Hans Mouritzen: USA’s status som unipol sluttede for flere år siden

Hans Mouritzen: USA’s status som unipol sluttede for flere år siden

05.03.2014


USA’s status som enerådig magtfaktor i verden sluttede allerede i 2008, mener seniorforsker fra DIIS, Hans Mouritzen, der også forudser, at krisen på Krim vil få amerikanerne til at rette deres sikkerhedspolitiske opmærksomhed mod Europa.

INTERVIEW af Emma Elise Albæk Høj

RÆSON: Hvordan vil situationen på Krim ændre international politik?
Hans Mouritzen: Den vil gøre, at USA vil rette sin opmærksomhed og sikkerhedspolitik mere mod Europa. Indtil for nyligt har de orienteret deres sikkerhedspolitiske ressourcer mod Asien, men det vil man tænke om efter Krim. Ikke fordi man vil kunne gøre alverden i denne her konkrete situation, men USA’s opmærksomhed mod Europa vil sikkerhedspolitisk blive betydeligt større.


RÆSON: Hvordan vil man konkret kunne se det?
Hans Mouritzen: Det vil man kunne se på, at NATO vil blive lidt genoplivet. Organisationen har været på vej ned ad bakke, men den vil nu blive revitaliseret. Visse lande vil banke hårdt på for at få fornyet deres sikkerhedsgarantier, det være sig de baltiske lande og Polen, og organisationen vil blive vigtigere – både for amerikanerne og i det hele taget.


RÆSON: Den måde vi ser Rusland agere på nu, kan man tolke det som en afslutning på USA’s unipolære status?
Hans Mouritzen: USA’s unipolære status blev afsluttet allerede i 2008 med Georgien-krigen. Det er ikke alle, der er enige i det, men jeg mener, det var et afgørende punkt. Der så vi, hvordan USA ikke formåede at svare igen på Ruslands håndhævelse af sin interessesfære, og man accepterede ligesom Ruslands ageren i det område. Det var for mig at se dér, hvor unipolariteten ophørte. Også fordi det faldt sammen med finanskrisen, hvor USA’s økonomi virkelig blev bragt i vanskeligheder, og det var også samtidig med, at Kina afholdt OL med stor succes og havde sin første rumvandring. 2008 var for mig at se brydningspunktet, og Krim er sådan set bare en bekræftelse af det, som skete den gang.


RÆSON: Hvilken betydning får situationen på Krim for magtforholdet mellem USA og Rusland?
Hans Mouritzen: Jeg synes ikke, at det ændrer noget, for det er samme budskab som i 2008. Krim viser endnu en gang, at Rusland sætter sig igennem i sin egen interessesfære, og at Ukraines suverænitet ikke siger dem så meget. Man kan ikke gøre styrkeforholdet mellem Rusland og USA op ved at sammenligne deres forsvarsbudgetter og ud fra det konkludere, hvem der er stærkest. Rusland har et nærområde, som de kan dominere, hvor amerikanerne ikke kan stille noget op. USA har også noget tilsvarende i Caribien, og det er sådan, man må se på det. En unipolær magt skal kunne blande sig overalt på kloden. Den skal håndhæve nogle universelle værdier, ligegyldigt hvor i verden, det er. Hvis vi begynder at snakke om interessesfærer, som vi jo gør nu, så er det ikke længe nogen unipolær verden men en multipolær verden, vi lever i.


RÆSON: Hvem bestemmer i verden nu?
Hans Mouritzen: Det er der ikke nogen, der gør. Det er præcis multipolært, og det vil sige, at man har de her forskellige interessesfære man agerer i. Vestlige politikere ville aldrig tale om dem, for det ville være som at indrømme, at så har russere og kinesere ret til at gøre det, de så godt nok alligevel gør. Derfor prøver de vestlige politikere at benægte multipolariteten. Men reelt så har de indset, mener jeg, at der er de her forskellige interessesfærer. Så der er ikke nogen, der bestemmer. Det er afhængigt af hvilken interessesfære, vi taler om.


RÆSON: Hvorfor vil vestlige politikere ikke indrømme, at der er flere, der bestemmer?
Hans Mouritzen: Fordi hele vores mindset er sporet ind på, at de værdier, som vi har i Vesten, er universelle, og at vi skal udbrede dem til resten af verden. Det mindset hører til i den periode, hvor USA var en unipol, for der kunne det lade sig gøre. Det kan det ikke længere, når Afrikanske stater måske hellere vil samarbejde med Kina end med Europa og USA, fordi de fra den side ikke får en løftet pegefinger om, hvordan de skal indrette sig. På den måde er de tider forbi, hvor blandt andet Danmark i ly af den Amerikanske unipol kunne føre værdipolitik i udenrigspolitikken. Den går ikke længere.


Hans Mouritzen er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. FOTO: Amerikanske soldater til briefing. US Dept. of Defense/D. Myles Cullen