Naser Khader: ISIS er en global trussel. Vi må handle nu

Naser Khader: ISIS er en global trussel. Vi må handle nu

19.06.2014


“ISIS råder over jihadister over hele kloden, og selvom der i tiden er fokus på deres kampe i Irak, så er der ingen tvivl om, at organisationen også vil tænke terrormål i Vesten I fremtiden – det er derfor, vi som verdenssamfund må ty til handling nu. Hvis ISIS får magt som de har agt, så bliver den 11. september 2001 en mindre begivenhed i forhold til hvad der kommer til at ske. En indblanding nu handler ikke om demokrati og nationsopbygning, men om vores egen sikkerhed.”


1. Ja eller nej: Vil næsten enhver form for vestlig militær indgriben i Irak og/eller Syrien forværre situationen?
NASER KHADER: Det må blive et klart og rungende nej. ISIS er først blusset op i de danske medier nu, men sandheden er, at organisationen har eksisteret gennem længere tid og efterhånden har fået mobiliseret en hær, der tæller mere end 10.000, heriblandt særdeles mange jihadister fra hele verden – også fra Danmark. Den længerevarende fred og stabilitet i både Syrien og Irak findes i politiske fredsprocesser, men det er lige præcis dem, lederen af ISIS, Abu Bakr al-Baghdad, gør alt for at spolere. Ingen ønsker en militær indgriben. Det har forfærdelige konsekvenser for mange, men det er min vurdering, det har endnu større konsekvenser blot at lade situationen stå til som nu. Med så skruppelløs og dødsensfarlig en person i spidsen for så markant et terrornetværk som ISIS, hvis primære fjende er Vesten og vestlige værdier, er det desværre naivt at forestille sig, man kan sætte sig ned og forhandle sig til fred med Abu Bakr al-Baghdad.

2. Har Obamas forsøg på en lavere amerikansk profil i Mellemøsten (fx Syrien) reduceret eller forøget risikoen for at konflikterne på sigt rammer vesten?
NASER KHADER: Det har desværre forøget risikoen. Det er svært at ignorere, at uroen, ISIS’ netværk og rekrutteringsområder strækker sig helt til Middelhavet og endda næsten grænsende til Europa. Det er grunden til, at vi i denne tid ser jihadister fra hele verden rejse til området for at føre hellig krig. At risikoen for at konflikterne rammer vesten er yderst forøget på sigt, så vi på tragisk vis allerede via drabene på det jødiske museum i Bruxelles udført af en hjemvendt jihadist. Jo mere Obama og vesten lukker øjnene, Jo mere plads og rum får organisationer som ISIS til at udfolde sine uhyggelige og sørgelige dagsordener, både lokalt og globalt.

3. Den åbenlyse frygt i Washington har siden 2001 været, at der opstår områder i fx Syrien, Irak og Afghanistan hvor terrorister (eller deres sympatisører) kan operere uhindret – og derfra true også vestlige lande. Er det en reel risiko? Kan vi leve med den?
NASER KHADER: Det er helt bestemt en sikkerhedsrisiko til stede for verdenssamfundet I regionen, som vi lige så bestemt ikke kan leve med. ISIS med Abu Bakr al-Baghdad i spidsen har store planer for et samlet og selvstændigt Syrien-og-Irak-land, men lige så vigtigt at holde sig for øje er, at han ikke har I sinde at stoppe der. Idéerne, ideologien og fundamentet rækker globalt, og det vil afspejle sig i deres aktiviteter også. ISIS råder over jihadister over hele kloden, og selvom der i tiden er fokus på deres kampe i Irak, så er der ingen tvivl om, at organisationen også vil tænke terrormål i Vesten I fremtiden – det er derfor, vi som verdenssamfund må ty til handling nu. Lige nu! Hvis ISIS får magt som de har agt, så bliver den 11. september 2001 en mindre begivenhed i forhold til hvad der kommer til at ske. En indblanding nu handler ikke om demokrati og nationsopbygning, men om vores egen sikkerhed.

4. “This is not solely, or even primarily, a military challenge […] This should be a wake-up call. Iraq’s leaders have to demonstrate a willingness to make hard decisions and compromises on behalf of the Iraqi people in order to bring the country together” Præsident Obama 13. juni. Kunne Maliki – ved langt tidligere at have samarbejdet med sunnimuslimerne og kurderne – faktisk have sikret Irak mod en udvikling som den, der finder sted i disse dage?
NASER KHADER: Der er ingen tvivl om, at en alliance mellem de tre parter, den irakiske regering, sunnimuslimske stammer & oprørsgrupper og kurderne, er en løsning til at nedkæmpe ISIS’ nuværende fremmarch. En samlet front vil ganske enkelt ramme ISIS hårdere og mere kompetent, end tre separate modgrupperinger. Det burde Maliki have forudset tidligere, og generelt burde amerikanerne også have gjort et bedre arbejde med at samle Irak efter den militære intervention i 2003 – for selvom det principielt set var rigtigt at fjerne en diktator i form af Saddam Hussein, så har det efterfølgende arbejde ikke været godt nok. Det har Maliki også et ansvar for, men bestemt ikke alene.

5. “Jeg tror, at amerikanerne i dag er begyndt at indse, at af alle dårlige løsninger i Syrien, så er et samarbejde med alawitterne (shiamuslimsk sekt, der bakker op om Bashar al-Assad, red.) det mindste onde, og så må man altså sluge Assad og skylle godt efter. Han er nødvendig for at bekæmpe de radikale muslimer” sagde Herbert Pundik i RÆSON i februar. Bør vesten tage til efterretning, at Assad-regimet bliver siddende – og gå efter en forhandlet løsning mellem regeringen og oprørerne?
NASER KHADER: Regimet i Syrien kan ikke ignoreres i de politiske fredsforhandlinger, der er nødt til at finde sted. Der skal til gengæld ikke være skyggen af Assad eller hans nærmeste håndlangere, krigsforbrydere, som igen og igen har vist deres brutalitet mod egen civilbefolkning, i en sådan fredsforhandling mellem regimet og oprørsgruppen, Den Frie Syriske Hær. Den mest gunstige løsning indenfor realistiske rammer vil være en løsning mellem regimet og Den Frie Syriske Hær, hvor Assad og andre topfolk med ufatteligt meget blod på hænderne bliver ekskluderet. Selve regimet består nemlig af adskilte fragmenter, hvoraf nogle i hvert fald ikke har lige så meget blod på hænderne som Assad – det er disse, der skal forhandles med. Men at fjerne Assad som leder af regimet er naturligvis lettere sagt end gjort.

6. Rygtet siger, at USA taler med Iran om at koordinere en indsats mod oprørerne i Irak. Hvad betyder udviklingen i Irak for vestens forhold til Iran?
NASER KHADER: USA forhandler bestemt med Iran i øjeblikket, men det kan være svært at forestille sig en decideret koordineret indsats landene imellem. Iran har hverken interesse i en større amerikansk tilstedeværelse i regionen og ønsker ligeledes heller ikke mere magt til sunnimuslimerne. Udviklingen I Irak får den betydning for Vesten, at man nu pludselig viser øget interesse for Iran, da iranerne strategisk vil være en essentiel samarbejdspartner for amerikanske interesser i Mellemøsten – det er ikke på samme måde set før.

7. Er det – også i lyset af udviklingen i fx Egypten – overordnet nødvendigt at indse, at demokratiet ikke kommer til Mellemøsten nu og at Vesten derfor kommer til at alliere sig også med ikke-demokrater?
NASER KHADER: Som verdenssamfund må vi aldrig decideret give op på demokratiet og respect for de grundlæggende frihedsrettigheder. Vi må ikke ende i en langvarig situation, hvor Vesten nærmest blåstempler ikke-demokratiske ledere i Mellemøsten. Fundamentalt set fortjener ethvert menneske, uanset hvilket land man på helt tilfældigvis er født i, at have basale menneskerettigheder, herunder demokrati, og det må vi som verdenssamfund altid påskønne. Når det er sagt, bliver vi på kort sigt nødt til også at være pragmatiske. Selvom det arabiske forår væltede rigtig mange ødelæggende ledere, så har det desværre vist sig, at de nødvendige demokratiske kræfter til at tage over for alvor ikke har været til stede endnu. Vesten skal derfor ikke alliere sig med ikke-demokrater, men det nytter heller ikke noget at ignorere dem og begynde hovedløse invasioner uden politiske fredsforhandlinger. Løsningen lige nu ligger i kompromiset. I Syrien vil det f.eks. være ideelt at udstyre den internationalt anerkendte oprørsgruppe, Den Frie Syriske Hær, med flere våben – ikke for at kunne besvare kuglerne fra Assads russisk og iransk-sponsorerede våben eller islamisternes våben fra Golfen, men ganske enkelt for at stå i en bedre forhandlingssituation via en eventuel forbedret militær kunnen. Det er noget, regimet i Syrien forstår.

8. I november skrev Lars Erslev Andersen i RÆSON: “Borgerkrigen i Syrien, konflikterne i Irak og den ganske ustabile situation i Libanon og til dels Jordan truer med at åbne hele denne region for sekteriske konflikter på kryds og tværs, der endegyldigt kan omkalfatre grundlaget for regionens nuværende statssystem”. Er det det, vi ser nu?
NASER KHADER: Det er det til dels. F.eks. er det ikke helt usandsynligt, at kurderne vil forsøge at oprette deres egen selvstændige stat i den nordlige region i bestræbelserne på at holde ISIS og lignende væk. Mere uhyggeligt er det værst tænkelige scenarie i Irak-Syrien lige nu; at ISIS får slået rod. De ville slå sig ned i grænselandet mellem Irak og Syrien og derfra forsøge at brede sig ud på begge sider af grænsen og nærmest oprette en stat i staten. For lige nu er f.eks. Irak praktisk talt ikke en stat i sig selv.