Cuba: På vej væk fra international isolation?

Cuba: På vej væk fra international isolation?

27.02.2014


Den amerikanske embargo af Cuba er et levn fra Den Kolde Krig, der i mere end et halvt århundrede har ramt cubanernes levevilkår og fungeret som en vigtig faktor for kommunistpartiets opretholdelse af magten. Forhandlinger mellem EU og Cuba kan dog bane vejen for forbedrede amerikansk-cubanske relationer, hvis Cuba formår at modernisere sig.


ANALYSE af Niels Bjørn Grund Petersen

I den kommende måned vil EU indlede forhandlinger med Cuba om øget handel og investeringer. Samtidig vil man tage fat på en dialog om menneskerettigheder. I første omgang er der kun tale om symbolske aftaler med begrænsede beløb involveret, men samarbejdet kan være første skridt på vejen til en forbedring af Cubas økonomi, de humanitære problemer og den mere end halvtreds år lange internationale isolation. Forhandlingerne mellem de to parter er desuden blevet accepteret af USA, hvilket indikerer, at stormagten er indstillet på at følge trop, såfremt samarbejdet mellem EU og Cuba bærer frugt og medfører demokratiske ændringer.

En fejlslagen politik
Det er efterhånden gået op for amerikanerne, at embargoen af Cuba har været en mislykket strategi ud fra næsten alle parametre. Kennedy-administrationens oprindelige idé bag embargoen i 1962 var at skabe en økonomisk utilfredshed blandt det cubanske folk, der ville underminere og i sidste ende vælte kommunistpartiet, hvorefter demokratiet kunne udfolde sig. Hvor appellerende den amerikanske strategi end måtte forekomme, er faktum, at Cuba ikke er blevet friere de sidste halvtreds år – tværtimod. For på trods af at embargoen har ramt kommunistpartiets økonomiske råderum, er manglen på medicin og høje fødevarepriser gået ud over landets fattigste. En rapport fra American Association For World Health viser eksempelvis, at Cuba har adgang til mindre end 50 procent af verdens udbud af lægemidler.
Den fejlslagne politik er derfor også forsøgt ændret af flere amerikanske præsidenter. I 1995 fjernede Clinton en række af rejserestriktioner og blev i den forbindelse desuden fanget i at sige, at embargoen virkede stik modsat sit formål. Ligeledes har Obama udtalt sig meget skeptisk om embargoen. Dog er det endnu ikke blevet til de store ændringer fra præsidentens side, der i stedet har efterlyst mere samarbejdsvilje fra Cuba.

Det amerikanske fjendebillede
Cubas manglende samarbejdsvilje er kommet til udtryk ved flere lejligheder, hvor USA har forsøgt at indgå i en dialog. Det fik i 2010 den forhenværende amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton til udtale, at Cuba bruger embargoen som en undskyldning for de sidste halvtreds års problemer i landet. Kommunistpartiet har da også formået at vende de negative konsekvenser af embargoen til egen fordel ved at portrættere USA som den imperialistiske fjende, der ønsker at ødelægge landet. Og man forstår godt, hvorfor partiet er interesseret i at opretholde et amerikansk fjendebillede. Hvis den nuværende situation fortsætter, kan Castro-styret nemlig vedblive med at bruge det amerikanske fjendebillede som en vigtig brik for deres bibeholdelse af magten. Den største trussel mod kommunistpartiet er derfor i virkeligheden, at USA løfter deres embargo og lader vestlige virksomheder, teknologi og ikke mindst information strømme ind i landet. Hermed vil det blive tydeligt, at de cubanske problemer i ligeså høj grad skyldes et forældet økonomisk system.
USA er dog også på sin side tilbageholdende med at nærme sig Cuba. Det skyldes blandt andet en frygt hos særligt republikanske politikere, der forsat opfatter Cuba som en seriøs trussel mod landets sikkerhed. Herudover risikerer USA at fremstå svagt, hvis stormagten opgiver det årelange pres på Cuba, uden at Castro-styret kommer med indrømmelser. En sådan handling vil samtidig sende et uheldigt signal til andre lande, der i øjeblikket er underlagt restriktioner fra USA.

Et samarbejde kan betale sig
Der er ingen tvivl om, at Cuba vil kunne drage nytte af adgangen til det amerikanske marked. Helt konkret vil det betyde billigere fødevarer, mere og bedre medicin og ikke mindst moderne teknologi. Den amerikanske embargo bevirker nemlig, at amerikanske virksomheder ikke må sælge deres produkter til Cuba, medmindre de får tilladelse til det. Omvendt bør man heller ikke undervurdere gevinsten ved et samarbejde for amerikanske og til dels også europæiske virksomheder. Det Amerikanske Handelsråd vurderer således, at amerikanske eksportører går glip af mere end 6,5 milliarder kroner årligt i handelsindtægter. Og det er ikke kun de amerikanske virksomheder, der ønsker embargoen løftet. En undersøgelse fra 2012 viste eksempelvis, at 51 procent af den amerikanske befolkning er klar til at skille sig af med de amerikanske sanktioner, mens kun 29 procent direkte er imod. Det kan derfor også undre, hvorfor interessen for at løfte embargoen ikke er større i Obama-lejren. Under Mandelas begravelsesceremoni i december gav Obama da også hånd til Raul Castro, men kritiserede i sin efterfølgende tale stater, der ikke efterkommer basale frihedsrettigheder.

International kritik
Mange internationale organisationer har i flere år forsøgt at få USA til at løfte embargoen. Blandt de fremmeste er FN, der sidste år for 22. gang i træk vedtog en resolution, der kraftigt appellerer til USA om at fjerne alle sine sanktioner mod Cuba. Hele 188 lande bakkede op om resolutionen, mens kun Israel og USA selv stemte imod. Men på trods af det internationale pres, er der alligevel lang vej igen, før USA og Cuba for alvor kan begynde at nærme sig hinanden. Den europæiske håndsrækning kan forhåbentlig bane vejen for en dialog om menneskerettigheder. Hvis dette afstedkommer forbedrede humanitære forhold for det cubanske folk og landets politiske fanger, vil USA formentlig have lettere ved at løfte sanktionerne uden at tabe ansigt. Selvom USA skulle ende med at løfte embargoen, vil de dog stadig stå tilbage med et troværdighedsproblem. På den ene side forlanger og forventer stormagten, at andre lande efterkommer FN’s resolutioner, men på den anden side, har de i mange år ikke selv været eksemplariske, hvad dette angår.


Niels Bjørn Grund Petersen er kandidatstuderende på Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han har desuden foretaget studieophold på Fudan University i Shanghai, Sciences Po i Paris og University of Wisconsin-Madison i USA, hvor han pt. opholder sig.
FOTO: Havana. Hailey Toft via Flickr