Overblik: RÆSONs bøger om Mellemøsten og USA

Overblik: RÆSONs bøger om Mellemøsten og USA

20.06.2014


Få uger efter Saddam Husseins fald i foråret 2003 udgav RÆSON antologien “USA, Europa – fjender i fællesskab?” om vestens nystartede “Krig mod terror”. To år efter det arabiske forår udgav vi sidste år den omfattende antologi “Mellemøstens Nye Verden”. Og efter diskussionen om Syriens kemiske våben og atomaftalen med Iran udsendte vi i december en antologi med 10 artikler, “I krig og tvivl”, der diskuterer USA’s sikkerhedspolitik under præsident Obama og spørger: Er USA ved at opgive rollen som supermagt?

De tre bøger kan købes i vores webbutik, hvor RÆSONs abonnenter får rabat på to af titlerne. Bemærk at alle priser er inklusiv porto og ekspedition.

Om bøgerne:

USA-EUROPA – FJENDER I FÆLLESSKAB? (2003) Antologi om debatten efter 11. september og opløbet til Irakinvasionen. Med artikler af bl.a. Mikkel Vedby Rasmussen, Lars Erslev Andersen, Bjørn Møller, Sten Rynning, Mogens Lykketoft og Peter Kurrild-Klitgaard og interviews med bl.a. Hans Engell, Bertel Haarder, Hans Mouritzen, Lykke Friis, Tøger Seidenfaden, Jørgen Ørstrøm Møller, Niels Helveg Petersen, Ole Wæver, Poul Nyrup Rasmussen, Søren Pind og Mona Sheikh (normalpris: 99 kr./abonnentpris: 59 kr.)

MELLEMØSTENS NYE VERDEN (2013) Antologi om konflikterne i Mellemøsten to år efter det arabiske forår. Med kapitler af bl.a. Lars Erslev Andersen, Helle Malmvig, Mona Sheikh, Rasmus Alenius Boserup, Leila Stockmarr og Poyâ Pakzâd (pris: 249 kr.)

I KRIG OG TVIVL (2013) Er USA ved at opgive rollen som supermagt? Med artikler af bl.a. Vibeke Schou Tjalve, Mikkel Vedby Rasmussen, Søren Pind, Nicolas Veicherts, Jan Øberg, Poya Pakzad, Maja Greenwood, Lars Erslev Andersen, Mikkel Vedby Rasmussen, Peter Viggo Jakobsen og Mogens Lykketoft (normalpris: 120 kr./abonnentpris: 79 kr.)

PRESSEN SKREV:
“Det er en fornøjelse at læse samtlige 14 bidrag i denne bog. Sikke en masse dygtige, ikke mindst yngre Mellemøsten-forskere, vi har i Danmark, og som de dog kan skrive! Levende, klart, sobert, nøgternt, vidende og med analytisk overblik – det gælder alle 14 tekster. Opgaven, redaktørerne har stillet skribenterne, er ellers vanskelig nok: at få hold på de politiske forandringer i de arabiske lande og Israel/Palæstina og analysere konsekvenserne. Heraf bogens titel, som er yderst velvalgt, og heraf også den nødvendige inddragelse af analyser af udviklingen i Iran, Pakistan, Afghanistan og Mali” (Pernille Bramming i Weekendavisens anmeldelse af “Mellemøstens Nye Verden”)