Valgforsker Rune Stubager: En sejr til Thorning vil være historisk – vi har ikke set en regering være så langt bagud og blive genvalgt

Valgforsker Rune Stubager: En sejr til Thorning vil være historisk – vi har ikke set en regering være så langt bagud og blive genvalgt

08.08.2013

.

“Hvis det sker [at Thorning genvælges, red.], vil det være et historisk resultat i den forstand, at vi ikke har set en regering være så langt bagud og så blive genvalgt i den tid, jeg kender til. På den anden side må man også sige, at bevægelserne i meningsmålingerne i de seneste år har været meget betydelige”, siger valgforsker Rune Stubager.

Interview af Mette Thomsen

RÆSON: Lars Trier Mogensen udtaler til denne interviewserie, at ”Dansk politik er blevet til ’7-8 nuancer af blåt’” – at de borgerlige sætter den politiske dagsorden, som S, R, SF og Ø dermed tvinges til at forholde sig til. Er du enig i dette?
Rune Stubager: Det synes jeg ikke umiddelbart. Jeg vil snarere sige, det er den bredere udvikling i form af de økonomiske konjunkturer, som har været meget styrende for dagsordenen. Så er det rigtigt, at en række af de løsninger, som man griber til, i højere grad er inspireret af traditionel blå politik end traditionel rød. Og jeg vil gå med til, at regeringens politik er en form for nuance af blå, men Ø er ikke nogen, der fører blå politik. Ø kan blive presset til at gå med på noget af det, men det er ikke deres politik. Dermed synes jeg, det er overdrevet at sige, at dansk politik er reduceret på den facon. Der er jo alternativet i form af Ø, og der er jo faktisk også det alternativ, der ligger mellem Ø og regeringen – på det økonomiske område – nemlig DF.
RÆSON: Særligt S og SF har i det forgangne folketingsår været kritiseret for løftebrud som følge af Vækstplan DK’s omfordeling fra socialpolitikken til erhvervslivet. Er der tale om et decideret ideologisk opbrud på venstrefløjen set i lyset af de økonomiske konjunkturer?
Rune Stubager: Det tvivler jeg på, fordi den måde, de forklarer og forsvarer det på, er jo hele tiden med henvisning til traditionelle venstrefløjsidealer. Man siger så, at de skal tilpasses en ny situation. Når de giver skattelettelser til erhvervslivet, så er det jo ikke med henvisning til, at pengene ligger bedst i erhvervslivets lommer, men med henvisning til at så kan man skabe arbejdspladser. Det kan traditionelle venstrefløjsvælgere også få gavn af.
RÆSON: Du vurderer ikke, at den incitamentsretorik, regeringen har benyttet sig af, har været tegn på et nybrud?
Rune Stubager: Jo, retorisk er det helt klart, at der går de noget anderledes til værks, end de har gjort tidligere. Men de prøver samtidig at koble dette til en ’ret-og-pligt’-diskussion, som går langt tilbage i S’s tankegods.
RÆSON: Så det, vi er vidne til, er S’s tilbagevenden til de ideologiske rødder?
Rune Stubager: Nej, det vil jeg ikke sige. Men man forsøger ud fra det eksisterende grundlag at forklare nye politiske tiltag, som de færreste havde forventet, at de ville komme med, med henvisning til traditionelle, ideologiske standpunkter.

RÆSON: Har SF en reel stemme i regeringen, og hvad består den i?
Rune Stubager: Jeg synes, SF har været mindre gode, end de kunne have været, til at forklare, hvad de selv mener, de får ud af regeringen – hvor de gør en forskel.
RÆSON: På hvilke områder kan SF specifikt være bedre til at forklare dette?
Rune Stubager: Problemet er, at det ved jeg ikke, for det har de ikke fortalt mig eller andre vælgere. Det kan skyldes to ting. Enten, at de bare har glemt og/eller bare ikke har været gode nok til at komme med de forklaringer. Eller at der ikke er så meget at forklare om. Det sidste vil jo være væsentligt værre end det første. De kunne jo muligvis have slået på, hvis de havde fået nogle grønne ting igennem – der er forskellige ’grønne pletter’ i regeringens politik. De kunne måske også have slået på nogle af de elementer, som trods alt sætter gang i traditionel SF-politik i Vækstplanen. Der var for eksempel renovering af offentlige bygninger.
RÆSON: Fortryder SF’s bagland i dag valget af Annette Vilhelmsen som formand?
Rune Stubager: Det må blive en trossag, men det tror jeg egentlig ikke.
RÆSON: Hvad begrunder du det med?
Rune Stubager: Selvom hun ikke kunne levere den vare – som formentlig en stor del af dem, der stemte på hende, ønskede sig – i form af en ny politisk linje, for det var jo bundet op meget af det i regeringssamarbejdet, så er der jo stadigvæk sket en ret markant udskiftning på de indre linjer. Hele ’arbejderist-fløjen’ er jo forsvundet ud af partiet – i hvert fald de i offentligheden kendte ansigter. Og dermed vil jeg tro, man i baglandet har en forståelse for, at man nu er med i regeringen, og derfor må man føre den politik, det bringer med sig. Men når man er færdige med det eller undervejs, kan man måske godt begynde at orientere sig mere tilbage til den gamle orientering. I hvert fald siger partiledelsen ikke ’det forkerte’ længere.

RÆSON: Hvad er R’s største udfordring i rød blok?
Rune Stubager: Det er at finde ud af, hvordan de undgår at presse de andre medlemmer af regeringen så langt ud, at ’bukserne revner’. På nogle punkter ser det jo ud som om, at R måske har glemt, hvordan det var under VK-regeringen med flertal med DF. De ser ikke ud til at være så optaget af, at regeringen kan opnå genvalg, som man måske kunne forestille sig, de ville være i lyset af, hvor lidt indflydelse de faktisk havde på lange stræk under VK-regeringen. De reagerer i højere grad ud fra, at situationen nok vil blive den samme, som den var de sidste halvandet års tid under VK-regeringen, hvor de jo spillede en noget større rolle.
RÆSON: Så R bliver dermed ikke ’tungen på vægtskålen’ som hidtil?
Rune Stubager: Det tyder meningsmålinger ikke på, de kommer til at blive. Og bliver de ikke det, så kan det blive en ensom tilværelse.

RÆSON: Troels Mylenberg kritiserer i RÆSON14 Helle Thorning for at mangle et klart projekt, selvstændighed og professionalisme. Er du enig i den kritik?
Rune Stubager: Hvad hendes personlige kvaliteter angår, kender jeg hende ikke nok til at kunne sige noget om. Ift. det med projektet vil jeg give ham ret så langt, at det synes jeg ikke, de har forklaret godt nok, hvad der måtte være af projekt. Udover ’nødvendighedens logik’. Og den kræver en noget større fortælling for at kunne fungere som en forklaring over for vælgerne. Den fortælling har de ikke haft held med at få skabt.
RÆSON: Hvad er årsagen til, at de ikke har haft held med dette – konjunkturrene eller blot selve retorikkens genklang i vælgernes ører?
Rune Stubager: Konjunkturerne har jo været nådesløse, så det er ikke nemt. Det er vanskeligt at sige, men en del af problematikken har jo været, at der har været et stort gab mellem det, de sagde både før og efter valget, og det, de på nogle punkter har gjort. I den situation bliver det jo et problem at få etableret noget, der kan sælges over for vælgerne som et nogenlunde sammenhængende projekt.

RÆSON: Har Helle Thorning mulighed for at vende meningsmålingerne til en sejr ved næste valg?
Rune Stubager: Hvis det sker, vil det være et historisk resultat i den forstand, at vi ikke har set en regering være så langt bagud og så blive genvalgt i den tid, jeg kender til. På den anden side må man også sige, at bevægelserne i meningsmålingerne i de seneste år har været meget betydelige. Jeg hørte lige i radioen en historie i morges om, at nu er DF det næststørste parti, og så blev der sagt, at Kristian Thulesen Dahl går rundt med et avisudklip i sin taske fra 2009, hvor en måling viste, at SF var større end V. Så tingene kan gå både op og ned, og dermed vil jeg heller ikke sige, at det er umuligt at vinde næste valg, men det ser godt nok vanskeligt ud.
RÆSON: Hvad er årsagen til disse vælgervandringer, vi oplever i høj grad for tiden?
Rune Stubager: Hovedårsagen er efter min mening, at der har været for stor afstand mellem det, SF og S sagde før valget, og den politik, de har ført.
RÆSON: Er det dermed et udtryk for vælgernes indignation?
Rune Stubager: Ja. Men der er også det problem, at hvis man som vælger gerne ville have en mere venstreorienteret økonomisk politik og derfor stemte på SF og S, og det har de så ikke givet, og der er heller ikke udsigt til, at man vil få det med en blå regering – jamen, så kan man ræsonnere, som jeg har set refereret fra nogle undersøgelser, at så kan man ligeså godt stemme på dem, der er bedst til at føre blå politik, når der alligevel skal føres blå politik.
RÆSON: Så det er snarere et fravalg af Helle Thorning end et tilvalg af Lars Løkke?
Rune Stubager: Ja, det er et fravalg af Helle Thorning. Der er også andre spørgsmål i spil – det kan jo også åbne for spørgsmål om udlændingeintegration osv.

RÆSON: Christopher Arzrouni fremhæver i RÆSON14 Lars Løkke som aktiv og selvstændig reformator. Er Lars Løkkes byrdestop og adskillelse af politik og drift en realistisk reformkurs i et Danmark præget af historisk universalisme – nu såvel som efter valget?
Rune Stubager: Det ved jeg ikke, for jeg er ikke sikker på, hvad det indebærer – det byrdestop. Det tror jeg heller ikke, de selv er.
RÆSON: Det, V indtil videre har udtalt, er, at byrdestoppet står for færre afgifter og skatter til virksomhederne.
Rune Stubager: Ja, og så taler de om nulvækst i andre sammenhænge. For mig er det ikke helt klart, hvad det er, oppositionen vil, hvis den får magten. Derfor er det også svært at sige noget om, hvor realistisk det kan være. Det, der kan blive den største udfordring, det vil formentlig være, om man kan finde flertal til det i blå blok for en økonomisk ’strammerkurs’. DF står nu til at blive temmelig store, og det, må vi forvente, vil betyde, at deres mandater bliver ’dyrere’. Dermed kan man ikke umiddelbart forvente at gå tilbage til modellen fra VK-regeringens tid, hvor DF godt nok sagde, at de ikke ville være med til forskellige ’strammertiltag’, men så fik de noget på værdipolitikken, og så stemte de alligevel for. Det er jo ikke givet, at vi kommer i den situation igen. Det kan blive en klar udfordring for V. Og så er der jo også den udfordring, at det vil være forholdsvis nemt for en opposition at beskylde de borgerlige for i virkeligheden at ville give skattelettelser i stedet for velfærd, hvis den politik, de kommer til at føre, vil føre til besparelser.

RÆSON: LA har på partiets sommergruppemøde fremført et skattepolitisk nybrud. Partiet ønsker et jobfradrag og en fordobling af bundfradraget for alle i arbejde. Dette vil ifølge partiet samlet set føre til, at ingen betaler skat af de første 7.000 kr. om måneden. Samtidig bevarer de målsætningen om flad skat på 40 % og afskaffelse af topskatten. Er det en realistisk reformkurs, at dette skal finansieres af effektiviseringer i den offentlige sektor med 10 % inden 2020?
Rune Stubager: Økonomers svar er nej. Man kan godt gøre det politisk, men det vil ikke vinde stor glæde i brede vælgerkredse.
RÆSON: I forlængelse af vælgerkredsene ønsker LA med reformkursen at fremføre en skattepolitik, der tager hensyn til ikke blot de højtlønnede, men også de lavtlønnede. Er LA’s nybrud, hvis det gennemføres med den ønskede finansieringsplan, troværdigt ift. denne målsætning?
Rune Stubager: Det er et nybrud ift. deres tidligere profil. Det er de også meget bevidste om at sige: At de ikke bare er et parti for de rigeste, men faktisk et parti for nu også arbejderne. Det, der er deres problem, er, hvis økonomerne har ret, og finansieringen vil indebære besparelser i velfærdssystemet. Så er de vælgere, de forsøger at få fat i, nogle af dem, der traditionelt plejer at være mest glade for velfærdsstaten. Dermed er det ikke sikkert, at de vil være interesserede i skattelettelserne, hvis det kommer til at koste på velfærdssystemet.
RÆSON: Blå blok har i sommeren været præget af interne angreb – kan LA’s nye skattepolitik føre til en ideologisk samling af blå blok?
Rune Stubager: Ja og nej, fordi finansieringen er så uklar, som den er. Det tager V afstand fra. Dermed er de ikke kommet videre realpolitisk. Selvfølgelig kan man sige, at symbolpolitisk bringer det LA tættere på i hvert fald DF og måske også V, men hvis ikke det kan lade sig gøre, så hjælper det ikke så meget.

RÆSON: På hvilke områder skiller K sig ud fra resten af blå blok? Hvad er det konservative projekt?
Rune Stubager: Det er et godt spørgsmål. I foråret differentierede de sig på skolepolitikken – men den position har Brian Mikkelsen så ganske betydeligt forplumret henover sommeren ved at sige, at børn alligevel skal gå mere i skole. De har nu kommet op med modstand mod stramninger af udlændingepolitikken, og det kan jeg se noget fornuftigt i ud fra deres position i og med, at det ser ud til at være et ledigt standpunkt inden for den blå blok. Vi så jo i forbindelse med Ny Alliances dannelse tilbage i 2007, at der er et vist segment, der har en ’nok er nok’-opfattelse. Hvis alle de tre andre partier i blå blok siger, at de er med på at stramme på udlændingepolitikken, så er der et ledigt standpunkt inden for blokken i at sige: ”Vi synes ikke, der skal strammes mere”. Det tror jeg, vi vil se mere af: At de leder efter og tager sådan nogle standpunkter. Det er det, de er nødt til for at markere en selvstændig profil og dermed have en chance for bare at vinde en lille smule af vælgerne tilbage.
RÆSON: Hvor stort et vælgerpotentiale vurderer du, der er i K’s udlændingepolitiske standpunkt?
Rune Stubager: Det kan godt være betragteligt. Det vil kunne bringe dem op mellem 5-10 %. Afhængigt af, hvordan de i øvrigt gebærder sig, og hvad de andre partier gør.

RÆSON: DF indgik i det forgangne folketingsår i betydelige reformer, SU-reformen og kontanthjælpsreformen, som omfordeler fra socialpolitikken til erhvervslivet. Vil DF gå yderligere på kompromis med sin fordelingspolitik under de kommende finanslovsforhandlinger?
Rune Stubager: Jeg tror ikke, det bliver DF, som bliver omdrejningspunktet i finanslovsforhandlingerne. Der tror jeg, regeringen i højere grad vil koncentrere sig om at blive enige med Ø – det er dem, der skal bære finansloven igennem. Jeg har svært ved at se dem lave et forlig med DF i stedet for Ø.

RÆSON: Med Vækstplan DK, kontanthjælps- og SU-reformer handlede foråret om at skabe jobs og øge beskæftigelsen. Hvad bliver hovedtemaet i efterårets finanslovsforhandlinger?
Rune Stubager: Det er et godt spørgsmål. Mit bedste bud vil være, at det vil være centreret omkring fortsat bekæmpelse af arbejdsløshed, og at man muligvis også vil indbygge forskellige imødekommelser af det, Ø gerne vil have. Særligt med hensyn til de arbejdsløse og beskæftigelsessituationen. Der er man jo nærmest nødt til at komme med et eller andet, for at man kan få dem til at stemme for.
RÆSON: Vil regeringen tage yderligere afstand til ’nødvendighedens politik’?
Rune Stubager: Det kunne man godt forestille sig, de vil som led i at kunne lave en aftale med Ø. Vi er jo også nået dertil, at de ikke taler om så mange flere store reformer. Nu er det primært erhvervsuddannelserne, der skal kigges på i efteråret. Alt det, der har kostet vælgere, i form af kontanthjælp-, SU- og dagpengereformer er på plads. Det, der så kan blive spørgsmålet, er, om der skal gøres noget yderligere. Sættes yderligere væksttiltag i gang – det kunne man godt forestille sig.

RÆSON: Det Økonomiske Råds vismænd har i juni lanceret deres rapport, hvori de anbefaler en mere ekspansiv finanspolitik i henhold til EU-henstillingerne. Vil det påvirke Helle Thornings reformkurs?
Rune Stubager: Det har de jo været meget skarpe i afvisningen af – den position. Så det ser det ikke umiddelbart ud til. På den anden side kan de – hvis de vælger at ændre af hensyn til Ø, men også af hensyn til at skaffe vælgere tilbage – henvise til dette.
RÆSON: Er der i forlængelse heraf et potentiale for, at Helle Thorning vil bruge rapporten til at forene Ø’s krav om en lempelse af finanspolitikken og R’s finanspolitik, som i større grad tager højde for EU-henstillinger og dermed sikre intern stabilitet?
Rune Stubager: Det kan være en mulighed.

RÆSON: Hvad er Helle Thornings største ønske i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger?
Rune Stubager: Det mest sandsynlige er, at det bliver en aftale med Ø. Hvis jeg var hende, ville jeg håbe på en bred aftale fra Ø til og med V. Det vil være bedre at kunne sige, at de er den regering, der har brudt blokpolitikken og arbejder efter brede samarbejder osv. Men det tror jeg ikke på realismen i.
RÆSON: Hvad er hendes største frygt?
Rune Stubager: Hvis det var mig, ville jeg være bange for Ø’s Hovedbestyrelse – at de kunne finde på at være blevet så sure, at de stiller for store krav ift., hvad regeringen kan imødekomme.
RÆSON: Hvor ultimative krav vurderer du, Ø kan finde på at stille?
Rune Stubager: Det er svært at vide pga. den nye Hovedbestyrelse. Jeg læste rapporterne omkring Landsmødet, og Hovedbestyrelsen skulle være af nogenlunde samme kaliber som den afgående, men vi har til gode at se, hvad de faktisk gør, når de sidder og skal godkende de resultater, der måtte komme tilbage til dem. Om der er sket noget i mellemtiden, kan jeg ikke umiddelbart pege på, men det er jo ikke til at vide, om de skulle være blevet sure over noget andet, så de synes, de skal tage sig ekstra ’godt betalt’.

Mette Thomsen (f. 1992) studerer statskundskab på Københavns Universitet. Hun har tidligere arbejdet med politisk presse- og med kampagnearbejde for en nuværende minister samt frivilligt integrationsarbejde. ILLUSTRATION:Thorning fører valgkamp på Amagertorv i København, 2011 [foto: Socialdemokraterne]