Jeg tror ikke meget på nationbuilding. Men vi er forpligtede til at beskytte civile, der udsættes for terrorMette Bock (LA) om krigen mod IS

Jeg tror ikke meget på nationbuilding. Men vi er forpligtede til at beskytte civile, der udsættes for terror
Mette Bock (LA) om krigen mod IS

05.10.2014


BAGGRUND: I oktober udgiver RÆSON bogen “Mellemøsten i krig”, der samler aktuelle analyser og interviews fra magasinet: 179 kr. (abonnentpris: 129) – bestil den nu


Af Lukas Lausen

Mener du, at IS er en trussel mod befolkningen i Mellemøsten? Og mod vesten?
Ja – Islamisk Stat kæmper mod både vesten, regeringer i regionen og civilbefolkning. Enhver, der ikke støtter oprettelsen af en islamisk stat, skal ryddes af vejen.

Er det vestens egen skyld, at Islamisk Stat står så stærkt som de står i dag?
I stedet for at tale om andres ansvar, bør ethvert menneske selv stå til ansvar. De mange og meget komplicerede konflikter i området kan ikke tilskrives Vesten. Og hvad er Vesten i øvrigt? Ikke en enig gruppe af lande, der går i takt. Heldigvis.

Har Danmark et ansvar at forsvare de civile som IS i dag truer?
Som mennesker har vi et ansvar, der rækker ud over os selv. Jeg tror ikke meget på nation building og kulturimperialisme. Men jeg synes vi er moralsk forpligtede til at bidrage til at beskytte en civilbefolkning, der udsættes for terror, når vi bliver anmodet om hjælp.

Hvor stor skal Danmarks andel være i det internationale engagement mod IS?
Vi skal være klar til at bistå, når vi bliver anmodet om det. Men vi skal ikke agere på egen hånd. Det internationale engagement skal være koordineret og professionelt ledet. Stunts, som Enhedslistens bidrag på 30.000 kr til en bestemt gruppe kurdere, er fuldstændig håbløst.

Hvidvasker vi med samarbejdet med lokale “skurke” ikke f.eks. Assads styre, eller Saudi Arabiens politiske system?
Vi hvidvasker ikke noget, hvis ærindet er at bidrage til beskyttelse af civilbefolkningen – uanset om det er beskyttelse mod deres egen regering (Syrien) eller beskyttelse mod Islamisk Stat.

Mener du at denne militære intervention kan være farlig på nogen måde for danske statsborgere?
Ja. Men risikoen er endnu større, hvis vi forholder os passivt. Islamisk Stats ambitioner er globale. Og ved at anvende sprog og begreber som “Islamisk Stat” samler de talrige muslimer, der ikke har andet tilfælles end ønsket om et kalifat.

Hvad sker der med den støtte når/hvis IS er besejret? Hvad sikrer, at Kurderne ikke vil sætte handling bag deres ønske om selvstændighed og dermed også truer Tyrkiets enighed?
Der er ikke sikkerhed for noget som helst. Jeg går ind for folkenes selvbestemmelseret. Sagt helt banalt og udenfor skiven: Hvis politikere og selvbestaltede magtcentre i verdens konfliktområder efterfuldte København/Bonn-erklæringerne om mindretalsbeskyttelse (1955) ville vi være godt stillet. Jeg ved naturligvis, at det er en utopi. Ikke desto mindre er det sandt. København/Bonn-erklæringerne burde være en form for grundlov for forholdet mellem mindretal og flertal overalt i verden. Udfordringen er selvfølgelig, at IS følger en helt anden logik.

Hvordan ville humanitær hjælp kunne bidrage til komme af med IS, og er det noget som man skal arbejde videre med fra dansk side?
Militært bidrag kan aldrig stå alene. Det er kortsigtet. Langsigtet indsats kræver helt andre redskaber og aktiviteter.

Afløser IS Al-quaeda som vestens største fjende?
Det er ikke navne på grupperinger, men holdningen til, hvordan man påvirker samfundet, det er afgørende. Det er en kamp mellem demokrati og rå magt. Ikke mellem islam og resten af verden.

Hvordan skal vesten reagere på, at vestlige statsborgere tager til Irak og Syrien for at drage i hellig krig?
Ved at straffe efter de hårdeste paragraffer, vi har.

5TH FLEET: En Sea Hawk-helikopter lander på destroyeren USS Truxtun, der er en del af George H.W. Bush Carrier Strike-gruppen som understøtter angrebene på Irak og Syrien. 29. september 2014 [foto: U.S. Navy/Scott Barnes]