28.06.2013

Jeg har sat mig for at teste min fordom om, at det er umuligt at dumpe på humaniora, med mindre man med vilje lader sig dumpe for at få lov til at gå til reeksamen.


Kommentar af Lasse Marker, medlem af RÆSONs chefredaktion

Jeg meldte mig derfor til et kursus på historie på Københavns Universitet, der giver 15 ects-point. Det svarer til et kvart årsværk. Jeg ville se, om jeg kunne bestå kurset på blot en weekends arbejde. På videnskabsministeriets hjemmeside står der, at 1 ects-point svarer til 28 timers arbejde. Det var, hvad jeg gav mig selv til at læse op på kurset. Hvis jeg skulle have brugt det vejledende timeantal, skulle jeg har studeret i 420 timer. Altså 392 timer mere, end jeg brugte. Det burde være en umulig opgave.

Men det var det ikke. Jeg bestod. Jeg fik 4. Det er en lav middelkarakter. Underviser og censor undskyldte, at jeg ikke fik en højere karakter. Men jeg kunne ikke svare, når de spurgte ind til pensum. Ikke overraskende. Jeg havde ikke læst det.


Der er to muligheder. Enten er jeg genial (det ville være skønt), eller også er det alt for let at bestå på humaniora. Jeg tror desværre mest på det sidste.

Er det okay, at man kan bestå et kursus på humaniora uden at have fulgt undervisningen og stort set uden at have læst pensum?

Jeg har spurgt en række humanister. De synes ikke, at der er noget galt i, at jeg bestod. Jeg kunne jo bruge min erfaring og viden fra andre kurser til at sige noget kvalificeret. Også selvom de andre kurser intet havde med det pågældende kursus at gøre. Og så var jeg sikkert god til at gå til eksamen.

Men come on. Ville du føle dig tryg, hvis man på medicin-studiet kunne bestå med karakteren 4, uden knap nok at have åbnet en bog og uden at have fulgt undervisningen? Nej vel?

Michael Clemmensen, der er censor i historie, har tidligere skrevet i en kommentar til en kronik på politiken.dk, at ”det er næsten umuligt at opnå enighed om at dumpe en studerende ved bachelorprøven, og selv den tyndeste kop te skal have karakteren 4.” Det må være mig, der er den tynde kop te.

Og Sune Auken, lektor på dansk, har tidligere sagt til TV2, at ”man føler sig som et fjols, når man lader folk dumpe, velvidende at det koster ens institution nøjagtig de samme penge, som man skal bruge til at drive sin uddannelse for.”

Skurken er taxameterordningen, der betyder, at universiteterne får penge efter, hvor mange studerende, der består. Dvs. at universiteterne mister penge, hver gang de dumper en elev. Især på humaniora er det rigtig skidt, fordi humaniora får så få penge per studerende i forhold til de øvrige fakulteter. På humaniora har man derfor simpelthen ikke råd til at dumpe folk. Og det lader man så være med.

Der har derfor udviklet sig en kultur blandt de studerende, hvor man ikke behøver at lave ret meget, fordi man jo består uanset hvad. Jeg har læst på humaniora i 5 år. Dansk og historie. Jeg har ikke én eneste gang talt fagligt uden for undervisningen med mine medstuderende. Det er en katastrofe, hvis man gerne vil have verdens bedste uddannelsessystem.

Ud fra mit lille eksperiment her, burde det være rimelig tydeligt, at man bør afskaffe taxameterordningen. Jeg har sendt en mail til alle de relevante ministre og ordfører med en opfordring til, at man gør det. Så må vi se, om der kommer noget ud af det.

Det første politikerne vil gøre er at kigge på statistikkerne. De vil se, at der i perioden 1/10 2011 – 30/9 2012 (studieåret 2012) i alt har været 39.000 eksamener på Humaniora. I 6,1 % af tilfældene fik eksaminanden karakteren -3 eller 00. Dvs. dumpet. Selvom tommelfingerreglen siger, at man ud fra en normalfordeling bør dumpe 10%, så underbygger en dumpeprocent på 6,1% ikke umiddelbart min påstand om, at det er umuligt at dumpe.

Men tallet dækker over, at rigtig mange lader sig dumpe bevidst for at få lov at gå til reeksamen.

Jeg har selv engang dumpet en ordinær eksamen. Det semester tog jeg flere kurser end de normerede 30 ects-point. To af mine 5-dages skriftlige eksamener faldt på samme tid, og jeg måtte derfor aflevere et blankt stykke papir og dumpe i det ene fag for at få lov at gå til reeksamen på et senere tidspunkt.

Og så er der dem, der spekulerer i at dumpe til den ordinære eksamen. Universitetsavisen har skrevet om, hvordan studerende spekulerer i reeksamen, fordi karaktergennemsnittet konsekvent er højere til reeksamen end til den ordinære eksamen. At folk får højere karakterer til reeksamen end til den ordinære eksamen, skyldes jo ikke, at dem, der ikke var dygtige nok til at bestå i første omgang, pludselig er blevet meget klogere end dem, der bestod i første hug. Det skyldes, at humaniora – der har svært ved at få råd til at dumpe de studerende til den ordinære eksamen – overhovedet ikke har råd til at dumpe elever til reeksamen. Dumper man en studerende til reeksamen, får universitetet ingen penge, og de skal betale for, at den samme elev kan følge kurset en gang til – eller i værste fald dropper ud. Dumpeprocenten på 6,1% siger derfor ikke noget om, hvor mange, der i et reelt forsøg på at bestå faktisk dumper en eksamen. Det er formentlig langt under de 6,1%. Jeg ved slet ikke, om de findes? Jeg har i hvert fald aldrig mødt dem.

Kommentaren bliver diskuteret i Kulturknuserne på P1, DR, fredag 28/6 kl. 10:03-11

Lasse Marker (f. 1986) er medlem af RÆSONs chefredaktion og radiovært på Kulturknuserne på P1, DR. ILLUSTRATION: Københavns Universitet [arkivfoto: Shutterstock]