Argentina: På vej mod økonomisk kollaps og kaos

Argentina: På vej mod økonomisk kollaps og kaos

11.03.2014


Enorm gæld, inflation og fald i landets valuta har tvunget Argentina i knæ. Det kan resultere i masseoptøjer og politisk ustabilitet. Det siger den sydamerikanske ekspert Jorge Gomez i et interview med RÆSON.

INTERVIEW af Jonas Fruensgaard, RÆSONs Sydamerikaredaktør

For blot et årti siden var Argentina Sydamerikas stærkeste økonomi. Argentina dannede forbillede for hele regionen og havde via sit omfattende reformarbejde i midten af 00’erne rejst sig fra fattigdom og trådt ind i det nye årtusinde som et moderne og velfungerende demokrati. Men i dag er Argentina hårdt ramt af en økonomisk krise, som ikke findes tilsvarende på kontinentet. Det sydamerikanske land nærmer sig afgrunden, og fremtiden tegner dyster.

Argentina betegnes i dag som den unge stærke økonomi, der aldrig blev voksen. Det fortæller Jorge Gomez, historiker og ekspert i sydamerikansk økonomi. “Argentinas økonomi fremstod solid helt frem til 2011. Men reformarbejdet gik i stå. Politikerne evnede ikke længere at videreudvikle økonomien og blev for forvente. Der var stadig meget arbejde, som skulle gøres fremadrettet, hvis landet skulle fortsætte den positive udvikling. Men det blev forsømt fra flere sider.”

RÆSON: Hvad er det for konkrete økonomiske problemer, som er skyld i Argentinas krise?
Gomez: Landet lånte store pengebeløb af blandt andre USA under opturen. Men gælden er vokset landet over hovedet, og man er ikke længere i stand til at tilbagebetale de mange milliarder. Det hænger også sammen med, at landets valuta, pesoen, er styrtdykket i forhold til andre valutaer. Alene i februar måned faldt pesoen med mere end 50 procent. Det er også et stort problem, fordi landet er nødt til at importere mange varer og råstoffer fra udlandet. Hertil kommer, at den argentinske centralbank er ved at løbe tør for valutareserver, hvilket kan kaste landet ud i økonomisk og politisk kaos. Så det er mange gensidige faktorer, der tilsammen virker som en nedadgående spiral, som trækker økonomien mod afgrunden. Flere eksperter betragter det, som den perfekte storm.

RÆSON: Hvilke konsekvenser har krisen for befolkningen?
Gomez: Krisen har ført til enorme prisstigninger, hvilket har ramt hele befolkningen hårdt på husholdningsbudgetterne. Og det går især ud over underklassen, der ikke længere har råd til de mest basale ting. Krisen har udhulet manges økonomi, og her er det faktisk overraskende, at der ikke har været større uroligheder indtil videre. Men det kan komme de næste par måneder.

Ræson: Hvad gør regeringen og præsident Cristina Fernandez de Kirchner for at løse problemerne?
Gomez: Forbavsende lidt. Kirchner har altid været god til at bruge medierne, og har siden hun overtog præsidentembedet i 2007 benyttet sig af tv og de sociale medier til konstant at fortælle befolkningen om beslutninger og landets udvikling. Det er ikke ualmindeligt, at hun sender 20 twitter-beskeder om dagen. Men de seneste måneder har hun været næsten tavs om krisen og i stedet forsøgt at dreje mediebilledet hen på andre ting. Hendes administration har dog forsøgt at få udsættelse på tilbagebetalingen af en række lån til USA. Samtidig er der blevet lagt store afgifter på køb af udenlandske varer for at holde hånden under hjemmemarkedet. Men der skal sandsynligvis mere handling til.

RÆSON: Hvilken andel af skylden har præsident Kirchner?
Gomez: Det er svært at sige, hvor stor en personlig del af skylden, hun er ansvarlig for. Men hendes regering vænnede sig alt for meget til store vækstrater, som man blandt andet brugte på at opbygge en stor og dyr offentlig sektor, som ikke har været særlig effektiv. Og den er Kirchner bange for at skære i, da store dele af hendes vælgere befinder sig underklassen og vil blive hårdt ramt af nedskæringer. Desuden har man ikke moderniseret industrien, men er generelt for afhængig af indtægter fra landbruget. Skattesystemet er heller ikke blevet digitaliseret, hvorfor store skatteindtægter aldrig når statskassen på grund af korruption.

RÆSON: Hvad er perspektiverne for Argentinas økonomi?
Gomez: Fremtidsudsigterne er ikke gode. Det, der kan redde Argentina, er, hvis man formår at få lavet nogle fornuftige gældsaftaler med USA, og at den internationale krise vender. Men lige nu er det en yderst vanskelig situation, Argentina står i. Hvis regeringen ikke får rettet op på udviklingen kan det føre til uroligheder, optøjer og massedemonstrationer, som kan ende politisk ustabilitet og kaos. Men om det kommer så vidt, er endnu for tideligt at sige. Regeringen er på vej med en række længe ventede tiltag, som muligvis kan forbedre situationen her og nu. Om det er nok på længere sigt, vil tiden vise.

Jorge Gomez er historiker og ekspert i sydamerikansk økonomi ved São Paulo Universitet.

Jonas Fruensgaard (f.1984) er RÆSONs Sydamerikaredaktør og Kristeligt Dagblads Latinamerika-korrespondent med base i Brasilien. Han er uddannet journalist, cand.comm. fra Roskilde Universitet, er BA i Cultural Encounters og har vundet Kravling-prisen. Jonas Fruensgaard har skrevet speciale om Brasilien er desuden forfatter til bogen: Brasiliens forvandling – den nye stormagt bag facaden, der udkommer maj 2014.

FOTO: Argentina: Dinero, Peso, Moneda via Flickr