1200-tallet, som i konflikten angiveligt er blevet brugt som felthospital og tilflugtssted for områdets beboere. Der findes flere videoer på YouTube, der viser bombardementer af borgen, som efter alt at dømme er udført af styrets luftvåben. Al-Assads styre hævder, at det er ‘rebeller’ og ‘terrorister’, der står bag diverse ødelæggelser. Ligeledes mener oprørere, at det er ‘regimet’, som er skyld i, at borgen ikke længere er intakt.

”Kulturarven bør ikke bruges politisk, men i denne konflikt er alt politisk,” siger Nibal Muhesen. Ødelæggelserne bruges af parterne som et led i propaganda. ”Der er forskellige agendaer og anklager om, hvem der har smadret hvad”. Palumbo tilføjer, at ”begge sider beskylder hinanden for at ødelægge kulturarvssteder, og at gøre det med vilje. Naturligvis kan vi ikke bekræfte påstandene, før vi selv har adgang til stederne. Det bliver en prioritet, når konflikten er ovre.”

Mens Nibal Muhesen mener, at der tale om ødelæggelser, der udføres med fuldt overlæg, er Gaetano Palumbo ikke enig heri. ”Både sufi og- shiamuslimske helligdomme i byen Raqqa er blevet ødelagt ifølge lokale. Ekstremistiske krigere har også smadret kristne kirker og helligdomme, som i byerne Maaloula nær Damaskus og Saddad nær Homs,” fortæller Nibal Muhesen som eksempler på at konflikten har fået en sekterisk karakter. Gaetano Palumbo siger derimod, ”der er ikke noget bevis for, at ødelæggelsen af monumenter er følge af sekterisk vold. Selv den triste ødelæggelse af Ummayyade-moskeen i Aleppo er sandsynligvis et resultat af kampe, da monumentet er blevet behandlet som et militært mål.”

Kulturarven kan have stor betydning for Syriens fremtid
Kulturarven er samlingspunkt for de mange religiøse grupperinger, herunder alawitter, druzere, kristne, sunni- og shiamuslimer, som det syriske samfund består af. Den udgør således også en del af kernen i den syriske selvforståelse og identitet. ”Kulturarven vil spille en stor rolle i den sociale forsoning i en postkonflikt-fase, da den repræsenterer en vision om en samlet syrisk identitet,” forklarer Nibal Muhesen.

”Foruden tab af menneskeliv ødelægger konflikten kulturarven i Syrien. Det medfører tab af identitet og historisk bevidsthed, siger Nibal Muhesen. ”Damaskus er blandt de ældste beboede byer i verden, årtusinder gammel. Kulturarven vidner om alle de civilisationer og kulturer, der har været i Syrien. Det er et fælles ansvar at beskytte den syriske kulturarv. Den er ikke kun syrisk eje, den er hele verdens,” tilføjer han.

De seks steder på UNESCOs liste over verdens kulturarv i Syrien er De Døde Byer fra senromersk tid mellem byerne Idlib og Aleppo i den nordsyriske højslette, den gamle bydel i Damaskus, middelalderbygninger i Aleppo, de romerske templer i Palmyra, den romerske by med amfiteatret i Bosra, og korsridderborgen Krak Des Chevaliers tres kilometer fra den voldsomt krigshærgede by Homs. Foruden de seks på listen er mange andre historiske steder blevet ødelagt, blandt andet verdens største overdækkede markedsplads i Aleppo, Aleppos citadel, Ummayade-moskeen i Aleppo og stadigt flere klostre, kirker og moskeer i hele landet.

Zenia Ab Yonus er specialestuderende i Mellemøststudier ved Københavns Universitet og BA i Arabisk – og Islamstudier og Journalistisk Formidling. Hun har specialiseret sig i Syrien og har blandt andet været ansat hos Centre for Resolution of International Conflicts (CRIC) som forskningsassistent.

FOTO: Aleppo Citadel via Flickr