Per Stig Møller om ny debatform: Vi behøver ikke vulgarisere det

Per Stig Møller om ny debatform: Vi behøver ikke vulgarisere det

10.10.2013


”Jeg bryder mig ikke om, at Mogens Lykketoft bliver ved med at piske en stemning op omkring, at vi skal sidde og råbe til taleren. Dét vil vi jo selv gerne være fri for, når vi er ude at tale i landet.” Det siger Per Stig Møller (K) om Folketingets nye debatform. Han mener, vi har glemt, at folketingssalen ikke er en debatklub, men en lovgivende forsamling.

INTERVIEW af Mette Thomsen


LÆS OGSÅ:
Folketingets nye debatform: 3 grunde til, at den er en dårlig idé
Christian Kock: Den nye debatform er en fordel for statsministeren

RÆSON: Hvorfor er der behov for at tage initiativ til at ændre den offentlige debat – herunder debatten i Folketinget – netop nu?
Per Stig Møller: Det skal du spørge Mogens Lykketoft (S) og Præsidiet om. Det er ikke et initiativ, jeg har taget. Men det er et forsøg på at sprede nogle debatformer, som kan være mere interessante at bringe videre. Man håber på, at flere vil synes, det kan være interessant at følge folketingsdebatterne, som bliver kortere – i stedet for de lange debatter med parti efter parti efter parti med taletid, som drejer sig om lovforslag. Det kan være rimeligt, at man trænger til nogle forsamlingshusligende debatter i Folketinget. Det er så det, man får.
RÆSON: Vil den nye spørgetime appellere til offentligheden i større grad?
Per Stig Møller: Man skal tænke på, at vi i Danmark har en god tradition. Vi har debatmøder rundt omkring i landet, vi har møder i menighedsråd, i forsamlinger, i partiforeninger og flerpartimøder. Dér er det altså en fordel i det danske demokrati, at vi hører på hinanden i stedet for at afbryde hinanden med tilråb. Jeg bryder mig ikke om forsøget på at vulgarisere folketingsdebatten for at få den til at ligne den engelske. Jeg bryder mig ikke om, at Mogens Lykketoft bliver ved med at piske en stemning op omkring, at vi skal sidde og råbe til taleren. Dét vil vi jo selv gerne være fri for, når vi er ude at tale i landet, hvor vi plejer at respektere, at den, der taler, har ordet, og at man kan komme med indvendinger bagefter. Man kan sidde og grine lidt og klappe, men det at komme med tilråb og afbryde, som han opmuntrer til, er en vulgarisering af folketingssalen.


Forskelsbehandling i spørgesekvenser: En forkert tilgang

RÆSON: Ifølge reglerne for ’Spørgetime med statsministeren’ får Lars Løkke Rasmussen – efter statsministerens indledende redegørelse på fem minutter – en sekvens af to minutter og to sekvenser af et minut til at opponere. Er det en forkert tilgang?
Per Stig Møller: Det er en forkert tilgang med tidsmæssig forskelsbehandling. Dét har man aldrig haft før – heller ikke ude i forsamlingshusene. Hvis vi skal til at vænne os til det, når vi debatterer i Folketinget, og det efterlignes rundt omkring i landet, så begynder man at underminere det flerpartisystem, som Danmark hele tiden har haft. Derfor skal to partier ikke have dobbelt så meget taletid som de andre.
RÆSON: Hvorfor lægger reglerne for spørgesekvenser op til forskelsbehandling?
Per Stig Møller: Socialdemokraterne og Venstre har flest mandater, så det er de nok blevet enige om. Og så kan de godt lide tanken om det amerikanske system, hvor der er to blokke: Rød og blå. På den måde bliver vi alle inkluderet i enten den ene eller den anden blok. Det er det, de to store partier har interesse i at vise: at det drejer sig om dem. Dermed kan de også trække flere stemmer fra de andre partier, går de ud fra.
RÆSON: Samtidig lægger reglerne op til, at partiledere inden for én blok kan ”koordinere angreb på statsministeren ved at spørge til det samme emne”. Hvordan kan oppositionen bruge det?
Per Stig Møller: Det blev helt tydeligt ikke koordineret i tirsdags (d. 8. oktober, red.). Men det kan man gøre, hvis man har et tæt samarbejde i den ene blok mod regeringssiden. Så kan man ’fordele rollerne’ og angribe regeringen fra forskellige sider, og det kan være klogt.
RÆSON: Er der en tendens til præsidentialisme i formen, men stadig konsensusdemokrati i indholdet?
Per Stig Møller: Det kan man ikke svare på. I en politisk situation er der ikke konsensus omkring blå bloks politiske indhold. Det er der heller ikke omkring rød bloks politiske indhold. Heldigvis. Enhedslisten er ikke enig i alt, hvad regeringen ønsker, og Dansk Folkeparti er ikke enig i alt, hvad Venstre og Det Konservative Folkeparti ønsker. Så for øjeblikket er der ikke en koordination på rød eller blå side. Enhedslisten kører sit eget løb, men selvfølgelig vil Enhedslisten undgå risikoen for at vælte regeringen, ligesom Dansk Folkeparti heller ikke væltede vores regering.
RÆSON: Mener du, at Danmarks styrke er konsensusdemokratiet?
Per Stig Møller: Jeg synes, det er fint, der er konsensus, og at man styrer med brede flertal. Det har jeg altid gået ind for i de regeringer, jeg har siddet i. Så jeg går ind for brede flertal, men det er også vigtigt, fordi man skal kunne bøje vælgerne mod hinanden, så et flertal ikke er konstant truende i forhold til et stort mindretal. Dét er en af dansk demokratis styrker og roen i den danske udvikling, fordi alle store reformer og beslutninger, der varer flere år frem i tiden, er indgået med flere partier. Det er den danske styrke.


”Det bliver en debat om de politiske hovedspørgsmål”

RÆSON: Vil spørgetimen primært gavne den siddende regering eller oppositionen?
Per Stig Møller: Både den siddende regering og oppositionen kan komme forfærdeligt dårligt ud af det. Tag bare Lars Løkke Rasmussens vittighed med skoene til 2000 kr.. Dén har jo vendt sig bragende imod ham i Ekstra Bladet i dag (d. 9. oktober, red.).
RÆSON: Hvilke politiske dagsordener vil spørgetimens form primært gavne?
Per Stig Møller: Partilederne vil få mulighed for at trække det frem, de mener, er det vigtigste lige nu. Det kan risikere at blive det samme emne fem gange, men partilederne tog ikke de samme emner op forleden. Partilederne holdt øje med, hvad der tidligere var blevet spurgt ind til, og så spurgte de systematisk ind til andre emner. På den måde er debatformen en måde at få diskuteret nogle af hovedspørgsmålene. Det er udmærket, at man får en debat om hovedspørgsmålene, og det vil altid være de hovedspørgsmål, der præger de sidste 14 dage, som vil blive stillet i dén her debatform.
RÆSON: Regeringen har siden 2011-valget i høj grad gennemført brede forlig. Hvordan vil spørgetimens fokus på blokkene påvirke offentlighedens samlede indtryk af det parlamentariske samarbejde mellem blokkene?
Per Stig Møller: Den vil ikke ændre noget. Man har debatterne, og så laver man sine politiske beslutninger. I debatterne kan man se, hvor hvert parti står, og så er de nødt til – hvis man skal have Danmark regeret fredeligt og langsigtet – at bøje sig mod hinanden ved forhandlingsbordet. Det er fint, at man har et sted, hvor man kan se, hvad partierne egentlig mener, og hvad de står for.


Folketingssalen er ikke en debatklub

RÆSON: Levede gårsdagens spørgetime op til Præsidiets sigte?
Per Stig Møller: Lykketoft ville jo godt have haft mere larm i salen, men hvis det var sigtet, er jeg glad for, at det ikke levede op til det. Det var selvfølgelig en kedelig debat, fordi det kræver to, der er oppe på niveau, at skabe en god debat. Til det havde Helle Thorning-Schmidt ikke det niveau, som hendes forgængere har haft i debatterne. Jeg har siddet i Folketinget i 30 år, og der var sandelig partilederdebatter, hvor alle Folketingets medlemmer styrtede ned i folketingssalen for at høre partilederne, fordi man vidste, der virkelig kom til at ske noget. Der var dygtige debattører på begge sider dengang. Jeg tror ikke offentligheden vil være særlig interesseret i den nye debatform, hvis det forsætter sådan.
RÆSON: Hvad er dit forslag til, hvordan Folketinget i større grad kan appellere til offentligheden?
Per Stig Møller: Folketingssalen er ikke en debatklub. Det er en lovgivende forsamling. I sin tid arbejdede jeg meget for, at forespørgslerne ikke lå først på dagsordenen, fordi det betød, at havde man en forespørgsel, som nogen havde stillet for at komme i pressen, så blev forespørgselen ved, helt indtil folk kørte hjem fra arbejde – og så vidste de jo godt, ingen længere fulgte med. Først derefter begyndte lovgivningsarbejdet til op mod midnat. Dét fik vi så lavet om. Vi må have lovgivningen først – det er det, vi er her for. Så kan folk, hvis de vil diskutere, blive siddende hele natten.


Kvaliteten af argumenter og debatter er afgørende

RÆSON: Vurderer du, de danske MF’ere vil tage Præsidiets appel til gestikulation fra folketingssalen til sig på sigt?
Per Stig Møller: Ja, det tror jeg helt bestemt. Men det er ikke nogen fordel. Vi er jo modellen for, hvordan man afvikler debatter rundt om i landet. Jeg er helt sikker på – når Præsidiets medlemmer står ude omkring i landet og diskuterer med modparten eller selv diskuterer med salen – at de også selv vil have lov til at tale ud og ikke blive afbrudt af tilråb. Det har vi prøvet at lære hinanden: Vi respekterer, at én har ordet, og at man så kan komme til orde bagefter. Lad os se, hvordan det udvikler sig. Men det skal ikke vulgariseres, fordi det smitter af på hele landet. Det er en form for demokrati, hvor man bare afbryder og råber, og dét bryder vi os jo ikke om.
RÆSON: Hvad er den bagvedliggende årsag til, at det danske, politiske system divergerer så meget fra eksempelvis det britiske og det amerikanske på det område?
Per Stig Møller: Det er vel, fordi vi i Europa har dårlige fortilfælde og perioder, hvor man aldrig lod nogen tale ud og afbrød, fordi det drejede sig om at råbe op i salen. Det har vi lært af i Europa: Det er ikke en demokratisk fremgangsmåde.
RÆSON: Så politik er ikke underholdning?
Per Stig Møller: Jo, det kan det være på kvaliteten af argumenterne og debatten. Vi har mange gode eksempler på, at der føres gode debatter. Vi ser det i fjernsynet med ’Deadline’ og ’Debatten’ for eksempel. Vi kan sagtens føre gode debatter i Danmark, men vi behøver ikke vulgarisere det og piske en vulgariseret stemning op i Folketinget.


Mette Thomsen (f. 1992) studerer statskundskab på Københavns Universitet. Hun har tidligere arbejdet med politisk presse- og med kampagnearbejde for en nuværende minister samt frivilligt integrationsarbejde. FOTO: Det Konservative Folkeparti/Presse.