Villum Christensen: Klimapanelets rapport er tro, ikke videnskab

Villum Christensen: Klimapanelets rapport er tro, ikke videnskab

02.10.2013


“Det bekymrer mig mere, at IPCC ikke tager konsekvenserne af deres fejlagtige modelantagelser og anerkender, at de ikke har været i stand til at forudsige de nuværende klimaforandringer,” siger Liberal Alliances miljø- og energiordfører Villum Christensen. Han mener, at den teknologiske udvikling vil løse de udfordringer, vi står overfor. “De store spring kommer via markedet, ikke når du støtter noget offentligt.”

INTERVIEW af Magnus Hornø Gottlieb


LÆS OGSÅ:
Baggrund: Sådan fungerer FN’s klimapanel

RÆSON: IPCC’s rapport konkluderer blandt andet, at en væsentlig del af den udeblevne opvarmning i jordens atmosfære kan forklares ved, at varmen absorberes i dybhavet. FN’s klimapanel har nu i 23 år vedholdt, at menneskelig aktivitet er den primære årsag til de nuværende klimaforandringer og kun ændret deres forudsigelser marginalt. Bekymrer det dig?
Villum Christensen: Nej, overhovedet ikke. Det bekymrer mig mere, at IPCC ikke tager konsekvenserne af deres fejlagtige modelantagelser og anerkender, at de ikke har været i stand til at forudsige de nuværende klimaforandringer. Normalt ville man revurdere sit modelapparat, når ikke empirien holder. Her kommer man bare med nye søforklaringer, som jeg ikke giver meget for. Problemet ved at holde fast i teorier, som ikke kan verificeres, er, at det kan medføre et enormt samfundsspild til ingen verdens nytte.
RÆSON: Men er IPCC’s modellering af klimaet ikke det bedste bud, vi i virkeligheden har?
Villum Christensen: Nej, det er ikke det bedste bud, vi har. Det er en politisk organisation, som ikke arbejder i et åbent og kritisk rum, og som i hele sit udgangspunkt er uegnet til at komme med valide forudsigelser. Det er og bliver tro, når man har med så komplekse størrelser at gøre, som at skulle forudsige klimaet mange årtier frem. Det lykkedes mange interessenter i dette felt at foregøgle politikerne, at der er tale om eksakt videnskab.
RÆSON: Hvad så med den store mængde peer-reviewed videnskabelig litteratur, som også bekræfter, at CO2 er en drivhusgas?
Villum Christensen: Man skal være kritisk, ikke tossenaiv. Og det er fejlagtigt at bruge sådan et ord, ”videnskab”, for det giver nogle associationer, som om det er noget, man er sikker på. Men det er jo tro. Det er ikke videnskab. Man kan godt videnskabeligt sige: mere CO2 betyder mere varme. Men det er, hvis man putter dem ned i et reagensglas. Det, man ikke ved noget om, er alle de andre faktorer. IPCC’s måde at præsentere videnskaben på er en lukket fest, hvor man ikke er åben for andre synspunkter, der ikke lever op til mainstream. Det at lægge synspunkterne sammen og sige, at 97 procent er enige, det er nonsens. Og det viser, hvordan man udnytter begrebet ’videnskab’ i ens egen tjeneste. Det er min anke. Derfor accepterer jeg ikke den præmis, at man taler om, hvad ”videnskaben siger”. For det har ikke noget med videnskab at gøre.


Vent på den teknologiske udvikling

RÆSON: Er det fornuftigt at gå frem efter et forsigtighedsprincip, da det vil blive så meget dyrere at genoprette skaden, såfremt IPCC faktisk har ret?
Villum Christensen: Vi hører tit, at det bliver meget dyrere. Derfor skal vi gøre noget nu, som er meget dyrt, og som vi ikke ved om virker. Det samme hører vi i energipolitikken: flere vindmøller, mindre kul og mere biobrændsel. Problemet er bare, at vi ikke ved noget om det. Der er sket det modsatte, efter skiffergas er kommet på verdensmarkedet. Oliepriserne falder, kulpriserne falder. Det gør, at energiforliget bliver langt, langt dyrere end 1300 kr. pr. husstand. Bare på kraftvarmeområdet er det 3500 kr. pr. familie. Og det endda uden PSO-afgiften. Så jeg accepterer ikke den præmis, at det bliver dyrere, hvis vi ikke gør noget. Det er klogere, om vi sikrer os udvikling af konkurrencedygtig vedvarende energi, frem for at presse løsninger nedover hovedet på folk.
RÆSON: Hvordan skal man så fremme vedvarende teknologi, så det bliver konkurrencedygtigt?
Villum Christensen: Historisk får vi enorme kvantespring i teknologien, som virkelig rykker noget. Et eksempel er skifergasrevolutionen i USA, som virkelig rykker noget klimamæssigt. De helt store spring kommer, når teknologien udvikler sig. Og så får vi både vækst og mindre CO2. På den anden side har vi herhjemme et regime, der pålægger folk en dyrere og mere ustabil energiform, som sol og vind, med alle de omkostninger, der følger. I stedet skal man bruge pengene på teknologiudvikling.
RÆSON: Er det offentlige midler eller er det markedet selv, der skal levere det?
Villum Christensen: Helst markedet selv. Men jeg er selvfølgelig ikke imod at universiteterne har gode vilkår for deres arbejde.
RÆSON: Men man støtter jo netop teknologiudviklingen gennem subsidier til f.eks. solceller og vindmøller?
Villum Christensen: Nej. De store spring kommer via markedet, ikke når du støtter noget offentligt. Nu har vi snart støttet vindmøller i en menneskealder, uden at de af den grund er bæredygtige. Al den debat om grønne jobs giver simpelthen ingen mening. Når man støtter en vindmøllepark på Anholt, og det skaber en 8000 jobs, så går pengene fra et andet sted, hvor de ville have skabt flere arbejdspladser. Det siger vismændene også. Det er kun noget, man siger, for at sælge projektet.
RÆSON: Kan Danmark ikke i virkeligheden vinde økonomisk på at omstille os, gøre os til et grønt vækstcenter og gøre os uafhængige af importeret energi i fremtiden?
Villum Christensen: Uafhængigheden kommer ikke af vind og sol, men gode udlandsforbindelser og et varieret energimix. De vedvarende energiformer er særdeles ustabile og helt uforenelige med et moderne samfund som det danske. Det er fint at eksportere grønne teknologier, men det skal være uden subsidier. I modsat fald risikerer vi at sætte flere arbejdspladser til i andre sektorer, hvorved beskæftigelsen samlet set bliver negativ.


Mennesket har kun marginal effekt

RÆSON: Når biologer taler om den sjette masseudryddelsesperiode – lig den, hvor dinosaurerne forsvandt – simpelthen fordi vi påvirker planeten, som vi gør, hvad får det dig så til at tænke?
Villum Christensen: Jordens fauna og dyrearter har altid tilpasset sig. Og uanset hvad vi gør, så er jeg ret overbevist om, at det kun får marginal betydning. Jeg accepterer stadigvæk ikke den præmis, at vi kan styre klimaet. Der er langt større kræfter på spil. Derfor er jeg også fortrøstningsfuld, ift. at det er klart, at der er nogen, der dør ud, og andre der kommer til. Men tænk på, hvor mange plusser, der så kommer. Hvor meget ny fauna, der kan opstå…
RÆSON: Forskellen er vel, at det tager væsentligt længere tid for nye arter at opstå end at uddø. Man taler om, at vi inden 2020 kan mangle 30 % af den biodiversitet, vi havde før industrialiseringen. Det er jo immervæk en forskel?
Villum Christensen: Det, vi kan ændre, har kun marginal effekt og har altid andre omkostninger. Det er biobrændsel et godt eksempel på. Noget af den biodiversitet bliver jo ofret på den grønne omstillings alter, når man rydder regnskov for at dyrke biobrændsel. Den meget firkantede måde at opfatte debatten på – enten grøn eller sort – er forkert. Det er en myte, at menneskeheden har så stor indflydelse på vores jordklode. Men det er en myte, som der er store økonomiske interesser i at opretholde. F.eks. fra vindmølleindustrien, der er nødt til der for at bevare den ene klo nede i statens pengekasse.
RÆSON: Skulle man ikke tro, at der ville være lige så store interesser på spil for at bevare status quo og ikke gøre noget ved klimaet, altså en ’brun’ lobby?
Villum Christensen: Måske. Men nu er det den grønne lobby, der har vundet, fordi denne megatrend har været dominerende. Og det er nu gradvist ved at vise sig, at det hviler på et forkert grundlag. Den meget ’hårde’ klimaretorik klarer sig ikke så godt længere i befolkningen. Jeg ved ikke, om temperaturen forsætter med ikke at stige. Men hvis den ikke stiger inden for de næste 5-10 år, så falder den folkelige opbakning til at bruge så mange milliarder på den grønne omstilling.
RÆSON: Hvis det viser sig, at temperaturen fortsat vil stige. Hvornår når vi så til et punkt, hvor det kan godtgøres, at global opvarmning er menneskeskabt?
Villum Christensen: Det kan jeg ikke sige. Den kan jo lige så godt være naturskabt. Det kommer an på, hvorvidt videnskaben, som i al anden forskning, er i stand til at fremsætte modeller, der holder. Klimaet har jo altid ændret sig og før man kan teorierne passer på den empiri, vi observerer, så er det kun en hypotese.
RÆSON: Har vi et ansvar over for fremtidige generationer til at spare vores ressourcer og beskytte vores klode?
Villum Christensen: Ja, selvfølgelig har vi ansvar for vores omgang med ressourcerne. Jeg tror dog ikke på, at ressourcer som sådan er en absolut størrelse, der så at sige kan ’slippe op’, hvorefter der ikke er noget tilbage til vores efterkommere. Ressourcer knytter sig til pris og teknologi. Jeg tror ikke på, at man pludselig holder op med at finde på nyt, der betyder, at vi kan effektivisere og nyudvikle energiforbruget.


Magnus Hornø Gottlieb (f. 1989) er kandidatstuderende ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet med særlig interesse i europæisk energi- og klimapolitik. Har tidligere været praktikant for Dansk Energi i Bruxelles og arbejder nu som student i Dansk Elbil Alliance. FOTO: Liberal Alliance/Presse.